- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
934

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solymer - Solzy - Solæg - Soløcismer - Soløje - Soløjefamilien - Solør - Soma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Solymer, et Oldtidsfolk i Landskabet Lykien
i Lilleasien. De ansaas for at være Landets
Urindbyggere og nævnes allerede hos Homer.
H. H. R.

Solzy [’så£tsi], By i storruss. Guv. Pskov,
ligger 57 km NØ. f. Porchov ved Shelon. 6000
Indb. S. driver stor Handel med Korn, Hør,
Kvæg og Læder. Den omtales allerede 1391.
(H. P. S.). N. H. J.

Solæg, se Klækning.

Soløcismer vil sige Sprogfejl, især den Slags
Forsyndelser mod Sætningsbygning ell.
Sprogbrug, som Udlændinge er tilbøjelige til at
gøre sig skyldige i. Navnet stammer fra gr.
σολοικίςμος; og betegner egl. den Maade,
hvorpaa Indbyggerne i Soloi i Kilikien radbrækkede
den attiske Dialekt.
O. Jsp.

Soløje (Heliánthemum Tourn.), Slægt af
Soløjefamilien, Urter ell. smaa Buske med
modsatte ell. foroven spredte Blade; Blomsterne
har 5 Bæger- og 5 Kronblade, der er gule,
sjælden hvide ell. røde. 120 Arter. Alm. S. (H.
vulgare
Gærtn.) er en mere ell. mindre haaret
Halvbusk, 15—30 cm høj, med opstigende
Grene og lancetdannede Blade. Blomsterne har en
smuk gul Krone. Den lever i hele Europa,
undtagen det nordlige Skandinavien og
Rusland. I Norge mangler den, i Danmark
forekommer den hist og her paa Sjælland og
Bornholm, medens den i Jylland er sjælden;
den findes mest paa Bakker og blomstrer i
Juni—Juli. Enkelte Arter dyrkes i Koldhus eller
udplantede paa Friland om Foraaret eller paa
Stenhøje. De formeres ved Frø ell. Deling.
A. M.

Helianthemum plantes paa en solrig Plads
paa Stenhøj i let Jord. Formeres ved Frø ell.
Deling, og de unge Planter maa overvintres
frostfrit.
(L. H.). P. F.

Soløjefamilien (Cistaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Parietales, de
fleste fleraarige Urter ell. Halvbuske med mest
modsatte Blade med ell. uden Akselblade.
Blomsterne sidder enkeltvis ell. i Klase ell. Top;
de er regelmæssige, fuldstændige og
tvekønnede. Begge de ydre Bægerblade er mindre end
de andre; der er 5 ell. 3 hurtig affaldende
Kronblade, talrige Støvblade og 5—10 Frugtblade;
Frugtknuden er enrummet og har vægstillede
Ægstole. Frugten er en Kapsel. Familien tæller
c. 160 Arter, der især er udbredte paa den
nordlige Halvkugle. Deres økonomiske Bet. er
kun ringe. Se Cistus og Soløje.
A. M.

Solør, Sorenskriveri, Hedmark Fylke, 3103
km2 med (1920) 24023 Indb., omfatter
Herrederne: Brandval, Grue, Hof, Aasnes og Vaaler,
hvilket udgør Terrainet fra Kongsvinger i Syd
til Finnskogen i Nord østover til den svenske
Grænse. S. er et udpræget indlands
Skovdistrikt; den bedst dyrkede Del og de største
Gaarde ligger langs Glommen. Der er mange
og store Indsøer, hvoriblandt Røgdensjøerne,
Skasen og Fry Sjø er de største. Gennem
Glommendalen gaar Hovedvej paa begge Sider af
Elven samt den bredsporede Flisenbane paa
Østsiden. Til Sverige fører østover Hovedvejene
over Finnskogen og Lundersæter. De skovklædte
Aaser hæver sig til en Højde af noget over 500
m. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug og
Skovdrift og de dermed forbundne industrielle
Anlæg: Save, Mejerier o. s. v. Af Arealet er
163,4 km2 Ager og Eng, 2307,8 km2 Skov, 145,1
km2 Ferskvand. Befolkningen er blandet med
Finner, som indvandrede over den sv. Grænse.
Da Svenskerne 1808 rykkede ind gennem
Finnskogen, blev de slaaet ved Trangen 25.
April. En Støtte, rejst over Kaptajn Dreyer,
minder om denne Kamp. Den nordlige Del af
S. danner Udskrivningsdistrikt for
Hedmarken Bataillon, den sydlige for Kongsvinger
Bataillon. (Litt.: Kr. Østberg, »Finnernes
bosættelse i S.« [Oslo 1903]; T. Grue, »S. og
Solungen« [1903]).
M. H.

Soma (Skrt = det udpressede, Saft, af
Verbalroden »su«, at presse) var i det gl. Indien
Navn paa en berusende Drik, der under
bestemte Ceremonier pressedes ud af en nu
ukendt Plante med saftige Stængler for,
blandet med Mælk og Vand, at anvendes ved
Ofringerne. S., der ogsaa er Navnet paa selve
Planten, hvoraf Saften pressedes, blev desuden
Betegnelse for den Vidunderkraft, som fremkom
ved den ritualmæssige Behandling af S., og
denne Kraft personificeredes til en mægtig
Guddom, en Offergud, der stod lige med Agni,
Ildguden, og paakaldtes i Veda-Hymnerne
hyppig sammen med denne, saavel som med andre
Guddomme: Indra, Rudra, Pushan o. s. v.
Somaplanten sagdes at gro paa Bjerget
Mujavat, S.’s Fader var Parjanya (Regn-
og Tordenguden), og Vandene var hans Søstre.
S. bragtes opr. ned fra Bjerget ell. fra
Himmelen af en Falk og blev et virksomt Middel i
Menneskenes Haand til gennem Ofringen at
sikre dem Gudernes Medvirkning til at skaffe
Regn, Frugtbarhed o. s. v., idet man
forestillede sig, at Guderne ved den berusende Saft
fik Kraft til deres store Gerninger. Saaledes
sagdes Indra ved S.’s Hjælp at overvinde
Uhyret Vrtra, og overhovedet tænkte man sig,
at Gudernes Udødelighed opretholdtes ved
denne Drik, der ligefrem identificeres med
Amrita (Udødelighedsdrikken). Til S. er
hele den niende Bogs Hymner i Rigveda
henvendte, ligesom ogsaa talrige Hymner i de
øvrige Bøger. S. er identisk med Persernes
Haoma og synes saaledes at have været en
berusende Nationaldrik allerede i den
førvediske Tid (se herom bl. a. Ed. Lehmann,
»Zarathustra« I, S. 156 ff.), men senere har
det været en ret kostbar Substans, som kun de
mere velhavende havde Raad til at skaffe sig
til Offerbrug. Den ved senere S.-Ofringer i
Indien brugelige berusende Drik faas af en
Plante af Sarcostemma-Familien. I den yngre
indiske Mytologi er S. identisk med
Maaneguden, og i Mahabharata er S. det
almindeligst brugte Navn for Maanen. Man har heraf
(men med ganske utilstrækkelige Grunde) villet
slutte, at S. ogsaa i Rigveda opr. burde
opfattes som Maaneguden; den naturligste
Forklaring er vel den, at Maanen som S.-Beholder
for Guderne (se Amrita) er bleven
identificeret med Somaguden, og at dennes
Attributter dernæst er blevne overførte paa hin. S.
(Maanen) var en Søn af Atri (en af
Prajapatierne) og Hersker over Stjernehimmelen;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0962.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free