Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slanger - Slanger (Kanoner) - Slangerod - Slangerodfamilien - Slangerodordenen - Slangerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en tydelig Snohale (Kvælerslangerne) ell. lange
piskedannede Legemer (Træsnogene); andre
ynder at opholde sig nær ved ell. endog i det
ferske Vand; hos dem finder man Næsebor og
Øjne rykkede saa højt op paa Hovedet som
muligt, saaledes at de ikke kommer under
Vandet, naar Dyret svømmer; endnu mere
omdannede er Havslangerne, hvor Halen er
sammentrykt som en Aare og ganske uegnet til
Bevægelse paa Landjorden; derfor forlader disse
Dyr heller aldrig Havet. Af de paa Landjorden
levende Former træffes endelig en Del
udelukkende paa ørkenagtige, stenede ell. sandede
Strækninger, hvor visse kan træffes paa
Hovedet nær nedgravede i det løse Sand; helt
gravende er endelig de ormedannede, blege
Ormeslanger. De giftløse S. er i det hele uden
væsentlig Bet. for Menneskelivet; det samme kan
desværre ikke siges om de giftige, der dog
heldigvis de fleste Steder er de første betydelig
underlegne i Antal. Undtagelser i saa
Henseende danner f. Eks. de ostindiske Øer, men
navnlig Australien, hvor de saakaldte Giftsnoge
optræder i uhyre Mængde. Antallet af
Mennesker og Husdyr, der aarlig omkommer i de paa
Giftslanger rigeste Egne, kan være meget
betydeligt; i Ostindien skal saaledes gennemsnitlig
20000 Mennesker og over det dobbelte Antal
Kreaturer hvert Aar bukke under for Følgerne
af Slangebid. Her maa som den skadeligste
fremfor alt nævnes den store, af de Indfødte
som hellig ansete »Cobra« ell. Brilleslange,
sammen med hvilken der i øvrigt findes en
talrig Skare andre farlige S., f. Eks. af Slægten
Bungarus, der ligesom den foregaaende hører
til Giftsnogene. Af andensteds levende, særlig
berygtede Giftslanger kan nævnes de store,
klodsede Klapperslanger, der især er
hjemmehørende i Nordamerika, de med dem
beslægtede Pilhoveder, der findes baade i Asien og i
Mellem- og Sydamerika, samt endelig
adskillige ægte Hugorme. For om muligt at
indskrænke Antallet af disse Dyr noget er der
mange Steder, f. Eks. i Indien, udsat en
Præmie for dræbte Giftslanger. Mellem de øvrige
Krybdyr staar S., næst efter Firbenene
(Lacertilia), som den omfangsrigeste Gruppe; i
Øjeblikket kender man henved 2000 forsk. Arter,
fordelte i 9 Familier, der ganske vist er af højst
ulige Størrelse. Henimod 3/4 af alle Arter
henhører under Snogenes (s. d.) Familie
(Colubridæ), der omfatter saavel uskadelige (aglyphe)
som »mistænkelige« (opisthoglyphe) og giftige
(proteroglyphe) Former. Af andre Familier kan
nævnes Kvælerslangerne (s. d.) Boidæ, hvortil
de største Former hører, samt Hugormene
(s. d.) Viperidæ; endelig Ormeslangernes (s. d.)
tvende Familier (Typhlopidæ og Glauconiidæ),
der sammen med Skjoldhalerne (Uropeltidæ)
henhører til de smaamundede S. I Alm. anses
S. nu for at danne en med Firbenene ligestillet
og nærbeslægtet Underorden inden for
Krybdyrene; de synes først at være optraadte i en
geol. talt sen Tid, idet de ældste af de
sparsomme Levninger, de har efterladt sig,
stammer fra det mellemste Kridt. Illustr. se
Specialartiklerne. (Litt.: Boulenger, Catalogue
of the Snakes in the Brit. Mus. I—III [London
1893—96]; Brehm, »Thierleben«, Bd VII
[Leipzig]).
R. H. S.
Slanger kaldtes en Slags Metalkanoner fra
16. Aarh. Det var i Reglen Kanoner af mindre
Kaliber og stor Længde, der omtr. brugte fuld
Kuglevægt Ladning.
C. H. R.
Slangerod, se Aristolochia.
Slangerodfamilien (Aristolochiaceæ),
tokimbladede Planter af Slangerodordenen, Urter ell.
Vedplanter, undertiden slyngende, med spredte
og stilkede, ofte hjertedannede og
haandnervede Blade, der er hele ell. lappede og altid
helrandede. Blomsterne er tvekønnede og
oversædige; de har et enkelt, men oftest
kronbladagtigt Bloster, 6—flere Støvblade med
udadvendte Knapper og en 4- ell. 6-rummet
Frugtknude, hvis Grifler er sammenvoksede til en
Søjle: Kapsel. Omtr. 200 Arter i varme Egne,
de fleste i Sydamerika. Se Aristolochia.
A. M.
A. Sipho formeres ved Aflægning og
Frøudsæd. Aflæggerne ligger 2 Aar i Jorden, før
de danner Rod. Frøet saas om Foraaret i
Potter, og de unge Planter udprikles næste Aar
paa Friland. I Varmhus dyrkes A. elegans, der
formeres ved Frø og Stiklinger. Om Efteraaret
skæres de gamle Planter stærkt tilbage og
vandes sparsomt om Vinteren. De plantes i store
Potter i let Jord og vandes med Gødningvand
i Løbet af Sommeren. Til Beklædning af
Vinduesposterne i Varmhuset er de godt egnede,
men de fordrer rigelig Luft og maa jævnlig
renses for den hvide Varmhuslus, som de i høj
Grad hjemsøges af.
(L. H.). P. F.
Slangerodordenen (Aristolochiales),
tokimbladede og frikronede Planter, Urter, der for
en stor Del er Snyltere, ell. Vedplanter med
oversædige Blomster; et enkelt, kronbladagtigt
Bloster. Hertil Slangerodfamilien og
Rafflesiaceæ (s. d.).
A. M.
Slangerup, Kirkesogn (Bykommune og
Landsogn), Sogne- og Stationsby i Nordsjælland,
Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg
Amt. Byen, der ligger c. 7 km Ø. f.
Frederikssund og c. 13 km SV. f. Hillerød, har et Areal,
af 893 ha, og 1. Febr 1921 fandtes her 178
Gaarde og Huse med 1011 Indb. (1901: 719, 1850:
663, 1801: 336). Af disse lever c. 25 % af
Haandværk og Industri, lige saa mange af Landbrug
og c. 10 % af Handel o. l. — Af Bygninger og
Institutioner skal nævnes: Kirken, som blev
fuldført 1588, restaureret 1873 og 1875 udvendig,
1880 og 1912 indvendig, og er en af
Nordsjællands smukkeste og mest anselige Kirker; den
rummer i sit rige og smukke Udstyr og det til
Dels pragtfulde Inventar mange Minder fra
Fortiden; endvidere er der Præstegaard, Skole,
Privatskole, Menighedshus »Kingos Minde«,
Landbrugsskole, Læge- og Dyrlægebolig, Filial
af Landmandsbanken, Elektricitetsværk,
Gæstgiveri med Forsamlingssal, Afholdshjem; flere
industrielle Virksomheder, deriblandt:
Andelsmejeri, Maskinfabrik, Savværk, Kalkværk og
Pottemageri. S. er Endestation paa den private
Kbhvn—S. Bane (aabnet 1906), og der er
Postkontor og Telegrafstation. — Landsognet, som
danner en egen Kommune, har et Areal af 1064
ha med 121 Gaarde og Huse og 501 Indb. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
