Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spore (hos Fugle) - Spore (bot.) - Spore (se Sporozoer) - Sporefrugt - Sporegaas - Sporegrene - Sporegøg - Sporehus - Sporeleje - Sporepibere - Sporeplanter - Sporeslaget - Sporesæk - Sporevibe - Sporevinge - Sporeværling - Sporjagt - Sporkrydsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spore, Hos mange Hønsefugle, navnlig af
Fasanfuglenes store Gruppe, findes paa
Bagsiden af Løbet en kortere ell. længere, spids
Horndannelse, ofte ved Grunden, indeholdende
en Benkerne; en saadan Dannelse kaldes en S.
Hos forsk. Fugle findes tilsvarende paa
Vingens forreste Del (Haanden), saaledes hos
Sporevibe (Hoplopterus spinosus),
Sporevinge (Jacana) og særlig udpræget hos
Hyrdefuglene (Palamedea). S. tjener
væsentlig som Vaaben, saaledes som det er
bekendt fra de tamme Høns.
O. H.
Spore (bot.) betegner i Plantelæren: 1) en
hul Udposning paa et Kron- ell. Bægerblad,
bestemt til Opbevaring af Blomsterhonning, f. Eks.
hos Torskemund, Akkeleje, Gøgeurt,
Ridderspore; 2) en Celle, som staar i Formeringens
Tjeneste hos de blomsterløse Planter, der af den
Grund ogsaa kaldes Sporeplanterne. Navnet
anvendes her om de forskelligste Ting;
Askosporer er dannede ved fri Celledannelse i
en Sporesæk; de er ejendommelige for
Sæksvampe og Lavarter; Basidiesporer (hos
Hatsvampe, Bugsvampe, Rustsvampe o. a.)
dannes ved Afsnøring fra Sterigmer, der udgaar
fra Basidier; Koblingssporer (hos
Koblingsalger og Raadskimmelsvampe) dannes ved
Kopulation, Ægsporer (hos Vandskimmel,
Oedogonium, Blæretang o. a.) dannes ved
Befrugtning (enten ved bevægelige Sædlegemer ell.
ubevægelige Antheridier); en hel Mængde
forskellige Sporer, saasom Vinter- og
Sommersporer, Klamydosporer, Konidier,
Hvilesporer, Sporerne hos Mosser og
Bregner, Padderokker og Ulvefødder dannes
paa andre Maader; der kan om disse ikke
sammenlignelige Dannelser, der fra ældre Tid, da
deres Oprindelse og Udvikling ikke var saa
kendt som nu, alle har faaet Navnet S.,
egentlig kun siges det fælles, at de alle kan spire og
frembringe ny Planter.
(V. A. P.). C. F.
Spore, se Sporozoer.
Sporefrugt, se Marsiliaceæ.
Sporegaas, se Gæs, S. 514.
Sporegrene benævnes som oftest
Frugtsporer, det er Dværggrene, dannede af forkortede
Ledstykker, og som bærer een, to eller flere
Blomsterknopper.
(L. H.). P. F.
Sporegøg, se Gøge, S. 529.
Sporehus (Sporangie, bot.) kaldes hos
Sporeplanterne den Beholder ell. det Gemme,
hvori Sporerne (s. d.) ell. Sporesækkene findes,
hvis de ikke sidder frit; hos Bregnerne,
Ulvefodsvæksterne og Padderokkerne er de dannede
paa Bladene (de er Haardannelser), hos
Mosserne repræsenterer de en hel Generation
(Sporogoniet).
(V. A. P.). A. M.
Sporeleje (Hymenium) kaldes hos
Svampene et sammenhængende Lag af sporebærende
Organer — Sporesække, Basidier.
(C. R.). C. F.
Sporepibere, se Pibere.
Sporeplanter (bot.) ell. Kryptogamer,
ogsaa kaldede blomsterløse Planter, er
saadanne, indbyrdes i øvrigt vidt forskellige Planter,
som ikke frembringer Blomster, altsaa ikke
danner Frø, og formerer sig ved enten ad
kønnet eller ukønnet Vej dannede, saakaldte Sporer
(s. d.). Inden for S. sondres mellem 2 store
Rækker af Planter: Løvplanter (s. d.) og
Arkegoniater. De første omfatter især
Bakterier, Blaagrønalger,
Slimsvampe, Diatomeer, Alger og
Svampe (s. d.). Arkegoniaterne deles i 2 vel
afsondrede Grupper: Mosser (s. d.) og
Karkryptogamer (s. d.).
A. M.
Sporeslaget (journée des éperons),
Betegnelse dels for Slaget ved Guinegatte 16. Aug.
1513, hvor de tabende Franskmænd siges at
have gjort mindre Brug af Vaabnene end af
Sporerne, dels og særlig for Slaget ved
Courtrai 11. Juli 1302 mellem Franskmændene og
de Flamske. 6000 franske Ryttere blev liggende
paa Valpladsen, og Sejrherrerne (hovedsagelig
Vævere fra Gent og Brugge) kunde opsamle
4000 gyldne Sporer fra de faldne franske
Riddere.
O. F.
Sporesæk (áscus) kaldes hos Sæksvampene
de Hyfeender, inde i hvilke Sporerne
(Endosporer, Askosporer) dannes, i Reglen 8 Sporer
i hver Sporesæk.
(C. R.). C. F.
Sporevibe, se Viber.
Sporevinge (Jácana) kaldes undertiden en
til Familien Parridæ (s. d.) hørende Slægt af
sydamerikanske Fugle.
O. H.
Sporeværling, se Værlinger.
Sporjagt, Leg. To af Deltagerne er »Ræve«;
de løber nogle Minutter i Forvejen og drysser
hist og her langs deres Vej Papirstumper. Ved
Hjælp af disse Spor skal saa de andre finde
Rævene.
Fr. K.
Sporkrydsning, ved Jernbaner og Sporveje
m. m., en Sporkonstruktion, der fremkommer,
hvor to Spor skærer gennem hinanden. Da
hver af de to Skinnestrenge i det ene Spor
krydser hen over begge Skinnestrenge i det
andet Spor, kommer en S. til at indeholde fire
Skinnekrydsninger, hvis Hældningsforhold
bestemmes af selve S.’s Vinkel. Ved retvinklede
Skæringer bliver de fire Krydsninger ens, men
ved skæve Skæringer vil de to af
Krydsningerne være formet som Skinnekrydsninger i et
alm. Sporskifte (s. d.), medens de andre to
(D i Fig.) begge har to Krydsningsspidser,
hvorfor de kaldes Dobbeltkrydsninger. Kørslen
mod Spidsen i de enkelte Skinnekrydsninger er
som i et Sporskifte sikret ved Tvangsskinner i
den modsatte Side af Sporet (Tv i Fig,). Ved
Dobbeltkrydsningerne er der paa tilsvarende
Maade anbragt indvendige Tvangsskinner, der,
naar Skæringen ikke er for spids, kan bruges
til at dække de ovf. liggende
Krydsningsspidser, men ved spidse Skæringer — f. Eks. med
Hældningen 1:9 — foregaar Kørslen gennem
Dobbeltkrydsningerne delvis uden Styring,
 |
| Sporkrydsning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
