Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smyth, Charles Piazzi - Smyth, William Henry - Smækkelyd ell. Klaskelyd - Smælde - Smældere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1884). 1856 foretog S. en videnskabelig
Ekspedition til Teneriffa for at anstille Observationer i
en renere Atmosfære. En Del af hans
Observationer er meddelte i Edinburgh Observations
XII en mere populær Skildring af Ekspeditionen
har han givet i Teneriffe: an astronomer’s
experiment or specialities of a residence above the
clouds (1858). Af S.’s andre Arbejder skal
nævnes hans Undersøgelser over den store Pyramide
i Gizeh, hvilke er meddelte i Edinburgh
Observations XIII. I Life and work of the great
pyramid (3 Bd, 1867) og Antiquity of intellectual man
from a practical and astronomical point of view
(1868) har S. i en populær Form meddelt sine
Resultater, men det er at beklage, at han har
behandlet sit Emne efter en forud indtagen
Mening, hvorved dette Arbejde vistnok vakte en
større, men for dets Forfatter lidet heldig
Opsigt og senere er blevet ukritisk udnyttet af
forsk. sekteriske Afskygninger. 1857 ordnede S.
de meteor. Stationer i Skotland; af hans meteor.
Publikationer nævnes Observations of the new
earththermometer at Edinburgh 1879—88 (1890).
J. Fr. S.
Smyth [smiþ], William Henry, eng.
Admiral og Amatørastronom, f. 21. Jan. 1788 i
Westminster, d. 9. Septbr 1865 i Aylesbury. S.
deltog i Krigen med Frankrig til 1814 og var
derpaa til 1825 beskæftiget med Kortlægning og
Hydrografering af Middelhavet (A memoir
descriptive of the resources, inhabitants and
hydrography of Sicily [1824]. The mediterranean,
a memoir physical, historical and nautical [2 Bd,
1854]). 1830 byggede S. sig et
Privatobservatorium, som han 1839 solgte Dr. John Lee
(1783—1866), der flyttede Instrumenterne til Hartwell.
S.’s Observationer, der hovedsagelig omfattede
Dobbeltstjerner, Stjernehobe og Stjernetaager,
er meddelte i A cycle of celestial object (2 Bd,
1844, 2. Udg. ved G. F. Chambers, 1881). Det
andet Bd indeholder den bekendte Bedford
Catalogue med 850 Objekter, deraf 680
Dobbeltstjerner. Sine Observationer 1839—59 har S.
givet i Ædes Hartwellianæ (1851), Speculum
Hartwellianum (1860) og Siderial chromatics
(1864).
J. Fr. S.
Smækkelyd ell. Klaskelyd (eng. clicks,
tysk »Schnalzlaute«) kalder man de Lyd, der
frembringes af menneskelige Taleorganer, uden
at der, som sædvanlig ved Sproglydene, finder
Udaanding Sted. Hertil hører bl. a. Kysselyd og
den Lyd, hvormed man udtrykker Medlidenhed,
og som frembringes, ved at Tungespidsen sættes
fast mod Overtænderne og derpaa fjernes, efter
at man har suget Luften til sig. Andre S. bruges
for at fremskynde Heste. I Sprogene spiller S. i
Reglen ingen Rolle; en Undtagelse danner visse
sydafrikanske Sprog (Hottentottisk, Zulu); da
der ikke findes Tegn for dem i den alm.
Bogstavrække, skrives de her dels med Tegn som
|, !, ǁ, dels med de ellers overflødige Bogstaver
c (f. Eks. i Navnet Cetewayo), q og x.
O. Jsp.
Smælde, se Silene.
Smældere (Elateridæ), Billefamilie,
karakteriseret ved, at Antennerne er mere ell. mindre
savtakkede, ofte kamdannede; Forbrystet med
en Torn, som passer ind i en Grube paa
Mellembrystet. Fødderne 5-leddede. S. er smaa ell.
middelstore Insekter, der lettest kendes paa det
ejendommelige Springeapparat, der sidder paa
Brystets Underside og bestaar i en Torn, som
smækker ind i en Grube. Dyrene bruger dette
Apparat, naar de ligger paa Ryggen; de
krummer sig da saa højt op, at de kun hviler paa
Hovedets Forrand og Bagkroppens Bagende;
derpaa smækker Tornen med stor Kraft ned i
Gruben; herved
smældes Dyrene
ofte højt i Vejret,
og de vedbliver
hermed, til de er
saa heldige en
Gang at falde med
Bugsiden nedad.
Slægten
Pyrophorus, der væsentlig
er indskrænket til
Sydamerika, er
lysende. Hos det
udviklede Insekt
udstraaler Lyset fra
en stor Plet paa
hver Side af
Forbrystet og fra en
lgn. Plet paa
Dyrets Underside nær
Bagkroppens Beg.
Ogsaa Larverne
lyser, men
Lysorganerne sidder her
hos de unge
Larver mellem Hoved
og Bryst, hos de
unge Larver
mellem Hoved og
Bryst, hos de
ældre ogsaa ned langs
Siderne nær
Spiraklerne. Se i øvrigt Lysorganer. Mange S.
udmærker sig ved stærkt metalglinsende Farver;
en Del har ejendommelige Haarbeklædninger
(Lacon). Kønsforskelligheder er særlig
fremtrædende, hvad Følehornene angaar; de er hyppig
stærkt kamdelte hos Hannerne. Larverne er
aflange, næsten cylindriske med alle Kropled ens
byggede, stærkt kitiniserede og med korte Ben;
Legemet ender ofte i en ejendommelig haard
Torn. De fleste S. er som udviklede Dyr
Solskinsdyr knyttede til Blomster og udsvedende
Vædsker paa Træstammer og Træstød. Larverne
lever i raaddent Træ, men en Del i Jord gnavende
paa friske Planters Rødder. Mellem disse findes
Arter, der er i høj Grad skadelige for Landbrug
og Planteskoler. Dette gælder særlig
Kornsmælderens Larve ell. den gule Traadorm Agriotes
segetum. Billen viser sig om Sommeren,
overvintrer og parrer sig først det flg. Foraar.
Æggene lægges i Jorden helst i Græs- og
Kløvermarker; Larverne lever af mange Slags
Planterødder og gør stor Skade paa Sædmarker:
Vintersæden i Oktbr—Novbr, Vaarsæden i
Apr.—Maj; den underjordiske Stængel ædes, og
Planten dør; paa ældre Planter begnaves Rødderne,
hvad der har til Følge, at Dele af Planten
visner. Virksomme Midler mod Angrebene, der kan
være meget følelige, kendes desværre ikke. P.
 |
| 1 a Kornsmælder (Agriotes lineatus), 1 b Larven, den gule Traadorm, 2 Larve af den musefarvede Smælder (Lacon murinus), 3 Bygplante, angreben af den gule Traadorm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
