Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 44 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spolorme - Spondeus - Spondias - Spondylarthrocace og Spondylitis - Spondylidæ - Spondylus - Spongie- ell. Spongitkalk - Spongilla - Spongin - Spongiøs - Spongospora

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varme og Indfrysning. Da de første
Fodringsforsøg mislykkedes, antoges tidligere en
Mellemvært, men senere er det ved Forsøg af Grassi
o. a. godtgjort, at den direkte Infektion er
mulig og sikkert langt den hyppigste; mest sker
den sikkert med Frugter og Grønsager,
sjældnere ved Drikkevand; endvidere er det ved
Æggenes uhyre Talrighed sandsynligt, at de i
stort Tal maa være til Stede i Støvet, som
Vinden medfører fra Marker, hvorpaa Gødningen
er udkørt. Infektion ved nedfalden Frugt
forklarer sikkert den større Hyppighed hos Børn,
ligesom at S. er almindeligere hos
Landbefolkningen end i Byerne. Derimod har det vist
sig, at Yngelens Skæbne i Legemet er mere
indviklet, end man tænkte, idet Fostrene først
skal slippe ud i den nederste Del af
Tyndtarmen og i Blindtarmen, derpaa borer de sig
gennem Tarmvæggen og kommer med Blodet
til Leveren og derpaa til Lungen, hvor de atter
borer sig ud gennem Kapillærerne og gennem
Alveoler, Bronchier, Luftrør og Svælg endelig
naar Tarmkanalen. I største Parten af de
nævnte Tilfælde med »forvildede« S. er de
maaske allerede i dette Vandrestadium naaet
paagældende Sted. Paa samme Maade forklares
ogsaa Infektion i Fostertilstanden, idet S. er
paavist hos ganske spæde Børn.
T. K.

Spondeus kaldes i den antikke Metrik en
Versfod, bestaaende af to lange Stavelser. Den
anvendes saa godt som altid i Forbindelse med
andre Fødder; i daktyliske Vers kan saaledes
i Reglen Daktylerne ombyttes med S.
H. H. R.

Ved Spondee i moderne Metrik betegnes
sidste Fod i den trefodede Trochæ, hvor sidste
ubetonede Stavelse (Thesis) er hævet til betonet
(Arsis), f. Eks.:

—	⌣		— ⌣		— —
Hver	en	|	Piges	|	Haarlok.

Spondias L., Slægt af Anacardiaceæ, Træer
med store, tæt stillede Bladar, uligefinnede
Blade med oftest skæve Smaablade og smaa
Blomster i stor pyramideformet Top. Blomsterne
er 4—5-tallige; de har 8—10 Støvdragere, 4—5
Grifler og en 3—5-rummet Frugtknude.
Stenfrugt. 6 Arter i Troperne. S. purpurea L.
(Antillerne) har rød Frugt (Rød
Mombinblomme); den dyrkes ogsaa i andre Dele af
det tropiske Amerika. S. lutea L. (tropiske
Amerika og Vestafrika) har gul Frugt af noget
bitter Smag (Gul Mombinblomme). S.
dulcis Forst., hos hvilken Smaabladene ikke er
skæve, har store gule Frugter; den dyrkes i
alle Tropelande og giver ligesom flere andre
Arter en yndet Frugt. Barken af S.-Arter virker
adstringerende. Af S. purpurea og S. mangifera
Willd. (indomalajiske Omraade) faas
Amraharpiks.
A. M..

