Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slough - Slovener - Slovenien - Slovensk Sprog og Litteratur - Słowacki, Juljusz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slough [s£a^u], By i Sydengland,
Buckinghamshire, i Thames-Dalen, 3 km N. f. Windsor.
16397 Indb. (1921). Her boede den berømte
Astronom Sir William Herschel.
M. H-n.
Slovener, tidligere af Tyskerne kaldet
Winden, er det af alle slaviske Folk, som
bor længst mod SV., nemlig i det nordvestligste
Jugoslavien fra Drava og dennes Biflod Mur til
Adriaterhavet. S. udgør en Del af den
sydslaviske Gren. I et Antal af 1300000 bor S. i det
jugoslaviske Landskab Slovenien samt den
østligste Del af Italien, i Görz og omkr. Trieste og
i det nordlige Istrien; desuden bor der nogle
faa Tusinde i det sydvestligste Ungarn N. f.
Mur. S.’s Hovedomraade er Krain, hvor de
udgør 90 % af Befolkningen. Deres tidligere
større Udbredelse ses af Navnene, der ender paa
-itz, -z ell. begynder med Windisch-; disse
findes særlig i Pustertal. S. er rom. Katolikker.
S. er blevet stærkt paavirket af de omboende
Folk, særlig Tyskerne mod N. og Italienerne
mod V. Alligevel har de formaaet at bevare
mange af deres gl. Sæder og Skikke; saaledes
har de en stor Rigdom paa Folkeviser. Den
nationale Bevægelse, der tidligere var ret svag,
er i den nyeste Tid i stærk Vækst. S.
indvandrede i 6. Aarh. sammen med Avarerne til
Slovenien og blev kristnede fra Longobarderne
i Aquileja; 1283 kom de under Habsburgerne.
Efter den østerr.-ung. Revolution erklærede
Slovenerne sig som uafhængige og dannede 1.
Decbr 1918 ved Unionen med Kroaterne Beg.
til Jugoslavien.
N. H. J.
Slovenien, den nordvestligste Del af
Jugoslavien, omfattende en mindre Del af
Steiermarte samt Størsteparten af Krain. Arealet
er 16197 km2 og Indbyggerantallet 1056464 eller
65 Indb. pr km2. Landskabets Hovedstad er
Ljubljana (Laibach). (Se i øvrigt Slovener).
N. H. J.
Slovensk Sprog og Litteratur, se
Slaviske Sprog.
Słowacki [slåvatski], Juljusz, polsk Digter,
f. i Krzemieniec 1809, d. i Paris 1849. Hans
Fader, Eusebius S., som kort efter Sønnens
Fødsel blev Prof. i det polske Sprog i Wilna
og er kendt som Oversætter af Iliaden, gik
tidligt bort; svag af Helbred og kvindelig blød
af Karakter forkæledes S. under en ganske vist
stærkt kulturelt betonet, men drivhusmæssig
Opdragelse, der udviklede ham til en følsom og
lunefuld Drømmer, som levede i sine Fantasiers
Verden og overlegent saa ned paa den banale
Virksomhed. Efter at have gjort Tjeneste et
Par Aar i Finansdepartementet, et Arbejde, der
kedede ham, gik han efter det polske Oprør
1830—31, i hvilket han p. Gr. a. sit svage
Helbred ikke deltog, men som inspirerede ham til
fædrelandske Krigssange, i Landflygtighed; til
Polen og sin dér tilbageblevne højt elskede
Moder kom han aldrig tilbage; den
Brevveksling, han i Resten af sit Liv førte med hende,
udgør en Slags Selvbiografi af høj litterær
Værdi. Først slog han sig ned i Paris, hvor han
offentliggjorde sine i de nærmest flg. Aar
skrevne Arbejder, gjorde senere vidtløftige
Rejser, paa hvilke han opholdt sig i Schweiz, i
Italien og i Orienten; 1842 vendte han tilbage til
Paris, hvor han, ligesom en Rk. andre
Medlemmer af den litterære polske Emigrationsverden,
kom under stærk Indflydelse af Sværmeren
Towianski’s mystiske Lærdomme.
