- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
966

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

offentlige o. a. Bygninger samt Institutioner
skal nævnes den fra Klosteret (se ndf.)
stammende Kirke, den største bevarede danske
Klosterkirke, opført i romansk Stil helt
igennem af Mursten af Absalon i sidste Halvdel af
12. Aarh., men meget forandret i Tidens Løb;
saaledes stammer dens høje Hvælvinger fra
Midten af 13. Aarh. efter en Brand 1247; ved
en Restauration 1861—71 (Arkitekt: Chr.
Hansen) blev den saa vidt muligt ført tilbage til sin
opr. Skikkelse; bl. a. blev Højkoret ombygget,
og der opførtes en ny Portal og et nyt Spir.
Kirken er rig paa Minder; mange af
Hvide-Slægten, deriblandt Absalon, ligger begravne
her; hans Grav bag Alteret dækkes af en smuk
Ligsten fra 1536; ligeledes er der
Mindesmærker over Christoffer II og hans Dronning,
Valdemar Atterdag og Dronning Margrete’s Søn
Oluf, over Ludvig Holberg (en graa
Marmorsarkofag af Wiedewelt) o. a.; af bekendte Mænd,
der hviler paa Kirkegaarden, nævnes Chr.
Wilster, Chr. Molbech og Sønnen C. K. F.
Molbech samt B. S. Ingemann. En anden Levning
fra Klostertiden er den fra Byen til Akademiet
førende Klosterport, der er restaureret
1883—94 (Arkitekt: Herholdt). S. Akademi (s. d.);
Missionshuset »Bethania«, opført 1900, Raad-,
Ting- og Arresthuset, opført 1881 (Arkitekt F.
V. Tvede), det ejes af Byen, S. Amt og Holbæk
Amt og indeholder Retslokaler, Byraadssal,
Politistation m. m.

Skoler m. m. Den komm. Borgerskole,
opført 1877 (Bygningskonduktør Nissen), ny
Bygning tilføjet 1919 (Arkitekt F. C. C. Hansen);
S. Pigeskole, tidligere privat, nu selvejende
Institution, har c. 125 Elever; en kommunal
Ungdomsskole for unge Piger, oprettet 1914 paa
Ankerhus; Teknisk Skole, oprettet af
Haandværket og Industriforeningen, Bygningen
opført 1888—89, har c. 100 Elever; Handelsskolen,
oprettet 1899 med Lokaler i Borgerskolen; en
Husholdningsskole, oprettet 1895 (Bygningen
opført 1897); Husholdningsseminariet »Ankerhus«
(i Landdistriktet), grundlagt 1902, senere
udvidet: 1907 med Mønsterbondegaard, 1908 med
Laboratorium, det er statsunderstøttet og
uddanner Husholdningslærerinder,
Skolekøkkenlærerinder m. fl., til Institutionen er ogsaa
knyttet et Forskoleseminarium, oprettet 1912; S.
Folkehøjskole (»Bojsensminde«), oprettet 1888,
er nu kun for Piger. S. Amts historiske
Museum, indrettet 1916 i privat Bygning, indeholder
bl. a. et godt Bondestuebohave; et kommunalt
Folkebibliotek, stiftet 1853, har Lokaler i
Menighedshuset.

Sanitære og humanitære
Indretninger
. Amtssygehuset, opført 1901—03
(Arkitekt F. C. C. Hansen) og udvidet
1919, har 54 Senge og en Epidemiafdeling
med 24; Sindssygeanstalten i det 1903
omdannede gamle Sygehus, har 100 Pladser;
Fattighuset for 18 Lemmer;
Alderdomshjemmet (sammenbygget med Menighedshuset),
opført 1910 af Haandværkerforeningen med
Fribolig for 6 Familier; »Aldersly« stiftet af
Alderdomsforsørgelses-Foreningen med 6 Friboliger
m. m. for trængende Medlemmer; »Skeel’s
Enkesæde«, oprettet 1833 for en Embedsmands
Enke; Scavenius’ Stiftelse, oprettet 1833 med
Fribolig for 2 Enker efter Lærere ved
Akademiet; Børneasylet, opført 1900 privat, men
understøttes af Kommunen, har Plads til ialt
30 Børn.

