- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1089

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

drejedes. Disse Apparater er imidlertid nu
forældede, efter at man har faaet gode Gittere. I
moderne Apparater er Kikkerten ofte drejelig
med Mikrometerskrue, der kan være inddelt til
direkte at vise Bølgebredde, saa at Skalaen kan
bortfalde. I mange Apparater anvendes
Prismer med konstant Afbøjning, saa at Kikkerten
kan være fastsiddende; de forsk. Dele af
Spektret bringes da ind i Kikkerten ved at dreje
Prismet, saa at dette kan være i Forbindelse
med Bølgebreddemikrometerskruen. Blandt de
mange anvendte Prismetyper har ogsaa været
Hulprismer med stærkt spredende Vædsker
(Svovlkulstof o. l.).

Den simpleste Maade at opnaa stor
Spredning paa kunde synes at være at forøge
Kikkertens Forstørring, enten ved at gøre dens
Objektivbrændvidde stor ell.
Okularbrændvidden lille. Men ud over en
vis Grænse nytter dette ikke, da
Apparatets Evne til at adskille tæt
sammenliggende Spektrallinier er
begrænset af Prismets
Opløsningsevne (smlg. Bøjning).
Hver Spektrallinie faar nemlig p.
Gr. a. Bøjning en vis endelig
Bredde, selv om Lyset er fuldstændig
ensartet (homogent) og Spalten
uendelig fin; naar to Linier ligger
hinanden saa nær, at deres Billeder
smelter sammen, kan de ikke ses
adskilte selv ved aldrig saa stærk
Forstørring i Kikkerten. Hvor tæt
sammenliggende Linier Prismet kan
adskille og altsaa hvor fine
Enkeltheder i Spektret man kan se i
Apparatet, er proportionalt med
Glassets Dispersion og med Forskellen
mellem den længste og korteste
Vej, en Straale tilbagelægger i
Prismet, d. v. s. med Prismets
Basislængde, hvis det er helt fyldt med Lys, idet der
da er en Straale, der passerer tæt forbi den
brydende Kant og har Vejen 0 i Prismet, og
en anden der følger Basis, naar det staar i
Hovedstilling (Prismet i Fig. 2 er unødvendig
stort og udnyttes derfor ikke fuldt ud).
Eksempelvis kan nævnes, at for at adskille de to gule
Natriumlinier (se ndfr.), hvis
Bølgebreddeforskel er c. 1/1000 af dens Værdi, kræves et
Flintglasprisme med c. 1 cm Basis. Kikkertens
Forstørring tjener altsaa kun til at sprede de
Enkeltheder i Spektret, som er givne ved Prismets
Opløsningsevne, tilstrækkeligt fra hinanden, til
at de bekvemt kan ses adskilte, og stærkere
Forstørring, end hvad der kræves dertil, er
skadelig; den kan ikke give fl. Enkeltheder,
men den nedsætter Lysstyrken.

Lysstyrken er, naar Forstørringen er
nogenlunde stor (større end den saakaldte
Normalforstørring, ved hvilken Okularringen er
lige saa stor som Øjepupillen), for samme
Benhed (Vinkeludstrækning) proportional med
Kvadratet paa Kikkertobjektivets Diameter og
omvendt proportional med Kvadratet paa
Forstørringen. Forøgelse af Lysstyrken ved en vis
Forstørring kræver altsaa større
Kikkertobjektiv og dermed ogsaa større Prisme og
Kollimatorobjektiv, da det er en Forudsætning, at hele
Kikkertobjektivet er fyldt med Lys. Derved
bliver Apparatet meget dyrere. Ved
Fotografering af Spektret, der omtales ndf., afhænger
Lysstyrken alene af Kvadratet paa Kikkertens
Aabningsforhold, Forholdet mellem Objektivets
Diameter og dets Brændvidde (smlg. fot.
Objektiver
). Kollimatorobjektivets
Aabningsforhold er derimod ganske uden Bet. for
Lysstyrken, et Faktum der ofte ikke er taget Hensyn
til ved Konstruktion af lysstærke
Spektralapparater. Desuden er Lysstyrken for et kontinuert
Spektrum omvendt proportional med Spektrets
Renhed, mens den for uendelig skarpe
Spektrallinier er uafhængig af Renheden. Da
imidlertid ingen Spektrallinier er uendelig skarpe,
bliver Lysstyrken for virkelige Liniespektre
ogsaa omvendt proportional med Renheden. Ved
Betragtningerne over Lysstyrken er set bort
fra Tabet ved Refleksion fra Prismets og
Linsernes Overflader og Absorptionen i disse; dette
Tab er ofte af stor Bet. og meget forsk. for
forsk. Bølgebredder.

I større og større Udstrækning anvendes det
at fotografere Spektret i St. f. at iagttage det
direkte. En saadan til Fotografering af
Spektre indrettet Spektrograf er vist i Fig. 5.
Indretningen er som i Fig. 2, men uden
Skalarør; den fot. Plade anbringes paa Spektrets
Plads i Kikkerten, idet Røret omdannes til et
Kamera (til venstre i Fig.). I Reglen kan
Kassetten forskydes op og ned, saa at fl. Spektre
kan fotograferes over hinanden paa een Plade.
Paa samme Plade som det Spektrum, der skal
undersøges, optages ved Hjælp af det lille
retvinklede Prisme (p i Fig. 2) et kendt
Spektrum til Sammenligning, hyppigt Jern ell.
Kobber, og de ukendte Liniers Bølgebredde findes
da ved at udmaale deres Beliggenhed i
Forhold til de kendte. En saadan Fotografering
frembyder mange Fordele; Spektret gemmes og
kan til enhver Tid undersøges igen, og
Maalingerne kan ske bekvemt og med større
Nøjagtighed. Desuden kan man faa Linier, der er
for svage til at ses ved direkte Iagttagelse, med

Fig. 5. Spektrograf til Fotografering af Spektre.
Fig. 5. Spektrograf til Fotografering af Spektre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/1121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free