Spondylarthrocace [-tro-] og Spondylitis
er Navne paa Betændelser i Hvirvelsøjlen og
da med den Forskel, at
Spondylarthrocace betegner Betændelsen i
Ledforbindelserne mellem Hvirvlerne, og Spondylitis
Betændelsen i selve Hvirvellegemerne. Disse
Betændelser er af samme Natur som Ben- og
Ledbetændelser andet Sted i Legemet. Men
hyppigere end alle andre er dog de tuberkuløse
Lidelser af Hvirvelsøjlen. Disse opstaar oftest
— som overhovedet Led- og Bentuberkulosen
— i Barnealderen, men kan vise sig hen i den
voksne, ja i den højere Alder. Naar Lidelsen
begynder, er den ofte vanskelig at paapege,
saa snigende er dens første Forløb, Træthed,
Gnavenhed, Uoplagthed, ubestemte Smerter i
Ryg og Krop, indtil der opdages en stiv
Holdning, manglende Evne til fri Bevægelser, et
mere ell. mindre tydeligt Fremspring i Ryggen.
Nu efterhaanden tager Tilfældene til, alt som
det syge Parti i Ryggen mere og mere mister
sin Fasthed. Der indfinder sig Smerter ved
Tryk paa Rygnerverne og Stivhed i Ryggen og
det syge Sted af Hvirvelsøjlen bliver
fremspringende. Derved opstaar den som
Gibbositet, vinklet Kyfose, Malum Potti,
Pukkel betegnede Misdannelse. I nogle Tilfælde
giver Sygdommen Anledning til Tryk paa
Rygmarven, og der opstaar da Lamhed af Benene.
I andre Tilfælde opstaar der Materiedannelse,
som samler sig i Abscesser. Disse viser sig
sjælden ud for det syge Sted, hyppigere
kommer de frem langt fra dette, især i den
nederste Del af Underlivet ell. paa den øverste Del
af Laaret (Sænkningsabscesser). S. er
en meget langvarig Lidelse, der gerne først
faar sin Afslutning efter flere Aars Udvikling.
Den kan da falde til Ro, især, hvis der ikke er
dannet Suppuration. Men ofte, især naar den
er indtraadt, ender Lidelsen efter flere Aars
Udtæring med Døden. Helbredelsen, om den naas,
bliver altid med nogen Misdannelse.
Behandlingen er dels rygliggende Sengeleje, dels
Bandager til at bevæge sig med (Sayre’s
Gipsjakke ell. andre Korsetter), dels styrkende
Landophold. Ved Siden af disse tuberkuløse S.
spiller de andre Former en ringere Rolle, hvad
Hyppighed angaar; men for Patienterne kan de
være meget pinlige, medfører dog ikke
Suppuration og ikke Døden. En saadan S. er den
ved Stød optrædende traumatiske S.
med langsom Fortætning af Knoglen. Kan vare
i Aaringer og medføre Invaliditet. En anden
Form er S. deformans, som opstaar i den
højere Alder, er meget pinlig, uhelbredelig, af
langsommeligt Forløb. Ved begge de sidste er
Behandlingen dels Sengeleje, dels Badekure,
Bandager og metodiske Gymnastikøvelser.
(E. A. T.). V. Sch.

Spondylidæ, se Muslinger, S. 471.

Spondylus, d. s. s. Hvirvel.

Spongie- ell. Spongitkalk kaldes i al Alm.
enhver Kalksten, som for en væsentlig Del
bestaar af fossile Svampe. Specielt anvendes
Betegnelsen paa en i Sydtyskland forekommende,
til øverste Jura hørende Kalksten.
J. P. R.

Spongilla, se Svampe.

Spongin danner Hovedmassen af
Badesvampene; det hører til de saakaldte Skeletiner; det
giver ikke Lim ved Kogning med Vand; ved
Kogning med Syrer giver det Leucin og Glycin.
Særlig Interesse har S. p. Gr. a. sit Indhold af
Jod. Ved Spaltning med uorganisk Syre kan
det give et Jodospongin med henimod 9 %
Jod og 4,5 % Svovl.
(O. C.). S. P.

Spongiøs, svampet. Det s. Benvæv, se Ben.

Spongospora Brunchorst, Slægt af
Myxomgcetes, Fam. Plasmodiophoraceæ,
kendetegnet ved, at Sporerne er lejrede i gennembrudte,
»vaskesvamplignende« Hulkugler. S. subterranea
(Wallr.) fremkalder den saakaldte Pulverskurv
paa Kartofler. I de første Stadier viser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>