Andre Bygninger. S. Banegaard, opført
1855—56, ligger S. f. Byen i Lynge Sogn; S.
Bystation, opf. 1902 (Arkitekt Wenck); Posthuset,
opf. 1903 (samme Arkitekt); Telegrafstationen;
Byfogedboligen, Amtmandsboligen (privat);
Spare- og Laanekassens Bygning, opført
1878—79. Gamle Huse. Den ældste
Bindingsværksbygning er »Seigneur Fosses« Gaard, som stammer
fra Beg. af 17. Aarh., den tilhører Akademiet
og er Bolig for 2 Lærere. Af Bygninger fra
nyklassisk Tid er der foruden Ministerresidensen
»Urnes Gaard« og Apoteket. — Paa Torvet er
der 1877 afsløret en Bronzestatue af Frederik
VII (Billedhugger Evens), og N. f. Byen ved
Sammenstødet af Landevejene er der af
Valgkredsen 1891 rejst en Mindestøtte med
Portrætmedaillon for Politikeren C. C. Alberti.

Erhvervsforhold. Foruden de
almindelige Byerhverv, hvoraf Haandværk og
Industri som sædvanlig ernærer den
største Befolkningsgruppe, kommer hertil de
forholdsvis mange og betydelige
Undervisningsanstalter ligesom den Omstændighed,
at Byen er et yndet Opholdssted for
Pensionister, ogsaa bidrager til dens Præg.
Grupperne med immateriel Virksomhed og Ophold
ved egne Midler er derfor stærkt
repræsenterede. — Af Fabrikker og industrielle Anlæg kan
nævnes: Statstelegrafens Imprægneringsanstalt,
H. C. Lunge & Søn’s Jernstøberi og
Maskinfabrik, grundlagt 1840, 80—100 Arbejdere; H. A.
Hansen’s Trælasthandel med Savværk og
Maskinsnedkeri, grundlagt 1852; et Bryggeri,
grundlagt 1855; Andelssvineslagteriet (1909), en
Stole- og Listefabrik, grundlagt 1897, c. 50
Arbejdere; en Vognfabrik, grundlagt 1918; et
Savskæreri med c. 20 Arbejdere. Desuden er der
Mejerier, Garveri, Farveri samt Fabrikker for
Biscuit, Cementvarer, Cigarer, Cykler, Sæbe og
Tagsten m. m. Byen har fl. Hoteller,
hvoriblandt Postgaarden og Klubben med
Teatersale. Af Pengeinstitutter: S. Spare- og
Laanekasse, oprettet 1867; Banken for S. og Omegn
(1895); Haandværket og Landbobanken (1897)
samt Filial af den sjæll. Bondestands
Sparekasse. Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1921—22 336000 Kr og Udgifterne s. A.
364000; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang
henh. 2,1 og 1,4 Mill. Kr. Ved Vurderingen til
Ejendomsskyld 1920 var hele Summen 7,4 Mill.
Kr, hvoraf Jordværdi 1,8 Mill.; Bygningernes
Brandassurance var s. A. 8,3 Mill. Kr.

Administration. Købstaden med Landdistrikt
danner et Sogn og et Pastorat i
Ringsted-Alsted Herreders Provsti (Roskilde Stift). I
verdslig Henseende hører den til 19. Retskreds
(S. Købstad og Birk samt Baroniet Holberg’s
Birk) og til 13. Politikreds (18. og 19.
Retskreds) med Tingsted og Dommer i Byen, men
Politimester i Ringsted (dog Kontorafdeling i
S.); endvidere til Slagelse Amtsstuedistrikt, S.
Lægekreds, Amtets 2.
Folketings-Opstillingskreds, 2. Landstingskreds, S. Skatte- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0996.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free