Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiritus (i tidligere Tider Fællesnavn for forsk. flygtige Syrer) - Spirituslak - Spiritusmotor - spiritus rector - spiritus sanctus - vini - Spirochæta - Spirochæte pallida - Spirodela - Spirogyra - Spirometer - Spirosal - Spirtønde - Spirula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saltsyre, og efterhaanden for forsk. flygtige Stoffer;
saaledes betegnedes den vandige Opløsning af
Ammoniak (Ammoniakvand) til forsk. Tider
som S. animalis, S. urinæ, S. salis urinæ, S.
voldbilis salis ammoniaci. S. fumans
sulphuratus var Ammoniumsulfid, S. fumans Libavii,
Tinklorid, S. sylvestris, Kulsyre, S. Mindereri,
Ammoniumacetat. — Med Navnet S. igno aëreus
eller S. nitro aëreus betegnede Mayow (f. 1645)
et Stof, som efter hans Anskuelse skulde findes
i Luften, og som ved Metallernes Forkalkning
iorenede sig med disse; samme Stof skulde
findes i Salpeter og skulde vedligeholde
Aandedrættet og omdanne venøst Blod til arterielt;
det er følgelig det Stof, der nu kaldes Ilt. Nu
bruges Navnet S. væsentligst om Alkohol og i
Farmacien om forsk. Alkoholudtræk af
Plantedele o. l.
(O. C.). S. P.
Spirituslak, se Fernis.
Spiritusmotor, en Eksplosionsmaskine, der
anvender Spiritus som Brændstof. S. udføres
paa lgn. Maade som Benzin- og
Petroleumsmotorer (s. d.). Da Spiritus under alm.
Forhold er et betydelig dyrere Brændstof end
Benzin og samtidig har en Tilbøjelighed til at
fremkalde Rust i Cylindre og Ventiler,
anvendes S. kun meget sjældent. Under Forhold,
hvor det har været vanskeligt at skaffe Benzin,
har man anvendt Spiritus med en Tilsætning af
Benzol som Brændstof for de alm. anvendte
Benzinmotorer.
H. P. C.
spiritus rector (lat.), ledende Aand.
spiritus sanctus (lat.), den hellige Aand.
spiritus
spiritus vini, se Vinsprit.
Spirochæta [’kæ.-] (lat.) kaldes en Slægt
af skruesnoede Bakterier, der i Modsætning til
de fleste andre Bakterier har bøjelige Celler og
derved adskiller sig fra Spirillerne (s. d.).
Sporedannelse er ikke paavist, ej heller Cilier
ell. andre Bevægelsesorganer. Cellerne er ofte
vanskelige at farve, saaledes at Iagttagelsen er
besværlig, og først ved Indførelse af Sølvsalte
i Farvningsteknikken lykkedes det at faa
tilfredsstillende Farvemetoder. S. deles af
moderne Bakteriologer ofte i flere Slægter, men
hvorvidt alle de til S. regnede Former er
beslægtede, maa betragtes som tvivlsomt. S. plicatilis
er en stor Form, der forekommer i Mudder.
S. cytophaga er isoleret fra Jord og synes at
spille en Rolle ved Cellulosens Omsætning.
Parasitter er S. Obermeieri (Tilbagefaldstyfus),
og S. pallida (Syfilis). S. dentium
forekommer i Mundhulen og spiller maaske en Rolle
ved Caries. De patogene Spirochæter, der nu
ofte sammenfattes i Slægten Treponema, er
overordentlig vanskelige at dyrke paa kunstige
Substrater.
K. A. B.
Spirochæte pallida [-’kæ.-], se Syfilis.
Spirodela, se Andemadfamilien.
Spirogyra, se Alger, S. 493, Fig. 7.
Spirometer, se Aandedræt.
Spirosal, C6H4(OH)COO.CH2CH2OH, er
Salicylsyrens basiske Æter med Ætylenglykol. Det
er en olieagtig Vædske, der, opløst i Vinaand,
anvendes som Indgnidningsmiddel ved forsk.
rheumatiske Lidelser.
