Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Split (i Jugoslavien) - Splitbolt - Splitsvanslavet - Splitter - Splitterne - Splitved - Splügen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
serbo-kroatisk Statsrealskole. S. driver en
betydelig Handel og udfører en Del Vin og Olie.
Byen er Endepunkt for Banelinien S.—Knin og
har en god Havn, der er beskyttet mod de
stærke Vinde og siden 1882 fortynet med en
478 m lang og 5,7 m bred Havnedæmning samt
brede Kajer. Havnen er en vigtig
Dampskibsstation. — Til det omtalte Kejserpalads trak
Diocletian sig tilbage i Aaret 305 efter at
have frasagt sig Kronen. I 6. og 7. Aarh.
plyndredes det nærliggende Salona flere
Gange af Barbarerne, og Indbyggerne flygtede
(639 eller 613) til Bjergene eller ud paa
Øerne. En Del vendte dog tilbage og
bosatte sig i selve Diocletian’s Palads og lagde
saaledes Grunden til S., hvilket Navn
ligefrem er afledet af Palatium. Snart
flyttede Paven Salonas Bispesæde til S.
Senere gav S. sig ligesom de fleste dalmatiske Byer
ind under Venedig for at vinde Beskyttelse
mod Kroaterne, og Middelalderen igennem var
S. et Stridens Æble mellem Venetianere,
Grækere og Ungarer. Fra 1420 til 1797 hørte den
dog uafbrudt til Venedig, og i denne Periode
opstod Byens nyere Kvarterer, som omgaves
med en Vold, der paa Citadellet Grippi nær
sløjfedes under det fr. Herredømme i Beg. af
19. Aarh. (Litt.: Lanza, Dell’ antico Palazzo
di Diocleziano in S. [Triest 1855]; Hauser,
»S. und die römischen Monumente Dalmatiens«
[Wien 1883]; C. Yriarte, Les bords de
l’Adriatique [Paris 1877]; E. Hébrard, Le
palais de Dioclétian à Spalato [Paris 1912]).
(H. P. S.). N. H. J.
Splitbolt, Bolt, som fastholdes ved en
gennem dens fri Ende dreven Spit. Efter at
Skrueskæring er bleven en simpel og billig Operation,
fortrænges S. mere og mere af Bolt med
Møtrik. Splitten kan da anvendes som
yderligere Sikring, navnlig ved Genstande, som
udsættes for stærke Rystelser; den stikkes her
baade gennem Bolt og Møtrik.
(F. W.). D. H. B.
Splitsvanslavet er en Affutage til Feltskyts,
ved hvilken Lavetsvansen ved et vertikalt
Længdesnit er delt i 2 Halvdele, der hver for
sig ved et lodret Hængsel er forbundet med
Lavettens Forpart og saaledes kan svinges
(indtil 30°) ud til Siden. I den derved fremkomne
Sektor (se Fig.) kan atter Kanonen med sin
Overlavet drejes til Siderne og, uden at
Lavettens Stabilitet kompromitteres ved den
skæve Paavirkning, udføre Skydning under
Sidestillinger, der afviger indtil 30° fra
Midterstillingen, mod kun 3° ved en Lavet med udelt
Svans. Fordelene ved S. er betydelige: man
kan beskyde Maal inden for en c. 60° stor
Sektor uden at flytte Svansen, hvilket særlig er
af Betydning ved det tunge Feltskyts, hvis
Svansspade gaar forholdsvis dybt ned i
Jorden, og hvis Lavetsvans er tung, samt Maal,
der bevæger sig til Siden med
stor Hurtighed, saasom
Luftmaal, Skibe, Automobiler, Tanks
o. s. v. Endvidere letter S.
Konstruktøren Muligheden for at
give Skytset den i vore Dage saa
attraaede store Højderetning til
Brug ved Skydning paa store
Afstande samt mod Maal i Luften. — S. er
opfundet af den franske Oberst Deport
og i større Stil første Gang udnyttet ved en
italiensk 75 mm Feltkanon, der gjorde
Verdenskrigen med. Under denne udviklede den
franske Oberstløjtnant Filloux yderligere
Princippet ved en 155 mm langtrækkende
Feltkanon, der fremstilledes paa de franske
Statsværksteder og gjorde megen Nytte i Kampene
paa Vestfronten.
Efter Verdenskrigen har særlig
Amerikanerne (U. S. A.) interesseret sig for S. og
inddraget denne i Konstruktionen af deres nye Felt-
og Luftmaalsskyts.
C. H. R.
 |
| 105 mm langtrækkende Feltkanon i Splitsvanslavet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
