Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialisering - Socialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af private, konkurrerende Selskaber, hvorved
Driften bliver uøkonomisk dyr, ell. af private
Monopolselskaber, der har Magt til ved deres
Takster at udbytte Samfundet (jfr
Jernbanedriften i U. S. A.).
Medens saadanne Virksomheder er
socialiserede af samfundsøkonomiske Hensyn, har det
offentlige paa andre Omraader overtaget visse
Bedrifter af finansielle Hensyn, d. v. s. det
offentlige har et Monopol, der benyttes som
indtægtskilde (Tobaksmonopol i Frankrig,
Østerrig, Sverige m. fl. Lande, Saltmonopol i
Østerrig o. s. v.); det er dog tvivlsomt, om
Betegnelsen S. dækker ogsaa disse offentlige,
finansielt udnyttede Monopoler. Formentlig maa
det være Hensynet til Samfundets økonomiske
(og sociale) Forhold, der har været afgørende
for Samfundels Overtagelse af Produktionen,
for at Betegnelsen S. kan anvendes;
Sprogbrugen er dog vaklende.
Medens den førstnævnte Kategori af
socialiserede Bedrifter (Jernbaner m. v.) ikke alene
ejes, men næsten uden Undtagelse ogsaa drives
af det offentlige, er Driften af den anden Gruppe
af offentlige Virksomheder (Tobaksfabrikker
m. v.) hyppigt overdraget til private. S.
behøver saaledes ikke at betyde Statsdrift ell.
kommunal Drift. Det er ikke Driftsformen, men
Ejendomsforholdet, der er det afgørende for
Spørgsmaalet om S. Man ser da ogsaa hyppigt,
at Forkæmperne for S. stærkt fremhæver, at
man ikke vil have de socialiserede
Virksomheder ind under et reglementsbundet
bureaukratisk Styre, og man ser endog Krav om, at
de økonomiske Virksomheder, som allerede i
en Aarrække har været i offentlig Eje og under
offentlig Forvaltning, skal omorganiseres,
saaledes at Ejendomsretten vel forbliver hos det
offentlige og Driften ledes efter
samfundsmæssige Hensyn, men saaledes at Driftslederne
bliver mere frit stillet, end de hidtil har været i
disse offentlige Virksomheder. Spørgsmaalet
om S. og Spørgsmaalet om offentlig Drift er
to forsk. Spørgsmaal.
S. er i vid Udstrækning forsøgt gennemført
i Rusland under det bolschevikiske Styre.
Efter Novemberrevolutionen 1917 satte
Bønderne sig i Besiddelse af næsten al Jorden, og
Arbejderraad bemægtigede sig Fabrikkerne. I
Landboforholdene er der trods alle
Sovjetregeringens Bestræbelser faktisk intet ændret siden;
derimod lykkedes det efterhaanden at overføre
Fabrikkerne fra Arbejderraadenes til Statens
Besiddelse, saaledes at man i St f. en
decentraliseret Syndikalisme fik en centraliseret
Socialisme. Forsøget paa under en saadan stærkt
koncentreret Statsdrift at nyorganisere den af
Verdenskrigen, Revolutionen og Borgerkrigen
ødelagte industrielle Produktion faldt ikke
heldigt ud, og Jan. 1921 indlededes den saakaldte
ny økonomiske Politik (Nep), hvor den private
Kapitalisme igen fik Lov til at virke (navnlig
inden for Handelen) om end under streng
Kontrol. Statsbedrifterne blev i nogen Grad
decentraliseret ved en Organisation i store
Truster, der dog stadig arbejder efter en af
Centralledelsen udarbejdet Plan for Produktionen.
I Tyskland nedsattes efter Revolutionen
1918 en Rk. Socialiseringskommissioner, der
fortrinsvis beskæftigede sig med Spørgsmaalet
om Kulgrubernes S., bl. a. fordi
Grubearbejderne trængte stærkt paa med Krav om S.; de
talrige Socialiseringsforslag medførte dog ikke
noget Resultat af praktisk Bet. Kun paa et
enkelt spec. Omraade fik man i Tyskland
gennemført en Art S., idet de forskellige tidligere
militære Værksteder organiseredes i »Deutsche
Werke«, der ejes af Staten, men er et
selvstændigt Institut, hvis Økonomi skal hvile i sig selv;
nogen egl. S. er der dog ikke Tale om, idet
»Deutsche Werke« arbejder i Konkurrence med
private Erhverv.
I Østerrig blev der ligesom i Tyskland
efter Revolutionen udarbejdet en Rk.
Socialiseringsforslag, der ikke blev gennemført, men
der oprettedes dog ved Lov af 1919 de
saakaldte »gemeinwirtschaftliche Anstalten«,
fællesøkonomiske Anstalter, hvor Staten i
Forbindelte med private (bl. a. de kooperative
Foretagender) overtog en Rk. Virksomheder, bl. a.
de tidligere militære Etablissementer. Systemet
har navnlig faaet Bet. for Skotøjsindustrien og
Metalvareindustrien.
I England har Forslagene om S. ganske
overvejende samlet sig om Kulminerne, men
noget Resultat er hidtil ikke naaet, men
Minearbejdernes Krav om S. har navnlig i den
senere Tid faaet stærk Støtte fra
Fagorganisationerne.
Efterhaanden som den stærke revolutionære
Bevægelse i Aarene 1918—20 er trængt tilbage,
er Kravene om S. traadt mere i Baggrunden,
en Udvikling, der ogsaa i nogen Grad finder
sin Forklaring ved den økonomiske Krise, der
satte ind i Slutn. af Aaret 1920, og som i
betydelig Grad svækkede Arbejdernes
Magtstilling. I de sidste 3—4 Aar, da Arbejdernes
Magt igen har været stigende, har Kravene om
S. som Helhed ikke været stærke. Arbejdernes
Krav har i de seneste Aar i Overensstemmelse
med Socialisternes Forudsætning om, at en S.
kun kan gennemføres lidt efter lidt, mere
samlet sig om at bane Vejen for S. ved at skaffe
Arbejderne Andel i Bedrifternes Ledelse
gennem Bedriftsraad, og disse Krav, der ogsaa var
fremme i Aarene 1918—20, er i fl. Lande blevet
imødekommet i betydelig Udstrækning. (Litt.:
D. H. Robertson, The control of industry
[1923]; K. Kautsky, »Die proletarische
Revolution und ihr Programm« [1922]; K.
Renner, »Die Wirtschaft als Gesamtprozess und
die Sozialisierung« [1924]; S. & B. Webb, A
Constitution for the socialist commonwealth of
Great Britain [1920]; Inge Debes,
»Socialisering«: I Østerrike [1920], II England [1920],
III Rusland [1922]; Oscar Pedersen,
»Socialisering i Tyskland« [1920]; Gustav
Steffen, »Socialiseringsfrågans förutsätningar
och läge i England« [1920], do. i Danmark
[1921]; Arvid Hansen, »Socialisering i
Teori og Praksis« [1920];
Kommissionsberetninger fra England, Tyskland og Østerrig).
Sv. N.
Socialisme (af lat. socialis, Adj. til socius,
Fælle, Kammerat) er Betegnelsen for den
Samfundstilstand, hvor Produktionen i vidt
Omfang ledes af Samfundet paa Basis af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