E. K.
Spirtønde (Søv.) kaldes et flydende
Sømærke, som over Vandet har Form af et Spir.
En S. udlægges i danske Farvande paa
Pladsen for en Lystønde, en Lys- og Klokketønde
ell. en Lys- og Fløjtetønde, naar denne
inddrages, fordi man venter Is i Farvandet. S.
males da med samme Farve som den
inddragne Lystønde.
C. B-h.
Spirula, en tiarmet Blæksprutte, der blandt
alle andre nulevende udmærker sig ved sin
ejendommelige Skal; det saakaldte Posthorn.
Dette er et tyndvægget Kalkrør, oprullet i en
Spiral med indbyrdes fri Vindinger; det
afdeles ved talrige buede Skillevægge i en Række,
bag hinanden liggende Rum. Hver Tværvæg er
ved sin indre Kant gennembrudt af et Hul, hvis
Rande forlænger sig som et tyndt Rør, der naar
hen til en lignende Gennemboring i den bagved
liggende Skillevæg; derved fremkommer den
saakaldte Siphonalkanal, ɔ: et tyndt Kalkrør, der
gaar gennem alle Kamrene og ender blindt i
det ældste, i Dyrets Fosterskal. Kanalen er
udforet med et tyndt, hindeagtigt Rør (Sipho), der
udgaar fra de Bløddele, der ligger i yderste
Skalkammer. Dyrets snoede Skal svarer nøje
til den kamrede, ofte bueformet krummede
Kalkudfyldning, der hos visse uddøde Former
fandtes ved den hornagtige Skals Spids, ell. til
det svampede Kalklag, der udgør Hovedmassen
af Sepiaskallen. Med Nautilskallen har den
derimod kun en, ganske vist ret betydelig,
overfladisk Lighed; thi foruden at
Nautilskallen bæres uden paa Dyret, der finder Plads i
et stort yderste Kammer, og at dens Vindinger
er tæt forenede, er den oprullet i modsat
Retning; hos Nautilen svarer saaledes Skallens ydre
Omkreds til Dyrets Bugside, hos S. til dets
Rygside. Kappens Bygning viser adskillige
ejendommelige Bygningstræk. Bagtil paa Dyrets
Rygside og Bugside bliver den meget tynd,
saaledes at Skallen tydelig skinner frem. Dyrets
Bagende er brat afskaaret og danner en
muskuløs Skive, i hvis Rand der sidder et Par
halvcirkelformede, korte, men letbevægelige
Finner. I Skivens Midte findes en Aabning og midt
i denne et perleformet Legeme; sidstnævnte er
et Lysorgan, der udsender et blegt, gulgrønt
Lys. Kappens Overflade har et mærkeligt,
asbestagtigt Udseende; den er hvidlig og kun
rustrødt pigmenteret langs den frie Rand samt
paa og omkr. den tidligere omtalte Skive. En
anselig Længde har de to Fangarme, derimod
er de otte Arme kun korte; blandt disse er hos
Hannen de to Bugarme traadte i
Forplantningens Tjeneste og »hektokotyliserede«; de har
derved mistet deres Sugeskaale, og samtidig er
den venstre bleven betydelig svagere. Slægten
S. tæller kun et Par Arter, der hører hjemme i
de tropiske Have og opholder sig paa dybt
Vand; derved forklares, at hele Eksemplarer
hører til de største Sjældenheder i
Samlingerne. Skallerne er til Gengæld uhyre almindelige;
fyldte med Luft føres disse lette Genstande vidt
omkring af Havstrømmene og strander næsten
overalt ved de store Haves Kyster; allerede saa
nær som paa Island, i Storbritannien og
Frankrig er de fundne. Paa den tredje
»Dana«-Ekspedition blev det nøjagtigt fastslaaet, at Dyrene
i Atlanterhavet (mellem 10° og 35° n. Br.)
levede paa Dybder fra 200—2000 m, hyppigst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
