Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporskiftesikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Togvejshaandtagets Omlægning frigives det
tilsvarende Signalhaandtag, og naar Signalet
derefter bliver sat paa »Kør«, vil Signalhaandtaget
omvendt fastholde Togvejshaandtaget og
dermed Sporskifteaflaasningen, indtil Signalet atter
sættes tilbage paa »Stop«.
Den gensidige Afhængighed mellem
Sporskifter og Signaler, der saaledes sikrer
Togvejen, naar Signalet viser »Kør«, forhindrer
imidlertid ikke, at Signalet tages tilbage under
Togpassagen, saaledes at Aflaasningen kan
hæves og Sporskiftehaandtagene frigives.
Herved kan det hænde, at et centralbetjent
Sporskifte omstilles mellem Hjulene paa et løbende
Tog, og mange Jernbaneulykker er opstaaet paa
denne Maade. I den nyere Tid indlægges
derfor gerne for at forebygge dette særlige
Sikringsindretninger ved de paagældende
Sporskifter eller hele Togvejen sikres under eet. Det
sidste er det almindeligste ved Anlæg af den
tyske Type og kan ske ved Indlægning af et
elektrisk Spærre i Forbindelse med
Togvejshaandtaget; Spærret glider i Indgriben, naar
Togvejshaandtaget omlægges, og fastholder
dermed Aflaasningen, og udløses først elektrisk
fra en Skinnekontakt, naar Toget har passeret
Sporskifterne i Togvejen eller er bragt til
Standsning. — Paa Stationer, hvor Hovedsporene
deler sig, saaledes at flere Tog samtidigt kan
have Ophold, er der desuden den Mulighed, at
det senere Tog lukkes ind paa et Spor, der i
Forvejen er besat. Navnlig for mindre
Krydsningsstationer paa enkeltsporet Bane er dette
en væsentlig Fare og har ikke sjældent
foranlediget Sammenstød. For at forebygge
saadanne Betjeningsfejl er der ved nyere Anlæg af
den tyske Type i Centralapparatet indlagt en
Række Spærrer, hvoraf Hovedleddet, det saakaldte
Sporbesættelsesspærre, virker
mellem Togvejshaandtagene for Indkørsel og
Udkørsel. Naar der her er givet Indkørsel for et
Tog og Signalet taget tilbage, kan der ikke
paany vises Indkørsel for Tog til samme Spor,
forinden der er givet Udkørsel for dette og det
førstkomne Tog har passeret Udkørselssignalet.
Endnu mere fuldkomment kan det samme
opnaas ad elektrisk Vej, naar Sporet isoleres og
inddrages i et elektrisk Strømløb, der staar i
Forbindelse med Signalerne, men saadanne
Anlæg egner sig bedst for store Forhold, f. Eks.
i Forbindelse med betydelige
Kraftbetjeningsanlæg.
Kraftbetjeningsanlæg. Ved
Kraftbetjeningsanlæg indstilles Signaler og
Sporskifter — med tilhørende Laase — ved en Række
Motorer, der er anbragt ved disse, en Motor
for hvert Sporskifte eller Signal, og som styres
ved Haandtag i Centralapparatet. Naar et
Haandtag omlægges, bevæger Motoren sig i den
ene Retning, naar det tilbagelægges, bevæger
Motoren sig i den modsatte Retning, men
Sporskifter og Signaler følger ikke som ved de
mekaniske Anlæg ligefrem med Haandtaget
under dettes Omlægning, og deres Stilling maa
derfor paa anden Maade give sig til Kende i
Centralapparatet. De almindelige Typer er de
elektriske Betjeningsanlæg, der først er
udformet i Tyskland af Firmaet Siemens &
Halske, og de elektro-pneumatiske,
der skyldes Selskabet Westinghouse, og
som har særlig Udbredelse i de engelsk-talende
Lande. Elektriske Betjeningsanlæg findes i
nogle Udførelser paa de danske Baner,
saaledes paa Kbhvn’s Personbanegaard (Allgem.
Elektricitätsgesellschaft).
Ved de elektriske
Betjeningsanlæg bliver hvert enkelt Sporskiftes Stilling
kontrolleret ved et elektrisk Strømløb, der
passerer fra Haandtaget i Centralapparatet til en
Kontakt ved Sporskiftet, og som kun er sluttet,
naar Sporskiftet staar nøjagtigt i en af sine
Stillinger. Denne saakaldte Kontrolstrøm
bevæger et Tableau ved det paagældende
Haandtag, og det fremgaar af dette, om
Kontrolstrømløbet er sluttet eller ikke. Naar et Sporskifte
skal omstilles, omlægger man det tilhørende
Haandtag i Centralapparatet, hvorved paa
samme Tid Motoren sættes i Gang og
Kontrolstrømmen afbrydes; Strømmen sluttes paany,
naar Sporskiftet er ført over i sin nye Stilling,
og samtidigt hermed standser Motoren af sig
selv. Dersom Sporskiftet bliver staaende i en
Mellemstilling, fordi der er en Hindring for
Tungernes Bevægelse, vil Kontrolstrømløbet
vedblive at være afbrudt, og skæres et
Sporskifte op, afbrydes Kontrolstrømmen straks.
Men naar Kontrolstrømmen er sluttet, vil dette
omvendt give fuldkommen Sikkerhed for, at
Sporskiftets Stilling svarer til Haandtagets i
Centralapparatet. Ved en Togvejsindstilling
omlægger man først Haandtagene for de
Sporskifter, der ikke i Forvejen staar rigtigt, og
derved frigøres Togvejshaandtaget, der ved et
mekanisk Aflaasningsregister staar i
Afhængighed af Sporskiftehaandtagene. Derefter
omlægges Togvejshaandtaget, der i sin omlagte
Stilling binder Sporskiftehaandtagene og slutter
Strømløbet for et elektrisk Spærre, der hidtil
har fastholdt Signalhaandtaget. Udløsningen
vil dog kun ske, hvis alle Togvejens Sporskifter
staar i nøjagtig Stilling, da Strømløbet ved de
paagældende Sporskiftehaandtag i
Centralapparatet maa passere en Kontakt, der kun er
sluttet, dersom Kontrolstrømløbene er sluttet.
Strømløbet er tillige ført over en elektrisk
Kobling ved det tilhørende Signal, der, naar
Kredsen sluttes, forbinder Signalet med Motoren.
Først naar Togvejsindstillingen er fuldstændig
i Orden, vil Signalhaandtaget saaledes kunne
omlægges og Signalet sættes paa »Kør«, og ved
en indtrædende Uorden, der bryder
Kontrolstrømmen ved et af Togvejens Sporskifter, vil
Signalkoblingen udløses og Signalet falde paa
»Stop«. — Som Regel er der ved
Togvejshaandtagene indlagt elektriske Spærrer til
Fastholdelse af Togvejen for at forebygge, at et
Sporskifte omstilles under en Togpassage; Spærret
udføres som ved de mekaniske Anlæg og udløses
fra en Skinnekontakt, der ofte samtidigt
paavirker Signalarmskoblingen saaledes, at Signalet
af sig selv gaar paa »Stop« bag et passerende Tog.
Ved elektro-pneumatiske Anlæg er Motoren
en Trykluftmotor, der styres elektrisk ved
Haandtaget i Centralapparatet.
Stationsblokanlægget. Paa
Stationer, hvor flere Poster skal samstemme under en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
