Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spinello di Luca Spinelli - Spinet - Spinifex - Spinol - Spinola, Ambrogio, Marchese de los Balbazes - Spinola, Christoval Rojas de - Spinoza, Baruch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
London med Fremstillinger af de fordømte Engles
Nedstyrtning (opr. i Sa. Maria degli Angeli i
Arezzo). I Kunstmuseet i Kbhvn »Jomfru Maria
med Kristusbarnet paa Skødet« (forgyldt
Baggrund).
(A. R.). A. Hk.
Spinet (Espinette), se Klaver.
Spinifex [-fæks] L., Slægt af Græsfamilien
(Hirse-Gruppen) med stive og stikkende Blade.
Tvebo. De hanlige Aks, hvis Akse er udløbende,
er samlede i Skærm; Smaaaksene er
2-blomstrede. De hunlige Smaaaks er samlede i
et Hoved og har tornede Avner. Ved
Modenheden løsner det hele Hoved sig fra Straaet og
føres af Vinden ud over Fladerne, indtil
Tornene fæstner det i Sandet. Ogsaa kan
Spredningen ske ved Vandets Hjælp. 4 Arter, 3 i
Australien. De benyttes til Dæmpning af
Flyvesand. Om »Spinifex« se Tandbælg.
A. M.
Spinol, nu kaldet Pinol, et lille indstilleligt
Stykke Værktøj, mod hvis koniske Spids et
Arbejdsstykke, der skal drejes, indspændes (se
Drejebænk og Drejemaskine).
(F. W.). D. H. B.
Spinola [spi’nåla], Ambrogio, Marchese
de los Balbazes (1571—1630), spansk
General, f. i Genua. Han kæmpede i den spanske
Konges Tjeneste i flere Lande, men navnlig i
Nederlandene. Han førte den Hær, der efter en
berømmelig Belejring paa tre Aar erobrede
Ostende fra Moritz af Oranien (Septbr 1604).
S. blev derefter Generalløjtnant for alle
spanske Tropper i Nederlandene. 2. Juli 1624
tvang han Breda til Overgivelse. En ved
Belejringen af denne By paadraget Sygdom blev
Aarsagen til hans Død. (Litt.: R. Villa,
A. S. [1905]).
H. J-n.
Spinola [spi’nåla], Christoval Rojas
de, franciskansk Teolog og Skriftefader for
Kejser Leopold I’s Gemalinde i Wien, d. 12.
Marts 1695, skaffede sig en vis Berømmelse ved
at arbejde paa en Union mellem Katolikker og
Protestanter. Protestanterne skulde godkende
Pavens Overhøjhed, medens der fra romersk
Side skulde gøres betydelige Indrømmelser.
Enkelte Steder fandt S. en vis Tilslutning,
saaledes i Hannover, hvor Leibniz indlod sig paa
Forhandling, men gennemgaaende var begge
konfessionelle Lejre imod Forsøget, og der kom
intet ud af det.
A. Th. J.
Spinoza [spi’no.za], Baruch, nederlandsk
Filosof af jødisk Herkomst, f. 24. Novbr 1632 i
Amsterdam, d. 21. Febr 1677 i Haag.
Inkvisitionen havde fordrevet hans Forfædre fra
Spanien, senere fra Portugal, en Gren af Slægten
havde søgt Tilflugt i Frankrig, men
efterhaanden samledes Familien i de fri Nederlande,
hvor Stillingen var nogenlunde taalelig for
Jøder. S. var Søn af Michael d’Espinoza, en
jævnt velhavende Handelsmand, der nød stor
Anseelse i den jødiske Menighed i Amsterdam,
og dennes anden Hustru Hanna Debora, der
døde, da S. knap var 6 Aar. Sin Uddannelse
fik han i den 1639 oprettede jødiske Højskole
i Amsterdam, hvor han lærte Hebraisk og læste
Bibelen og Talmud; om hans Dygtighed heri
vidnede senere den teologisk-politiske Traktat.
Hans Kundskabstrang førte ham til mod
Faderens Ønske at opgive at træde ind i dennes
Forretning og i St f. at søge en videre
Uddannelse som jødisk Teolog. Han studerede nu
den middelalderlige jødiske Religionsfilosofi,
syntes mindre tiltalt af Kabbala, som hans
Lærere, Manasse ben Israel og S. Morteira, var
paavirkede af, men desto mere af Maimonides,
Chasdaï Kreskas og Abraham ibn Esra. Den
Betydning, den jødiske Filosofi fik for S., bør
ikke undervurderes; religionsfilosofisk danner paa
en Maade hans
Tanker den
sidste Konsekvens
af den
interessante Udvikling
inden for den
jødiske Filosofi,
der var begyndt
med Saadja. Den
jødiske
Tankekreds blev ham
snart for
snæver; men
Betingelsen for at
kunne søge ud
over det i sin
Tid saa
afsondrede jødiske
Aandsliv var
Kendskab til de
Lærdes Sprog,
Latinen. En grundig Undervisning fik han heri
hos en ejendommelig Personlighed, Lægen og
Fritænkeren Franciscus van den Ende, og han
begyndte nu omfattende Studier af Matematik,
Naturvidenskab og klassisk Litteratur. Af
Filosofi har han sikkert læst hin Tids Skolastik og
navnlig de moderne Tænkere; han synes
paavirket af Bruno, men størst Betydning for ham
fik dog Studiet af Descartes, skønt han straks
paa afgørende Punkter har stillet sig kritisk
over for ham. Gennem disse Studier fjernede
han sig stedse mere fra Jødedommen;
aabenlys blev Modsætningen dog først efter hans
Faders Død 1654. Det forargede Jøderne, at S.
brød Reglerne og søgte Omgang med friere
religiøse Samfund inden for Kristendommen som
Mennonitterne og Rijnsburgerne; han blev
stævnet for Rabbinatskollegiet og sat i det lille
Band. Da han ikke faldt til Føje, blev han 1656
sat i det store Band ɔ: han blev højtidelig
udstødt af Menigheden. Han vendte aldrig, som
d’Acosta, angerfuld tilbage, men forfattede blot
paa Spansk et Forsvarsskrift (der er
tabt) mod de jødiske Teologers Beskyldninger.
Dette gjorde ingen Virkning, og fra nu af var
enhver Forbindelse mellem S. og Jøderne brudt.
Uretfærdig vil Ekskommunikationen ikke synes
den, der har hele Tidens Tankegang og særlig
Jødernes Stilling for Øje; i Spanien led jødiske
Martyrer i Tusindvis, og selv under de friere
nederlandske Forhold maatte det betrængte
jødiske Folk betragte den som Forræder, der
forkastede det, Venner og Slægt ofrede Livet
for. Vanskeligere er det at forsvare, at
Rabbiner Morteira henledte Magistratens
Opmærksomhed paa S. som en ogsaa for
Kristendommen farlig Mand og fordrede hans Udvisning
af Amsterdam. Nogle Maaneder var S. forvist
 |
| B. Spinoza. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