Efter en Del ungdommelig Produktion, yderst
stærkt paavirket af Byron, og efter et
Sørgespil »Marya Stuart«, debuterede S. 1834 som
national Digter med Sørgespillet »Kordyan«,
hvis Baggrund var et planlagt Attentat mod
Kejser Nikolaj ved hans polske Kroning 1829;
Helten, greben af en ædel Trang til at frelse
sit Land, svigtes i sidste Øjeblik af sine
Nerver, et Offer for natlige akustiske og optiske
Hallucinationer, det hele typisk for den
Pessimisme, hvormed Forfatteren med al sin
Kærlighed til sit Land betragtede dets Skæbne. Et
Sidestykke til »Kordyan« udgør den en Tid
senere, i bibelsk Tone holdte Prosafortælling
»Anhelli« (1838), hvis Helt søger at frelse sit
Land ikke ved maalbevidst Bedrift, men ved
Selvopofrelse; Arbejdet, gennemstrømmet af et
usigeligt Tungsind, har sit største Værd ved de
mesterlige sibiriske Stemningsbilleder, hvori det
udmunder. Samtidigt gik Digteren tilbage til
Polens ældre Historie og lod der sin Fantasi
tumle sig frit: dels skrev han det dramatisk
virkningsfulde, men med stærke Effekter noget
overlæssede Drama »Mazepa« (1840), dels lagde
han en Plan til i seks dramatiske Krøniker at
skrive Polens Historie; af dem virkeliggjordes
dog kun to, »Balladyna« (1839) og »Lilla
Weneda« (1840), begge stærkt paavirkede af
Shakespeare og Calderon. Et Forsøg paa at
skabe et til de russ.-polske Landsdele henlagt
Modstykke til Mickiewicz’s til Litauen
lokaliserede nationale Epos »Pan Taddeusz« var S.’s
paabegyndte store Digt »Beniowski«, hvis
centrale Parti skulde bevæge sig omkr.
Konfederationen i Bar og Kampene mod Russerne efter
den; kun fem Sange af Digtet blev imidlertid
fuldendte (1841), en i al sit lunefulde Fantasteri
poetisk glimrende Optakt, delvis dog skæmmet
af de mange Opgørelser med sine personlige
Fjender, særlig inden for Pariseremigrationen,
som han havde udstrøet deri. Ved Siden af
alle S.’s nationalt betonede Frembringelser stod
andre, inspirerede af Digterens Rejseindtryk,
først og fremmest det vemodige lyriske Digt
»W Szwajcaryi« (»I Schweiz«, 1839), hvis Emne
er en af Digteren i Schweiz oplevet flygtig
Kærlighedsroman, en af Verdenslitteraturens
skønneste Skildringer af den schweiziske
Natur, og den af Rædselsstemning mættede
orientalske Fortælling »Ojciec Zadžumionych« (»De
pestsmittedes Fader«, 1839). Indenfor Digterens
delvis fuldkommen Uforstaaelige Produktion i
hans seneste Aar, da han stod under Towianski’s
Indflydelse, indtages den første Plads af »Król
Duch« (»Kong Aand«). Digterens Plan var at
skildre sit Folks Evolution ved at tegne en Rk.
ledende Aander, i hvilke dets Væsen blev
inkarneret; selv offentliggjorde han kun en
Rapsodi i tre Sange, behandlende den mytiske
Popiel; som Fortsættelse efterlod S. flere
forskellige Udkast. — S. er en af den polske
Litteraturs mest udprægede Romantikere, hans
Fantasistyrke er uovertruffen, hans poetiske Sprog
af en særegen Farve og Glød. Kun i ringe Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
