Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 17 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiltov - Spiltromle - Spina - Spina bifida - Spinachia - Spinacia - Spinacidæ - spinal - Spinalder - Spinalganglie - Spinallammelse - Spinalmeningitis - Spinalnerver - Spinalparalyse - Spinalpunktion - Spinat - Spinat, Engelsk - Spinat, Ny-zeelandsk - Spinat, Vinter- - Spinax - Spinazzola - Spind (Traade) - Spind (Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som man foretrækker at udlede Ordet af at
»grebe op« ell. af at grave. Medens S. er
Rummet i Stalden for Heste, kalder man det
tilsvarende Rum for Kreaturer en Baas.
(C. G. B.). O. P.

Spiltromle, se Spil (Søv.).

Spina (lat.), Torn, ogsaa Rygrad, bruges
i Anatomien til at betegne forsk. mere eller
mindre spidse Fremspring paa Knoglerne, som
f. Eks. S. ilium anterior superior, den
Benknop, der findes paa Bækkenbenets forreste
Rand opadtil, og som kan føles og ses paa
Overgangen mellem Underliv og Hofte oven for
Lyskens yderste Ende. S. dorsi er d. s. s.
Hvirvelsøjlen (se spinal).
S. B.

Spina bifida, d. s. s. Rygradsspalte (s. d.).

Spinachia [-kia], se Hundestejler.

Spinacia L., Slægt af Salturtfamilien,
enaarige og glatte Urter med opret Stængel og
trekantet-ægdannede ell. spyddannede Blade.
Blomsterne, der sidder i Nøgler, er tvebo.
Hanblomsterne har et 4—5-delt Bloster og 4—5
Støvdragere; Hunblomsternes Forblade er i
Spidsen adskilte, i øvrigt sammenvoksede, og
har en sammentrykt Frugtknude med 4—5
traadformede Ar. 2 Arter. Spinat (S.
oleracea L.) er 89—90 cm høj; Forbladene hærdner
under Frugtmodningen og vokser ud i Torne.
Den stammer rimeligvis fra Orienten og skal
af Araberne være ført til Spanien, hvorfra den
senere udbredtes videre om. Den dyrkes til
Gemyse (se ndf.).
A. M.

Spinat saas i Køkkenhaven fra tidlig Foraar
til Septbr hver tredje Uge med 5 Rk. paa 1 m
brede Bede. Til den tidligste Udsæd maa
vælges en sydvendt Rabat, til Sommerudsæden
helst en noget beskygget Vokseplads. Til sidste
Udsæd benyttes Vinterspinat, som er mere
haardfør end Sommerspinaten; Planterne
dækkes ikke og vil da kunne give brugeligt Produkt
tidlig om Foraaret. — Drivning af Spinat tages
i Reglen som Bikultur i Blomkaalsvinduerne.
Frøet saas først i Febr, og Planterne vil være
tjenlige 6 Uger efter Saaningen. Udsæden
gentages først i Marts.
L. H.

Spinat.

Spinacidæ, se Pighajer.

spinal (lat.), hvad der vedrører spina dorsi,
Hvirvelsøjlen. Da denne indeslutter
Rygmarven, medulla spinalis, anvendes s. ogsaa som
Betegnelse for, hvad der tilhører ell. stammer
fra Rygmarven. Spinalnerverne, ogsaa
kaldet Rygmarvsnerverne, er saaledes de
Nervestammer, der udspringer direkte fra
Rygmarven, medens Spinalsystemet (det spinale
Nervesystem) er en sammenfattende Benævnelse
for de Centrer, der ligger i Rygmarven, og de
Nervetraade, der forløber i Rygmarven ell.
udgaar fra den.
S. B.

Spinalder, se Spindler, Karl.

Spinalganglie [-’gaŋ’lj_ə], se Nerver.

Spinallammelse, Fællesbetegnelse for
Lammelser, der skyldes Rygmarvssygdomme, se
Rygmarv og Spinalparalyse.

Spinalmeningitis, Betændelse af Rygmarvens
Hinder, skyldes ofte Syfilis, undertiden andre
Sygdomme; se nærmere under Meningitis.
K. H. K.

Spinalnerver, Rygmarvsnerver, se
Rygmarvogspinal.

Spinalparalyse betyder i al Alm. Lammelse
af Rygmarven. I Lægevidenskaben er den
spastiske S. Betegnelse for to forsk. Sygdomme, af
hvilke den ene (Erb’s spatiske S.) er en syfilitisk
Rygmarvslidelse, der fortrinsvis angriber
Pyramidebanerne i Rygmarven, medens den anden
Sygdom er en arvelig Lidelse, en saakaldt
heredofamiliær Abiotrofi, der viser sig ved et
fremadskridende Svind af Pyramidebanerne. Begge
Sygdomme viser sig ved, at der kommer Stivhed
af Benenes Muskler, saaledes at Gangen bliver
slæbende, tillige bliver Senereflekserne paa
Benene stærkt forøgede.
K. H. K.

Spinalpunktion, d. s. s. Lumbalpunktur.

Spinat, se Spinacia.

Spinat, Engelsk, se Skræppe.

Spinat, Ny-zeelandsk, se Tetragonia.

Spinat, Vinter-, se Skræppe.

Spinax, se Pighajer.

Spinazzola [spi’nat.sola], By i Syditalien,
Prov. Bari, ligger 43 km SSV. f. Barletta 435
m o. H. paa en Høj og er Baneknudepunkt.
(1911) 12400 Indb. S. driver Handel med
Omegnens Produkter: Vin, Oliven og Kvæg.
C. A.

Spind, Kirtelsekreter, som stivner i Luften
til lange tynde Traade, og som Dyrene
anvender paa meget forsk. Vis: til Omhylning af
Æg ell. Hvilestadier (Pupper), til Konstruktion
af Fangnet (Edderkopper), Boliger (Larver),
Transport (»flyvende Sommer«, Edderkopper)
o. m. a. Spindekirtlerne er af ganske forsk.
morfologisk Værdi og har ganske forsk. Plads;
de er hyppigst udbredte hos Leddyr, særlig
Insekter og Edderkopper.
C. W.-L.

Spind, Herred, Lyngdal Sorenskriveri,
Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder Fylke, 42,5 km²,
hvoraf 3,6 km² Ferskvand, med (1920) 1062
Indb., altsaa 25 pr km². S., der tillige udgør S.
Sogn under Herad Præstegæld, omgives af
Herrederne Vanse, Lyngdal og Herad, hvorhos det
mod S. grænser til Havet. S. udgør den største
Del af den mellem Lyngdalsfjorden, Rosfjorden
og Havet liggende Halvø, hvortil kommer
mange S. f. denne Halvø liggende Øer, bl. hvilke
Langø, Ullerø og Skarvø er de største. Ved den
mod N. gaaende Spindsfjord deles Herredets
Fastlandsparti i en vestlig og en østlig Del. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>