Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommerfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskelligt fra de andre. Af den indre Bygning
mærkes særlig den enorme Mave, der næsten
fylder hele Larvelegemet ud, og er i Stand til
at optage uhyre Kvantiteter af Føde.
Kønsorganerne er selvfølgelig uudviklede; dog eksisterer
baade Ovarier og Testes, og disse sidste er i alt
Fald hos de spæde Larver dobbelte; hos nogle
Larver skal der endog i Farve være Forskel
paa de to Køn. Der er 9 Par Spirakler: 1 Par paa
Prothorax og 8 Par Bagkropsspirakler. Der er
et overordentlig veludviklet og meget
kompliceret Hudmuskelsystem. Larvernes
interessanteste Organ er Spindekirtlerne; disse er to
meget lange Kirtelrør, der ligger rullede op i
Slynger under Fordøjelseskanalen. De indeholder
store polygonale Sekretionsceller, forener sig
til en fælles Udførselsgang, der udmunder paa
Underlæben og optager smaa accessoriske
Kirtler. Silkekirtlerne er enorme Organer, der kan
veje 2/5 af hele Legemsvægten; de indeholder en
gul tyktflydende Masse, der stivner i Luften;
hver Silketraad bestaar egl. af to, en fra hver
af Kirtlerne; disse Traade smelter ikke sammen
til een, men presses i det Øjeblik, de træder ud
af Larvelegémet, sammen til een, ved en
Kitsubstans. Silketraaden er derfor egl. to
sammenkittede Traade. I Spanien skærer man
Larverne op, tager Indholdet ud af Kirtlerne; dette
stivner da til en tyk Streng, der forarbejdes til
Fiskeliner, stærkere end spundne Silkeliner.
Silken er selvfølgelig bedst kendt hos
Silkesommerfuglen; talrige andre Larver spinder ogsaa
Silke; denne bruges som bekendt som
Omhylning om Kokonen; meget skattet var i sin Tid
Silken af den jap. Ailanthus-Spinder, der gav
saa kostbar Silke, at kun Mikadoen maatte bære
den, og at Udførsel af Æggene straffedes med
Døden. Larverne er ofte prydede med smukke
Farver; særlig den grønne er fremherskende;
den skal efter nyere Undersøgelser direkte
skyldes Klorofyllet, som, om end det i noget
modificeret Form gaar over i Larvens Blod, kan holde
sig i Imagostadiet og derfra gaa over i Æggene.
Ofte viser Huden elegante Tegninger, Skraa-
ell. Længderækker, og hyppig gaar en
længdestribet Larve over til skraastribet. Larverne er
ofte dækkede med lange Haar, snart jævnt
fordelte med ensartet Farve, snart optrædende i
forskellige skarpt sondrede Haarduske, og med
stærkt afstikkende Farver. Hos enkelte Former
findes hule Gifthaar, der brækker af ved
Berøringen, og fra hvilke der fra underliggende
Kirtler gaar Gift ud i Saaret. Hos mange
Sommerfuglelarver findes udkrængelige, ofte
kødfarvede Processer, der skal skræmme
Angriberne; hos en Del er disse Processer tillige
sekretafsondrende. Larverne gennemgaar et Antal
Hudskifter, forsk. for den enkelte Art. Bortset
fra Møllene, der lever af dyriske Stoffer (Haar),
lever næsten alle andre Sommerfuglelarver af
Plantestoffer; enkelte bør nok betegnes som
Rovdyr, men de Dyr, de i saa Fald tager, er
Bladlus o. a., fyldte med Plantesafter. Et
mindre Antal gnaver underjordiske Rødder, de
fleste lever over Jorden af Planternes Blade og
Stængler, færre af Blomsterne ell. Frugterne.
Ogsaa Larverne viser ofte stor
Overensstemmelse med Omgivelserne, særlig hvad Farverne,
men ogsaa hvad Formen angaar. Enkelte
Former lever selskabelig i store Fællesspind, ell.
optræder til Tider selskabelig
(Processionsspindere), de fleste lever enlig og er som oftest ret
nøje knyttede til en ell. faa Foderplanter. De
anvender, som f. Eks. Viklerne, ofte det Blad,
der skal tjene dem som Næring, tillige som
Hus, der spindes sammen med Traade; mange
lever i transportable Huse, dannede af
Bladstykker, ell. af egne Ekskrementer. Larvelivet
er af meget forsk. Længde; det kan strække sig
over kun faa Uger og vare flere Aar.
Puppen hos S. har en fast ydre Hud; alle
Legemets Vedhæng er kittede sammen i dette.
Den er i Stand til at bevæge Bagkropsringene
ved Krumning, men kan i Alm. ikke flytte sig af
Stedet; Pupperne af Slægten Micropteryx
angives dog at have Lokomotionsevne. Der er
ingen Aabninger for Kønsorganer og
Fordøjelseskanal; men Spiraklerne er aabne og
funktionerer; Luftskiftet er meget intensivt.
Dagsommerfuglenes Pupper er ofte straalende
metalglinsende og kan antage ejendommelige
Former; ellers er Puppens Farve som oftest brun
ell. sort. Pupperne ophænges hyppig enten ved
lidt Spind ved Bagenden ell. ved en Traad, der
gaar rundt om dens Midte. Tit er den dækket
med løst Spind, og hos et stort Antal dannes en
Kokon, hvori Puppen hviler; Kokonen kan da
have et fastere indre og et løsere ydre Spind.
I de Tilfælde, hvor dette bestaar af en enkelt
ell. faa Traade, er det, at det faar tekn. Bet.;
hyppig er Ekskrementerne etc. spundne med
ind i Spindet. Ofte er Kokonen saa tyk, at Dyret
kun med Vanskelighed kan bryde igennem den;
visse S. udskiller ætsende Giftstoffer for at lette
Arbejdet; hos andre er den i øvrigt faste Kokon
udstyret med meget elegante Lukkeapparater,
som gaar op ved Tryk indvendig fra
(Paafugleøje). Puppelivet er i Modsætning til de fleste
andre Insekters af meget lang Varighed. I
koldere Klimaer sker Overvintringen ofte i
Puppestadiet. Mange Larver standser dog ogsaa
Næringsoptagelsen henimod Vinteren, søger ned i
Jorden, hviler over her, tager ny Næring til sig
i Foraaret og forpupper sig da først senere. En
Del overvintrer som Æg, og meget faa som
udviklede Insekter (Citronsommerfugl). Enkelte
Larver overvintrer i en Slags
Overvintringskokon, der brydes, naar Foraaret kommer.
Forpupningen sker ofte i de Plantedele, der har
tjent Larven til Næring; hyppig søger dog
Larven ned i Jorden.
Hos næppe nogen anden Insektorden er de
enkelte Stadier i Forvandlingen: det
næringsoptagende Larvestadium, det hvilende
Puppestadium og det kortvarige Stadium som fuldt
udviklet Insekt, sondrede saa skarpt fra
hverandre. Næringen, Larven optager, er enorm; af
Plantedele optages kun Vædskerne, alle fastere
Dele gaar bort som Ekskrementer; Tarmen er i
Stand til at optage uhyre Næringskvantiteter.
Under Larveangreb dækkes Jorden med
Ekskrementer, og man kan høre dem drysse ned
som Regn. Under Puppestadiet er Dyret i
absolut Hvile, under hvilken de meget store
Omdannelser foregaar; Spindekirtlerne, der fylder
enormt i Larvelegémet, forsvinder totalt; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
