Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 1063 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparekasser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forskydning til Gunst for S., jfr. nedenst.
Oversigt, der omfatter saavel Banker som S.
(Ind-laanene i Mill. Kr):

	Sparekasser		Banker
	Antal	Indlaan	Antal	Indlaan
1870	168	118	18	33
1900	513	575	76	311
1914	510	858	145	906
1920	511	1459	197	4319
1923	492	1785	190	2890

Af de ved Udgangen af 1923 eksisterende
492 S. forvaltede 70 Indlaansmidler til et Beløb
af mindst 5 Mill. Kr. medens Sparernes
Tilgodehavende i 72 Kasser laa mellem 1 og 5
Mill. Kr, i 156 mellem 1/4 og 1 Mill. Kr. og i
194 under 1/4 Mill. Kr. De 4 største S., nemlig
S. for Kbhvn og Omegn, Bikuben, Den
sjællandske Bondestands S. og Fyns Stifts S.,
raadede tilsammen over Indlaansmidler til et Beløb
af 610 Mill. Kr. ell. godt en Trediedel af
samtlige S.’s Forvaltningskapital. Ang.
Midlernes Anbringelse henvises til
nedenstaaende Oversigt, af hvilken det fremgaar, at
S. driver en omfattende Udlaansvirksomhed,
hvorfor ogsaa mange af dem hedder Spare- og
Laanekasse. Obligationsbeholdningerne
beslaglægger kun lidt over en Femtedel af Midlerne,
der ellers overvejende er anbragte som direkte
Laan i faste Ejendomme ell. til Kommuner,
ligesom Kautionslaan ogsaa spiller en vis Rolle.

Kassebeholdning	130
Obligationer	406
Aktier	9
Udlaan i Landejendomme	524
Udlaan i Købstadejendomme	252
Udlaan mod Haandpant	47
Udlaan mod Selvskyldnerkaution	187
Udlaan til Kommuner	278
Udlaan i øvrigt	42
Faste Ejendomme og Inventar	11
Forskelligt	18
Tilsammen	1904

S.’s Sikringsfonds udgør tilsammen 94 Mill.
Kr. ell. c. 5 % af Forvaltningskapitalen,
hvortil for en Række S.’s Vedkommende kommer
større ell. mindre personlige Garantier. Det er
kun sjældent forekommet, at uheldige
Dispositioner har medført større Tab, men i
1870’erne kom enkelte S. i Vanskeligheder som
Følge af en for fast Anbringelse af Midlerne og
store Uddrag. Fra Tid til anden er der ogsaa
opstaaet Tab ved Bedragerier, og navnlig skal
her anføres, at Den sjællandske Bondestands
Sparekasse 1908 maatte nedskrive sine Indskud
med godt 25 % som Følge af Alberti’s
Bedragerier. For at skabe den størst mulige
Sikkerhed for Sparerne vedtoges 1880. en S.-Lov,
der 1919 afløstes af en anden og betydelig mere
vidtgaaende. I denne fastsættes det, at S. ikke
maa drive Bankvirksomhed og ikke optage
Laan til Udvidelse af Udlaansvirksomheden,
men at de paa den anden Side er eneberettigede
til at benytte Ordet S. saavel i deres Navn,
som i Benævnelsen af Kontrabøger. Staten
fører Tilsyn med S. ved en
Sparekasseinspektør, som udnævnes af Kongen.
Ingen, der indtager en Stilling som
Bestyrelsesmedlem, Bogholder ell. Kasserer i en S., kan
uden særlig Tilladelse optage Laan i S., og
der er Forbud mod, at visse Stillinger forenes.
En S.’s aarlige Overskud henlægges til
Reserverne, og naar disse ikke udgør mindst 15 %
af Sparernes Tilgodehavende, kan der af
Overskudet højst anvendes 10 % til almennyttige
ell. velgørende Formaal. Naar en S.’s Bestyrelse
maa formode, at der ikke er fuld Dækning for
S.’s Tilgodehavende, skal dette meddeles til
Sparekasseinspektøren, der kan standse S., hvis
Reserverne og 5 % af Indlaanene er tabt.
Bortset fra nogle kommunale sønderjyske S. er
de danske S. selvstyrende Institutioner, der
ledes af Garanterne eller — hvor saadanne ikke
findes — af et Tilsynsraad, som supplerer sig
selv, idet Handelsministeren dog udpeger et
Medlem og skal approbere Valget af de
øvrige.

Noget Rentemaksimum er ikke fastsat i
Loven, lige saa lidt som denne sætter Grænsen
for den enkelte Indskyders Tilgodehavende. Alt
i alt spiller S. en forholdsvis betydelig Rolle
i Danmark. Antallet af Konti udgjorde ved
Udgangen af Regnskabsaaret 1922—23 1588947, og
man har beregnet, at der her i Landet før
Krigen indestod et dobbelt saa stort Beløb i
S. pr Individ som i det øvrige Vest- og
Mellemeuropa. Ang. Indførelsen af Post-S.
foreligger der et Regeringsforslag, som imidlertid
er blevet mødt med afgjort Modstand fra de
bestaaende S.’s Side.

I Norge er S.’s Forhold ordnet ved en Lov
af 1925 om Sparebanker. Denne indeholder paa
mange Punkter lgn. Bestemmelser som den
danske, men lægger til Forskel fra denne
Ledelsen i Hænderne paa Indskyderne, dog
saaledes, at der ogsaa kan gives Kommunerne en
vis Indflydelse paa Ledelsen. Enhver
Sparebank skal indbetale 2 % af sit aarlige
Nettooverskud til en for samtlige Sparebanker fælles
Sikringsfond, der skal søges bragt op til
1 % af den samlede Forvaltningskapital.
Mellem Bank- og Sparekasseinspektionen skabes
ved Loven et vist Samarbejde, og det er
Hensigten at søge tilvejebragt et
Centralregister over alle større Laantagere, saaledes at
man stadig kan være paa det rene med, naar
en Debitor har Kredit i flere Pengeinstitutter
samtidig. Paa eget Initiativ har de norske
Sparebanker stiftet en Bank, A/S.
Fellesbanken, der tjener som Bankforbindelse for
Medlemssparebankerne. 1923 fandtes der i Norge
579 Sparebanker med en samlet
Forvaltningskapital paa 2742 Mill. Kr.

I Sverige findes et lgn. Tilsyn med S.
som i Danmark og Norge, og der er i de fleste
S.’s Vedtægter fastsat en Grænse for Størrelsen
af de enkelte Indskyderes rentebærende
Tilgodehavende. Af alm. S. fandtes 1924 i Sverige
494 med en samlet Forvaltningskapital paa
2398 Mill. Kr. Men hertil kommer
Postsparekasserne med 148 Mill. Kr.

De tyske S. er overvejende kommunalt
organiseret og meget frit stillet m. H. t. deres
Forretningsførelse. Længe var det dem dog
forbudt at modtage Giroindskud, men Pengekrisen
i 1906—07 gav Stødet til, at de fik en saadan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>