Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sortes - sorte Skole - Sorte Stær - sorte Tavle - Sortfødderne - sort Glente - sortgraa Ryle - Sorthaj - sorthalet Kobbersnæppe - Sortie - Sortiment - Sortimentsboghandel - Sortimentsforhold - Sortimentshugst - Sortitnentstilvækst - sort Jord - Sort Kanel - Sortklire - Sortkoraller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sortes (lat.), Lodder, kaldte Romerne nogle
smaa Tavler af Træ ell. Metal, hvorpaa der
var skrevet forsk. Ord, der indeholdt
Spaadomme ell. kunde udlægges som saadanne. De
anvendtes ved Orakler i fl. Byer i Italien,
f. Eks. i Præneste og Gære, idet der, naar nogen
spurgte Oraklet til Raads, blev udtrukket s.
med Svar. Undertiden skrev man ogsaa paa s.
Digtersteder, der kunde opfattes som
Spaadomme.
H. H. R.
sorte Skole, en Skole, hvor
Trolddomskunst læres; efter nordisk Folketro henlagdes
den s. S. til Wittenberg, men den knyttes ogsaa
til Universiteterne i Paris, Salamanca o. a. St.
Senere, med Angrebene paa den »lærde«
Undervisning (navnlig Grundtvig’s), blev den s. S.
Betegnelsen for de lærde Skoler.
Edv. L.
Sorte Stær, se Amaurose. Den s. S. er
et Udtryk, som nu kun bruges populært, men
tidligere ogsaa benyttedes af Lægerne i
saadanne Tilfælde af Blindhed, »hvor Patienten
intet ser, og hvor Lægen heller intet ser«. I
Modsætning til den graa Stær, hvor den graa
uigennemsigtige Linse ses i Pupillen, ses ved
s. S. en stor sort Pupil og intet andet.
Aarsagen til s. S. er Sygdomme i Hjernen, i
Synsnerven, i Nethinden ell. Aarehinden, —
Sygdomme, som Øjenlægerne nu med Lethed
diagnosticerer ved Øjenspejl og andre
Undersøgelsesmetoder. Lægerne taler derfor ikke
mere om s. S., men sørger for at udfinde,
hvilken Sygdom der er Aarsagen til Blindheden.
Som oftest er s. S. uhelbredelig, men
ingenlunde altid.
G. N.
sorte Tavle. I Handelsverdenen taler man
om at komme paa den s. T., d. v. s. blive
bemærket, opnoteret paa Børsens s. T. (i figurlig
Bet.) som uvederheftig. Dette gælder særlig
Firmaer, som ved Afslutninger har vedtaget at
lade mulige af Kontraheringen opstaaede
Stridsspørgsmaal, Divergenser afgøre af vedk.
Handelskammers Voldgiftsudvalg, men som da
— efter at Kendelsen er fældet — ikke
efterkommer samme.
Ch. V. N.
Sortfødderne, se Blackfeet.
sort Glente, se Glente.
sortgraa Ryle, se Ryler.
Sorthaj, se Pighajer.
sorthalet Kobbersnæppe, se
Kobbersnæppe, S. 239.
Sortie [sår’ti] (fr.), Udgang, Bortgang;
Udfald, Slutningsreplik; sortie de bal, let
Dameoverstykke.
Sortiment [sårti’maŋ] (fr. Assortiment),
Samling af Varer, af forsk. Art og Kvalitet,
inden for samme Branche.
