Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
diffus); de senere opdagede ultrarøde Linier i
Bergmann-Serien kan skrives 3d—mf (f =
fundamental, en uheldig Betegnelse), og
endelig kan Linierne i den skarpe Serie skrives
2p—ms (s = skarp). En Oversigt giver
Skemaet Fig. 12 (analogt med Fig. 3 i Kv.), hvor
hvert Spektralled er markeret ved en Prik,
hvis Afstand fra Nullinien til højre er
proportional med Leddets Værdi (Skala foroven).
Pilene antyder de mulige Overgange, og hver
Pil repræsenterer altsaa en Linie i Spektret;
Pilens vandrette Projektion er proportional
med Bølgetallet for den paagældende Linie, saa
at en lang Pil betyder kortbølget ultraviolet Lys,
en kort Pil (som i Bergmann-Serien) betyder
ultrarødt Lys. At den diffuse og den skarpe
Serie har samme Grænse, forstaas let, da
denne Grænse er bestemt ved Afstanden fra 2p
til Nullinien.
De tidligere som Kombinationslinier
betegnede Linier, der faas ved andre Kombinationer
mellem disse Led, kan sammenfattes i lgn.
Serier, f. Eks. en anden Hovedserie 2s—mp
o. s. v.; at disse Liniers Seriesamhørighed ofte
ikke var erkendt, skyldtes, at kun enkelte af
dem ligger i det synlige Spektrum. Derimod
viser et normalt Spektrum aldrig
Kombinationer mellem f. Eks. s- og d- ell. mellem p- og
f-Led, ej heller mellem to s-Led indbyrdes
o. s. v., men saadanne virkelige
Kombinationslinier fremkommer under Paavirkning af ydre
Forstyrrelser, f. Eks. naar det lysende Atom
er udsat for et elektrisk Felt.
Et Spektrum af den nu beskrevne Type maa
hidrøre fra et Atom, der har fl. Rk. af
stationære Tilstande, Som omtalt i Kv.
karakteriseres hver Tilstand, altsaa hvert Led, ved visse
hele Tal, de saakaldte Kvantetal, hvoraf et
Hovedkvantetal n vokser med 1 fra Led til Led
i en Serie, medens Bikvantetallet k er fælles
for alle Led i en Serie og = 1, 2, 3, 4 . . for
henh. s-, p-, d-, f- . . Serien. En Forklaring paa,
at Kombinationer, hvor k bliver uforandret ell.
springer med mere end 1, ikke forekommer i
det uforstyrrede Atoms Spektrum, men
optræder under Paavirkning af ydre Forstyrrelser,
giver Bohr’s Korrespondensprincip
(se Kv.).
De flg. Alkalimetaller har analogt byggede
Spektre, idet dog p-, d- . ., men ikke s-Leddene
bliver dobbelte med voksende Forskel for de
højere Alkalimetaller. Derved bliver alle Linier
i Hovedserien ogsaa dobbelte, og Linierne i den
diffuse Serie maatte endogsaa ventes at være
4-dobbelte. I Virkeligheden er de kun 3-dobbelte,
idet kun 3 af de 4 mulige Overgange mellem
en dobbelt p- og en dobbelt d-Tilstand virkelig
finder Sted. Dobbeltheden af disse Led kan
der formelt redegøres for ved at tillægge dem
forsk. Værdier af et tredje Kvantetal j, og
Korrespondensprincippet kan da igen forklare,
at visse af de mulige Kombinationer ikke
optræder. Imidlertid er netop paa dette Punkt
Teorien i Øjeblikket ved at undergaa en
gennemgribende Ændring, der endnu ikke er helt
afklaret. Et saadant Spektrum kaldes et
Dubletspektrum. I Virkeligheden er ogsaa
2p-Tilstanden i Lithium dobbelt, men med yderst
lille Forskel paa de to tilsvarende Led.
I Hovedtrækkene genfindes alle disse
Forhold i de andre hidtil analyserede Spektre,
men mere og mere kompliceret. I de alkaliske
Jordarter Magnium, Calcium, Strontium og
Barium og ogsaa i Zink, Cadmium og Kvægsølv er
Tilstandene med Undtagelse af s-Tilstandene
3-dobbelte, hvad der giver en Hovedserie af
Tripletter og en diffus Serie, der kunde
indeholde 9-dobbelte Linier, men i Virkeligheden
kun indeholder 6-dobbelte. Desuden findes der
et Seriesystem af enkelte Linier. De flg.
Grupper i Grundstoffernes periodiske System har
endnu mere komplicerede Spektre; for manges
Vedk. er en fuldstændig Serieopløsning endnu
ikke gennemført, om end de allersidste Aar
har bragt overraskende Fremskridt selv for de
meget linierige Spektre som Jerngruppens. Det
synes, som hveranden Gruppe i det periodiske
System har Led med lige, hveranden Gruppe
Led med ulige Multiplicitet. I saadanne Spektre
optræder de saakaldte Multipletter,
Grupper af Linier fremkomne ved Kombination
mellem to flerdobbelte Led; f. Eks. vil to 7-dobbelte
Led give en Multiplet bestaaende af 18
Spektrallinier. Men for saadanne Spektre er
Udviklingen saa uafsluttet, at den ikke egner sig
til nærmere Omtale her.
d). Spektre af ioniserede Atomer
(»Gnistspektre«). Som foran omtalt vil et
ioniseret Atom (et Atom, der helt har mistet en
Elektron) have et ganske andet Spektrum end
det neutrale Atom. Det vil ogsaa besidde
Rækker af stationære Tilstande, hvor en anden af
Elektronerne kredser i Baner om Resten af
Atomet, der, da den indeholder to Elektroner
for lidt, vil have den dobbelte Ladning af
Brintkernen. Denne Forskel betinger, at
Rydbergkonstanten K i Udtrykket for de højere
Led erstattes af Værdien 4K, altsaa at Leddene
er tilnærmet 4 Gange saa store som de
tilsvarende Brintled, idet den større Ladning i
Atomresten fastholder Elektronen stærkere, saa at
der kræves større Energi for at fjerne den. De
meget større Led vil give meget større
Bølgetal, saa at Spektrets Hovedlinier ligger langt
ude i ultraviolet og det synlige Spektrum kun
indeholder Linier svarende til Overgange
mellem højere Tilstande. Men bortset herfra maa
man vente, at det ioniserede Atoms stationære
Tilstande har en vis Lighed med de stationære
Tilstande for det neutrale Atom af det foreg.
Stof i det periodiske System, da det betragtede
ioniserede Atcm og det foreg, neutrale Atom
har lige mange Elektroner, som derfor maa
vise Lighed i Grupperingen. Det ioniserede
 |
| Fig. 12. Lithiumspektrets Spektralled. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
