Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 26 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spinoza, Baruch - Spint - Spintariskop - Spion - Spionage - Spionkop - Spir

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og konsekvent Gennemførelse som ingen før
i Filosofiens Historie. Paa specielle Omraader
træder denne Opfattelse frem paa den mest
glimrende Maade i S.’s Psykologi, hvor
han, paavirket af Hobbes, men paa langt mere
alsidig Maade end denne, giver en Følelsens
Udviklingshistorie, der den Dag i Dag danner
Grundlaget for Psykologiens Behandling af
dette Problem. Ogsaa i sin Etik og
Statslære er han paavirket af Hobbes, men har
undgaaet flere af dennes Ensidigheder. Paa
Leibniz har S. øvet stor Indflydelse; efter at have
været afskyet, glemt eller kun paaagtet af faa
(Knutsen, Stosch, Lau, Schmidt og Edelmann)
blev han atter draget frem i Slutn. af 18. Aarh.
For Lessing, Jacobi, Goethe og hele den tyske
Romantik har han haft stor Betydning, men først
den nyeste Tid har fuldt ud kunnet vurdere
hans mere realistiske Side, Storheden i hans
strengt mekaniske Opfattelse. Den bedste Udgave
af S.’s Skr og Breve er van Vloten og Land’s
(I—III, 2. Udg. 1895); Overs. af Saisset paa
Fransk (3. Udg. 1872); paa Tysk af
Auerbach (2. Udg. 1872) og af Kirchmann og
Schaarschmidt (i »Philos. Biblioth.«); af
enkelte Værker gode Overs. paa Tysk af
Lorenz Schmidt (anonym »B. v. S.
Sittenlehre«, 1744), Stern (i »Reclam«) og C.
Sigwart (»Kurzer Tractat«). (Litt.: Kilderne til
S.’s Liv er samlede af S. Freudenthal
[udgivne 1899] og bearbejdede af ham i »Das
Leben S.’s« [1904], jfr Meinsma, »S. en zijn
Kring« [1896] og Bolin, »S.« [1894]; af den
store Litt. om S.’s Filosofi skal kun fremhæves:
Pollock, »S.« [1912]; H. Joachim, A
study of the Ethics of S. [1901]; om den historiske
Udvikling af hans Filosofi: Tönnies, »Studie
zur Entwickelungsgesch. d. S.« [i 7. Bd af
»Vierteljahrsschr. f. wiss. Philos.«];
Avenarius, Ȇber die beiden ersten Phasen d.
Spinozischen Pantheismus« [1868],
Dunin-Borkowski, »Der junge d. S.« [1910], og om hans
Forhold til jødisk Filosofi: Joël, »Beiträge zur
Gesch. d. Philos.« [II Bd, 1876]; paa Dansk
er der Monografier af Brøchner [1857] og
Høffding [1877; jfr S.’s Ethica, 1918]).
(A. T-n.).

Spint, en blandt Forstmænd brugt
Betegnelse for blaa Splint.
E. Su.

Spintariskop, Apparat, konstrueret af Sir
William Crookes, til paa en simpel og smuk
Maade at vise α-Straalingen fra
et Radiumpræparat. Naalen
forneden i Apparatet har været
dyppet i en Opløsning af et
Radiumsalt, saa at der efter
Fordampning af Vandet sidder
lidt Salt tilbage paa den. Den
anbringes nogle mm over en
Skærm beklædt med et
fluorescerende Stof (Sidot’s Blende,
Zinksulfid). Naar α-Straaler
træffer denne Skærm,
fluorescerer den. Den iagttages gennem
en Lupe, idet Øjet holdes
ud for et Hul i en Blænder noget over
Lupen. Naar Apparatet iagttages af et udhvilet
Øje i et fuldstændig mørkt Værelse, ser man
Fluorescensen, der som omtalt under
Radioaktivitet bestaar af en Mængde enkelte
Lysglimt (Scintillationer), en for hver α-Partikel,
der rammer Skærmen. S. tjener altsaa til at
demonstrere en af de Metoder, der anvendes
til Tælling af de udsendte α-Partikler. Et
simplere S. bestaar kun af et Rør med Lupen
foroven og den fluorescerende Skærm forneden;
denne er da tillige beklædt med lidt af
Radiumsaltet.
H. M. H.

Spintariskop.

Spion, den, der til Brug for en anden
under falsk Foregivende søger at skaffe sig
Oplysninger om Forhold, som holdes hemmelige.
S.’s Virksomhed, Spionage, Spioneri,
forekommer i Fredstid f. Eks., naar en Person til Brug
for en anden Magt, men i skjult Hensigt, søger
at komme i Besiddelse af Oplysninger om et
Lands militære, politiske ell. økonomiske
Forhold, som i Landets Interesse holdes
hemmelige. I Krigstid er en S. iflg. Art. 29 i
Landkrigsreglementet af 18. Oktbr 1907, hvis Regler
maa anvendes analogt paa Søkrig, en Person,
der hemmelig ell. ved falske Paaskud
tilvejebringer ell. søger at tilvejebringe Oplysninger
(af milit. Værdi) paa den Krigsførendes
Operationsfelt, med den Hensigt at meddele disse
til Modstanderen. Det væsentlige er ikke
Hemmeligholdelsen, men Forsøget paa at føre
Fjenden bag Lyset ved Forklædning ell. falske
Paaskud. Den Soldat, der i sin Uniform
hemmeligt sniger sig frem mod Fjendens Stilling for
at udforske den, er ikke S.; omvendt er det
Spioneri, hvis en Militærperson færdes paa
Modstanderens Operationsfelt i Fjendens
Uniform, selv om han ikke lægger Skjul paa sin
Nærværelse. Militære ell. civile, som aabenlyst
udfører deres Hverv, at overbringe Depecher
til deres egen ell. den fjendtlige Hær, er ikke
S., hvilket ligeledes gælder Personer, der
udsendes i Luftfartøj for at overbringe Depecher
og i det hele for at vedligeholde Forbindelsen
mellem de forsk. Dele af en Hær ell. et
Territorium. S., der gribes paa fersk Gerning, kan
iflg. Art. 30 ikke straffes uden foreg. Dom,
hvilken ofte lyder paa Døden. Er en S. atter stødt
til sin egen Hær og senere taget til Fange af
Fjenden, skal han iflg. Art. 31 behandles som
Krigsfange og maa ikke drages til Ansvar for
sit tidligere Spioneri. Af disse Bestemmelser
fremgaar, at Spionage er et folkeretlig tilladt
Krigsmiddel.
G. R.

Spionage [-’na.sj_ə], se Spion.

Spionkop [holl. spi’onkåp, eng. ’spa^i_ən- ell.
’spi._ən’kåp], Bjerg i det vestlige Natal, SV. f.
Ladysmith, kendt ved Kampene mellem
Englænderne og Boerne Jan. 1900 (se
Boerkrigen, S. 532).
C. A.

Spir, et Taarns øvre Afslutning over de
lodrette Mure, stundom af Sten, men hyppigst en
Tømmerkonstruktion med Tækning af Kobber,
Bly ell. Tagspaan. Ordet er af germ.-nordisk
Oprindelse og betød opr. en tynd Stang ell. en
»spirende« Stamme (jfr. gammeldansk og sv.
S. = Scepter), og i god Overensstemmelse
hermed er S. en middelalderlig Nyskabning, saa
godt som ukendt i den klassisk-antikke
Arkitektur. Den romanske Stils S. er enkle og
usammensatte, gerne firsidede, stejlt
pyramideformede, men stundom ottekantede eller
kegleformede. Et dansk Eksempel paa romanske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>