Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sofie Magdalene (svensk Dronning) - Sofiemoskeen - Sofienberg - Sofiero - Sofija - Sofisme - Sofister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremtrædende Personlighed, særdeles tiltalende
ved sit Ydre, mild og god af Karakter, men
uden Evner af Betydenhed, alt for
forskellig fra sin Gemal, ved hvis Hof hun følte sig
fremmed, og hvis aandelige Interesser hun ikke
delte. Efterhaanden fjernedes de ganske fra
hinanden, men det lykkedes dog Adolf Frederik
Munck at hidføre en Forstaaelse (1777), og
senere var Forholdet mellem dem taalelig godt.
Efter Gustaf III’s Død (29. Marts 1792) førte
hun et stille og tilbagetrukkent Liv og maatte
4 Aar før sin Død opleve at se sin Søn, Gustaf
IV Adolf, afsat og forvist fra Sverige. (Litt.:
Olof Nilsson, »Blad ur konung Gustav III’s
och drottning S. M.’s giftermåls historia« [»Hist.
Bibliothek«, I—III, Sthlm 1877—79]).
(C. F.). G. C.
Sofiemoskeen, se Konstantinopel.
Sofienberg, opr. et kgl. Lystslot paa
Strandvejen N. f. Rungsted, opført af Eigtved 1744
for Dronning Sofie Magdalene som en enkelt,
2 Stokværk høj Bygning med Kuppel paa
Midten. Bakken, det laa paa, blev afgravet i
Terrasser ud mod Sundet. S. blev sidst benyttet
efter 1772 af Arveprins Frederik som
Sommerresidens; 1793 blev det solgt til Kancelliraad
Neergaard. I det flg. Aarh. forfaldt Bygningen
en Del. Nu staar der kun en 1 Stokværk høj
Bygning, meget kortere end den opr. 1884
oprettedes der et Hvilehjem og Rekreationshjem
for Kvinder paa S., som 1890 flyttedes til
»Søvang« i Sletten. 1898 købte Komponisten
Lange-Müller det af sin Svigerfader, Konsul Block.
B. L.
Sofiero, Lystslot, beliggende ved Øresund,
c. 3 km N. f. Helsingborg.
S. er opstaaet ved Sammenlægning af to
Ejendomme, der 1864 indkøbtes af den daværende
Hertuginde af Østergötland, senere Dronning
Sofia. 1905 skænkede hun Ejendommen til
Sveriges nuv. Kronprins, som siden stadig har haft
den til Sommerbolig. 1865 opførtes det nuv. Slot,
hvis Beliggenhed ved Stranden af Øresund og med
vid Udsigt over Sundet og den danske Kyst er
prægtig. Kronprinsens første Gemalinde, den
afdøde Kronprinsesse Margareta, interesserede sig
i høj Grad for Havekunst og har forskønnet
Slottets Omgivelser med herlige Park- og
Blomsteranlæg. (Litt.: Margareta, »Vår
trädgård på S.« (1915]).
G. C.
Sofija, Sofia, Hovedstaden i Kongeriget
Bulgarien, ligger i den sydvestlige Del af
Landet, 485 km VNV. f. Konstantinopel, 332 km
SØ. f. Belgrad og 284 km SV. f. Bukarest midt
paa en stor Slette, hvis Niveau er 550 m o. H.,
og som mod Nord begrænses af Balkan-Kæden
og mod Syd af Vitoch (2300 m). (1920) 154025
Indb., der, fraregnet c. 6000 Jøder, 1200
Zigeunere og nogle faa Hundrede Tyrker, Grækere
og Serber alle er af ren bulgarsk Nationalitet.
