Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sættes en hvilken som helst Toglængde over fra
et Spor til et andet.
En almindelig Sporforgrening indeholder fire
Skinnestrenge, hvoraf de to hører til
Stamsporet og de to til Grensporet. Ved S. af den
oprindelige Type findes i Overgangen et
bevægeligt Sporstykke, der kan drejes i Stilling til
hvert af de paagældende Spor, men saadanne
Slæbesporskifter (Fig. 1), der ikke
giver en tilstrækkelig sikker Forbindelse, er i
vore Dage ikke mere i Anvendelse paa
egentlige Jernbaner. Ved S. af nyere Type,
Tungesporskifter (Fig. 2), er de ydre
Skinnestrenge ført uden Afbrydelse gennem
Sporforgreningen, medens de to mellemste ender i
drejelige Tunger, der ved en indbyrdes
Forbindelse faar gensidig Afhængighed i
Bevægelserne. Naar den ene Tunge slutter til sin
Yderskinne, vil den anden være drejet indad i
Sporet, saaledes at der langs den anden
Yderskinne aabnes en Vej for Hjulflangen. Længere
fremme i Forgreningen krydser
Mellemstrengene hinanden, og ved Krydsningen er
der udformet faste Sporriller, hvori Hjulene kan
passere paa den ene eller den anden Side af
Krydsningsspidsen. For at holde Hjulsættet
paa det rette Spor er der ud for Krydsningen
ved begge Yderskinner lagt en saakaldt
Tvangsskinne, som Hjulene maa følge. —
Medens det egentlige S. udgøres af den Spordel,
hvorved Sporskiftningen udføres, bruges
Betegnelsen S. ogsaa i udvidet Forstand og omfatter
da hele Sporkonstruktionen fra Stødet
(Skinnesamlingen) foran Tungespidsen til Stødet efter
Krydsningen.
Et S.’s Omstilling foretages enten paa Stedet
ved en simpel Træbuk med en
Vægtstangsoverføring eller fra en Sporskiftepost, hvor
Betjeningen af flere S. centraliseres (se
Sporskiftesikring). S. skal altid staa i en af sine
Yderstillinger med den tilliggende Tunge
sluttende tæt til Sideskinnen, saaledes at et
Køretøj, der passerer det mod Spidsen, af Tungerne
ledes sikkert ind paa det rette Spor; stilles det
unøjagtigt i en tilfældig Mellemstilling, kan en
Afsporing blive Følgen. Dersom det befares i
den modsatte Retning, er Tungestillingen for
saa vidt mere ligegyldig, som Tungerne vil
blive omstillede af Hjulene, dersom de staar
urigtigt; S. lider dog altid ved en saadan
Opskæring, og dersom det staar aflaaset, vil
det blive sprængt.
Ved det normale S. gaar Stamsporet
retlinet igennem, medens derimod Grensporet
viger af i Kurver, men i mange Tilfælde er
ogsaa Stamsporet krummet, saaledes
at S. bliver dobbeltkurvet.
Grensporets Kurveradius,
Sporskiftekurvens Radius,
bestemmes væsenligst af
Krydsningens Hældningsforhold; jo mindre
dette er, altsaa jo fladere
Hældningen, desto fladere Krumning
kan man opnaa i Kurven. Ved
Togvejsforgreninger, saaledes
navnlig i Indgangssporskifterne paa
Stationer med Omløbsspor, hvor ogsaa det
krumme Spor skal befares af Tog med
betydelig Hastighed, anvendes derfor Krydsninger
med temmelig flade Hældninger, ved de danske
Statsbaner saaledes i Forholdet 1 : 11 eller
1 : 12, i Tyskland endda Hældninger indtil 1 : 14
og i Amerika endnu fladere Hældninger.
Det fuldstændige S.’s Længde — fra Stødet
foran Tungespidsen til Stødet bag ved
Krydsningen — bliver desto større, jo fladere
Hældningsvinkel der er anvendt i denne, men selv
ved Krydsninger med Hældningen 1 : 9, det
almindelige for Sidespor, naar S. ved
Normalspor en Længde af c. 25 m. Da en Sporforgrening
kræver et saadant S. for hver udgrenet Spor, vil
en større S.-Gruppe tage en anselig Plads, hvad
der medfører, at Drejeskiver og Skydebroer kan
foretrækkes som Sporforbindelser i specielle
Tilfælde. Hvor Pladsforholdene er knebne,
bruges undertiden sammentrængte Konstruktioner,
saaledes forsatte S., bestaaende af to S.,
der er flettet ind i hinanden, og virkelige
Dobbeltsporskifter, som har fire
Tunger og to afvigende Spor. Meget anvendeligt er
 |
| Fig. 1. Slæbesporskifte. Det bevægelige Sporstykke kan omstilles til den punkterede Stilling. |
 |
| Fig. 2. Tungesporskifte i to Stillinger med et Hjulnet, der i Tegningen tilvenstre følger det lige Spor, i Tegningen tilhøjre det krumme Spor. |
 |
| Fig. 3. Krydsningssporskifte. 1—4 og 2—3 er to krydsende retlinede Spor, mellem hvilke der er indlagt de to krumme Forbindelsesspor 1—3 og 2—4. Ejendommeligt for Konstruktionen er det, at Tungerne ligger indenfor den yderste Skinnekrydsning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
