Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevægelsesredskaber og virker som saadanne ved
vekselvis at stemme mod Kropvæggen og atter
lægges ned. Hjernekassen er fuldstændig forbenet;
det ejendommeligste Bygningsforkold i Hovedets
Skelet er dog den bevægelige Forbindelse, hvori
Ledben, Vinge- og Ganeben samt Overkæbeben
staar indbyrdes og i Forhold til Hjernekassen;
ligeledes er Underkæbegrenene fortil meget
bevægelig forbundne; alt dette gør, at disse Dyr
bliver i Stand til at spærre Gabet saa højt op,
at de kan sluge et Bytte af en aldeles
uforholdsmæssig Størrelse. Dog er i denne Henseende
ingenlunde alle S. ligestillede; hos et Par
mindre Familier, de saakaldte smaamundede S.,
er der saaledes kun en bevægelig
Baandforbindelse mellem Underkæbens Halvdele, men i
øvrigt intet af den andensteds fra kendte store
Bevægelighed i Overkæbe- og Ganeparti. I
Overmunden findes gerne 4 Rækker Tænder, 2 paa
Overkæbebenene og 2 paa Gane- og
Vingebenene; desuden kan det lille uparrede
Mellemkæbeben bære nogle faa Tænder; Undermunden
endelig har en Række Tænder i hver Kæbeside;
disse er af Form simple, langstrakt
kegledannede, spidse og gerne stærkt tilbagekrummede
Gribetænder. En særegen Omdannelse
undergaar hos de giftige Slanger visse af Tænderne
i Overkæben, idet der under Tandens Udvikling
paa dens Forside danner sig en dyb
Længdefure; dennes Rande holder sig hos de
mistænkelige »furetandede« S. tydelig adskilte, slutter
sig derimod tæt sammen hos Giftsnogene og er
helt sammenvoksede hos Hugormene; i alle
Tilfælde viser dog den øverste og den nederste
Del af Renden sig som et aabent Hul.
Bestemmelsen med disse »hule« Gifttænder, der i
øvrigt er af lgn. Form som de alm. Tænder, om
end betydelig sværere, er at overføre S.’s-Gift
i Offeret; tæt hen til Aabningen ved Tandens
Rod lægger sig nemlig Udførselsaabningen fra
Giftkirtelen, der har sin Plads under og bag
ved Øjet og er at forstaa som en særegent
udviklet Kirtel i Mundhulen; naar nu S. bider,
kommer Tindingemusklen, der ligger tæt ved
Kirtelen, til at øve et Tryk paa denne, saaledes
at Giften strømmer gennem Udførselsgangen ind
i Tanden og derigennem ind i Saaret; (om
Giften og dens Virkning se Slangegift). Hos
de mistænkelige (opisthoglyphe) S. sidder
Gifttænderne bagtil i Overkæben, bag ved andre
alm. Tænder; hos Giftsnogene har de derimod
Plads fortil og efterfølges af flere smaa alm.;
ejendommeligst udviklede er i saa Henseende
dog Hugormene, hvor Overkæbebenet er meget
kort og bevægeligt og kun bærer en enkelt
meget stor Gifttand; denne ligger i Hvilen bøjet
bagud, men rejses, ved en Drejning af
Overkæbebenet, op, naar Dyrene aabner Gabet for
at hugge. Da Gifttænderne selvfølgelig er stærkt
udsatte for at lide Overlast, kan det ikke
forundre, skjult i Tandkødet bag den i Brug
værende Tand, at finde et Antal mere ell.
mindre udviklede Erstatningstænder. S.’s Tunge
(ell. »Brod«, som den ofte fejlagtig kaldes) er
dybt tvedelt, meget bevægelig og bruges til at
beføle alt med; den kan trækkes tilbage i en
særegen Skede. Næseborene ligger fortil paa
Spidsen af Hovedet; mellem dem og Øjnene,
men nærmere Læberanden findes hos de
saakaldte Grubehugorme en anselig Fordybning,
hvis udklædende Hud rimeligvis indeslutter et
særegent Sanseorgan. I Øjnenes Bygning er der,
som nævnt, den Ejendommelighed, at det klare
Lag, der ses liggende yderst, ikke, som man
skulde tro, er Hornhinden, men derimod
Øjelaaget, som er vokset fast over Øjet og
samtidig bleven gennemsigtigt. En Trommehinde
søger man forgæves, idet saavel det ydre Øre
som Mellemøret mangler. Paa de indre
Organers Form og Lejring har den stærkt
forlængede Legemsform naturligvis haft en ikke ringe
Indflydelse; saaledes er de fleste Organer blevne
særlig langstrakte, og visse af de parrede, f.
Eks. Æggestokkene, ligger ikke mere over for
hinanden, men forskudte, den ene foran den
anden. Af Lungerne er som Regel kun den højre
vel udviklet; den anden er rudimentær ell.
mangler helt. Hannerne besidder dobbelte,
udkrængelige Parringsorganer; en virkelig
Parring finder derfor Sted. En stor Mængde S. (f.
Eks. næsten alle Hugorme) er levendefødende;
andre lægger deres Æg i Jorden ell. mellem
henraadnende Plantedele og overlader dem der
til deres Skæbne; kun om enkelte, de asiatiske
Kvælerslanger (Python), ved man, at Hunnen
ruger sine Æg; værd at lægge Mærke til er, at
det rugende Dyrs Legemstemperatur samtidig
hermed stiger ganske betydelig. Om nogen
Forvandling er der i intet Tilfælde Tale; Ungen
kommer stedse straks til Syne med den voksnes
Skikkelse. S. er udprægede Rovdyr, som
fortærer deres Bytte helt, men alligevel ved det i
Reglen stærkt udvidelige Gab og den ikke
mindre udvidelige Krop sættes i Stand til at sluge
forholdsvis store Dyr. Saavel de giftige som de
giftløse ligger stille og lurer paa deres Bytte,
indtil dette er inden for Rækkevidde; de alm.
giftløse griber det da og sluger det levende,
medens Kvælerslangerne først snor sig om det
og kvæler og knuser det mellem Kroppens
Vridninger; de giftige hugger det med
Tænderne og afventer derpaa dets Død, som plejer at
paafølge meget hurtig. Næringen kan i øvrigt
være af ret forsk. Art, om end den som oftest
bestaar af Hvirveldyr; det største Bytte
(Navlesvin, Pibehare, Paka) er Kvælerslangerne i
Stand til at tage; andre Former æder med
Forkærlighed Mus, saaledes Hugormen, som
derved gør ikke ringe Nytte; atter andre tager
Fugle, Firben ell. S.; adskillige af de giftige S.
har saaledes deres farligste Fjender bl.
sammesteds levende giftløse; fri for Efterstræbelser
er fremdeles ikke Padder, ja selv ikke Fiskene,
idet saavel Havslangerne som de ved det ferske
Vand levende Former ofte for største Delen
ernærer sig af disse Dyr. Udelukkende henviste
til lavere Dyr, saasom Insekter og Orme, er
de smaamundede S. p. Gr. a. det lille, næsten
ikke udvidelige Gab. S. er udbredte i alle
Verdensdele, i større Antal dog kun i de varmt
tempererede ell. tropiske Egne; i deres Bygning
og Sædvaner viser de Tilpasninger til meget
forsk. Levevis; de fleste træffes mellem Græs-
ell. Kratvegetation; blandt de sidste er der ikke
faa, som har vænnet sig til at krybe op i
Træerne og i Forbindelse hermed enten har faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