Sortimentsboghandel [-’maŋs-],
Boghandelens Detailsalg, Mellemleddet mellem Forlag og
Publikum. Den holder et Lager af gangbare
Bøger, forsk. efter de lokale Forhold, besørger
paa Bestilling Bøger og Tidsskrifter, som ikke
haves paa Lager, og virker navnlig for Salget
af Bog-Nyheder; en nyere Form for Salg af
større Værker og Udvalg af Bøger er Salg paa
Ratebetaling. Samhandelen med Forlagene sker
enten ved Køb, pr Kontant ell. paa Kredit (fast
Regning), ell., særlig for Nyheders Vedk., i
Kommission med Ret til Tilbagesendelse af
usolgte Eksemplarer (a condition). De skal
sælges til den af Forlagene fastsatte Pris
(Bogladeprisen) og i øvrigt paa de vedtagne
Samhandelsbetingelser. Som Forbindelsesled
mellem Forlag og Sortiment tjener
Kommissionærer, i Danmark udelukkende »Danske
Boghandleres Kommissionsanstalt« (oprettet 1. Juni
1894). I Danmark fandtes 1925: 404
rabatberettigede Boghandlere.
I Tyskland og Schweiz er i nyere Tid dannet
Sammenslutninger af Sortimentsboghandlere
(Vereinssortiment) til Partiindkøb af gangbare
Værker, for derved at skaffe deres Medlemmer
yderligere Fordele, ligesom ogsaa enkelte større
Firmaer i Leipzig, Berlin og Wien ved kontant
Indkøb (Barsortiment) virker til egen Fordel.
Alex. S.
Sortimentsforhold [-’maŋs-] kaldes i
Skovbruget det Mængdeforhold, oftest udtrykt i
Procent, i hvilket de forsk. Sortimenter, Varer,
forefindes i en given Vedmasse. Jo større
Gavntræprocent, desto bedre, fordi Gavntræ er
mere værd pr Rumenhed end Brænde.
C. V. P.
Sortimentshugst [-’maŋs-] kaldes en
Udhugning, naar man ved denne borttager, ikke
de Træer, som for Træsamfundets Udviklings
Skyld burde fjernes, men de Træer, som netop
indeholder en bestemt Vare, f. Eks.
Telefonpæle.
C. V. P.
Sortitnentstilvækst [-’maŋs-] kaldes den
Del af et Træsamfunds Værdiforøgelse ved
Træernes Tilvækst, som hidrører fra, at
Træstammerne bliver tykkere, deres grenefri Del
længere, saaledes at de kommer til at indeholde
større Sortimenter end forhen, ɔ: Varer som er
mere værd pr Rumenhed. Almindeligvis
udtrykkes S. ved den procentiske aarlige
Forøgelse af hele Vedmassens Gennemsnitspris pr
Rumenhed.
C. V. P.
sort Jord, se Tschernosem.
Sort Kanel, se Dicypellium.
Sortklire, se Klirer, S. 137.
Sortkoraller (Antipatharia) er
kolonidannende Koraldyr, i Reglen slanke, stærkt grenede
Former. Skelettet er en Afsondring af
Yderlaget, dannet paa lgn. Maade som
Stjernekorallernes Skelet ell. Hornkorallernes Akseskelet;
det er sort hornagtigt, besat med Torne.
Svælgrøret er stærkt sammentrykt, har 2
Svælgrender, og dets lange Akse er stillet
vinkelret paa Grenenes Længdeakse.
Individerne er udpræget 2-sidet symmetriske med 10
Maveskillevægge, hvoraf de 8 nærmest
Svælgrenderne er korte, de 2 andre meget lange, kun
disse 2 bærer Kønsorganer og kaldes
reproduktive Skillevægge. Skillevæggene er næsten uden
Muskler, som derimod er stærkt udviklede i
Kropvæggen. Individerne har en kegleformet
fremspringende Mund og kun 6 Fangearme,
hvoraf de 2 længste svarer til Maverummene
nærmest Svælgrenderne og altsaa er stillede
paa tværs i Kolonien; de 4 korte svarer til de
4 Maverum nærmest de reproduktive
Skillevægge og vender saaledes henh. op og ned.
Fangearmene er hos Familien Antipathidæ
enkelte og kan ikke trækkes tilbage, hos Familien
Dendrobrachiidæ fjerformede og
tilbagetrækkelige. S. er nærmest beslægtet med Ceriantharia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