Sletten ved S. er frugtbar, men meget
ensformig og aldeles skovløs. Klimaet er strengt
kontinentalt og meget barskt. Selve Byen er
temmelig død og gør et lidet hovedstadsmæssigt
Indtryk. Den bestaar af to Partier. Det vestlige
er det tidligere Tyrkerkvarter med snævre,
krumme og daarligt brolagte Gader. Det østlige
er den ny By, der er opstaaet efter Tyrkernes
Rømning af S. 1878. Gaderne er lige, brede og
godt brolagte, og her findes de nyere
monumentale Bygninger som det fyrstelige Palæ,
Rigsdagsbygningen, Ministerierne, Nationalbanken,
Nationalteatret, Sobranjen (Rigsdagsbygningen),
et Nationaltrykkeri og et Nationalbibliotek samt
Skolerne. Den gr.-kat. Katedral, der ligger
midt i Byen, er ret tarvelig. Derimod er
Synagogen, der er opført 1860 af den Koloni af sp.
Jøder, der lige siden Inkvisitionens Dage har
levet i S., et monumentalt Værk, og af Interesse
er ligeledes et Par Moskeer i den gamle By.
Moskeen Sofia-Djamezi, der opr. var Kirke,
derpaa blev Moské og nu atter er taget i Brug af
den ortodokse Gudstjeneste, skal være opført af
en byzantinsk Prinsesse, samt den ny Katedral
Kyrillos y Metodios (1915—17), som ødelagdes
ved Kommunistattentatet i Foraaret 1925. Af
videnskabelige Institutioner har S. et Univ., der
1888 grundlagdes med et hist.-filologisk
Fakultet, hvortil 1889 føjedes et fys.-mat. og 1892 et
jur. samt et Par Biblioteker og et naturhistorisk
Mus. Af industrielle Etablissementer findes kun
et Par Uldvare- og Klædefabrikker samt
Brændevinsbrænderier og Garverier. Handelen er
ligeledes ringe, men i Opkomst, da Byen er et
naturligt Centrum for Vestbulgarien, og da den
desuden passeres af den store Orientbane fra
Wien til Konstantinopel. S. er ikke alene
Bulgariens politiske Hovedstad, Sæde for Regering
og Administration, men ogsaa dets religiøse,
idet den ortodokse bulg. Kirkes Metropolit
residerer her. Desuden er S. Sæde for en rom.-kat.
Biskop. S. er en meget gl By i hist. Henseende.
Romerne kaldte den først Serdica ell. Sordica,
men under Aurelian blev den under Navnet
Ulpia Sardica Hovedstad i Prov. Dacien. 344
afholdtes et Koncilium i S. for at gøre Ende
paa det ariske Skisma. 441 ødelagdes Byen af
Attila. 809 indtoges den af Bulgarerne, der
kaldte den Sredetz, som af Byzantinerne
omskreves til Triaditza. Navnet S. optraadte
først i 14. Aarh.; Tyrkerne brugte det efter
den store Sofia-Moské, der rager op over Byen.
1302 blev S. indtaget og brændt af Tyrkerne,
1443 af Ungarerne. 1878 besattes Byen af
Russerne, og Aaret efter holdt den første Fyrste
af Bulgarien sit Indtog. Under Verdenskrigen
bombarderedes S. af Ententens Flyvere 1916 i
April, Juli og i særlig Grad September.
(H. P. S.). N. H. J.
Sofisme, se Fejlslutning.
Sofister kaldtes i det antikke Grækenland
en Klasse Mennesker — halvvejs Talere og
halvvejs Filosoffer —, som til (forsk. Tider kom
til at spille en stor Rolle. Ordet har imidlertid i
Oldtiden haft i høj Grad skiftende Betydninger,
uagtet det ganske vist særlig er blevet
hængende ved nogle ganske bestemte Personer. Opr.
var det Betegnelse for enhver aandelig
fremragende og dygtig Mand, men fra sidste
Halvdel af 5. Aarh. f. Kr. blev det særlig brugt om
en Række indbyrdes ret forsk. Mænd, der alle
havde sat sig til Opgave gennem Undervisning
og Foredrag at sprede Oplysning omkr. i den
gr. Verden. I Reglen rejste de fra By til By og
fik overalt mange Tilhørere, navnlig af
Ungdommen. Deres Undervisning strakte sig over
mangfoldige Fag, Sproglære, Litteraturkundskab,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
