Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skørhat - Skørlevned - Skørping - Skørt - skørte - Skørteraa - Skørtet - Skørtidsel - Skövde - slaa - Slaabrok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skørhat, norsk Kremle, (Russula Pers,),
Slægt af Agaricaceernes Familie, med
regelmæssig kredsformet Hat, midtstillet Fod og tykke,
skøre, voksagtige Lameller, der ofte er lige
lange, idet de alle ell. dog de fleste af dem naar
helt ind til Foden; Sporemassen er hvid ell.
gullig, og Sporerne er ofte piggede ell. vortede.
Ert artrig Slægt af anselige Svampe, der ofte
udmærker sig ved ejendommelige, til Dels
smukke Farver; de vokser paa Jord, især i
Skove. Nogle S. er giftige, saaledes den glinsende
højrøde ell. purpurrøde R. emetica Fr., der er
alm. i nordiske Skove (se Giftsvampe);
andre Arter, som Broget S. (R. cyanoxantha
[Schaeff.]), Spiselig S. (R. vesca Fr.) og
Spanskgrøn S. (R. virescens [Schaeff.] Fr.) og
Fastkødet S. (R. lepida Fr.), er fortrinlige
Madsvampe.
(C. R.). C. F.
Skørlevned, utugtigt Liv, dannet af Adj.
skør, skrøbelig, letsindig, usædelig. Ordet
tilhører næsten kun det bibelske Sprog.
V. D.
Skørping, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
østlige Nørrejylland (Himmerland), Hellum
Herred, Aalborg Amt. Stationsbyen ligger c.
4 km S. f. Sognebyen ved den nordlige Del, og
til Dels omsluttet af Jyllands største
Skovkompleks, 24 km S. f. Aalborg, 23 km NNØ. f.
Hobro og i samme Afstand SØ. f. Nibe. Den havde
1. Febr 1921 140 Gaarde og Huse med 1085 Indb.
(1911: 675, 1901: 473). Der er her Filialkirke,
opf. 1913—14 (Arkitekt Charles Jensen);
Missionshuset »Karmel«, Skole, Privatskole, Apotek, Læge-
og Dyrlægeboliger, Hotel, Afholdshotel, S. Bank.
Inde i Skoven, lidt V. f. Stationen ligger
Nationalforeningens Sanatorium, opført 1905 (Arkitekt
B. og V. Ingemann) med Plads for 144
kvindelige Patienter. Foruden Haandværkere og
handlende er der fl. industrielle Virksomheder,
saaledes Maltgøreri, Mølle, Andels-Mejeri,
Maskinfabrik, Savværk, Imprægneringsanstalt,
Cementvarefabrik m. m.; endvidere kommunalt
Vandværk og Elektricitetsværk (anlagt 1913). Byen
har Telegraf- og Telefonstation samt Postkontor
og er Station paa den østjyske Længdebane.
Sognet, som er det største i Herredet (3951
ha, hvoraf henimod Halvdelen Skov), havde
1921 276 Gaarde og Huse med 1823 Indb. V. f.
Stationsbyen ligger Landsbyen Rebild med
Rebild Bakker (s. d.).
M. S.
Skørt. I Ordet ligger en Bet. af noget
forkortet og afskaaret (eng. short, dansk skorte), der
viser hen til en Revolution i den
middelalderlige Kvindekjortel, der var fodsid ell. endnu
længere, saa at den maatte fæstes op under
Gangen. Den var skaaren i 2 Stykker, en For-
og en Bagside. I 16. Aarh., efter at Mændene
forlængst havde forladt den lange Kjol og mødte
i Trøje og Bukser, blev Kvindekjortelen delt i
Overliv og S., ofte i kontrasterende Udstyr. Det
første undergik mange Omvekslinger. S. var
mere konservativt, men varierede dog i Længde
og Vidde, særlig naar det bares over et udstivet
Underskørt (se Krinoline). Længden af S.
har til alle Tider været en Standssag. Almue-
og Borgerkvinder, der var henviste til at gaa
til Fods, var af Nødvendighed kortskørtede.
Fornemme Damer distingverede sig med Slæb,
hvis Længde var reguleret i Rangforordningen,
men ofte saa lange, at der krævedes fl.
Personers Hjælp, for at Bærersken kunde bevæge
sig. Ved Tiden 1800 var Bønderkvinder i Norden
og i mange andre Lande saa kortskørtede, at
Benene under Knæet var udækkede. Det samme
var Tilfældet med Skøgerne i Middelalderen,
mest dog paa de Tider, da andre Kvinder var
langskørtede.
(Bernh. O.). Elna M.
skørte (Søv.), forkorte, korte ind paa. Ogsaa
at sammensurre to stivhalte, parallelt løbende
Tove til hinanden; dette kaldes ogsaa at ride
dem sammen.
C. B-h.
Skørteraa kaldes i Jagtsproget Raaen, naar
den har brunstet, og indtil den har født sine
Lam.
S. F.
Skørtet. I Jagtsproget Haardusken ved
Hindens ell. Raaens Kønsdel.
S. F.
Skørtidsel, se Svinemælk.
Skövde [’∫övde], By i Sydsverige, Vestgötland,
Skaraborgs Län, ved den østlige
skovbevoksede Fod af Bjerget Billingen, c. 30 km NNØ.
for Falköping. Den vestlige Stambane
gennemskærer Byen fra S. til N. Den ældre Bydel har
retvinklet Gadeplan, medens de nye Kvarterer
er holdt i mindre regelbunden Stil. S. har
(1925) 9991 Indb. Af Bygninger mærkes særlig
Kirken, som er bygget c. 1100 og indviet til Skt
Helena. Ved Danskernes Hærgninger 1566 og
1611 samt ved Ildebrande 1624 og 1759 led S.
meget. Af den gl Kirkebygning findes saaledes
kun Dele af Murværket. Kirken restaureredes
188S—89. Raadhuset (»Kanslihuset«) paa
Stortorvet (Hertug Johans Torv) er en gl Bygning
fra omkr. 1700, restaureret c. 1840. I S. er
hjemmehørende Chefen for 3. Arméfördelningen med
Stab, Skaraborgs regement, Livregementets
husarer og Göta trängkår. S. er saaledes en af
Sveriges større Garnisonsbyer. Der findes
Bryggeri, Teglværk, Cementstøberi, mekaniske
Værksteder o. l. S. har gode Jernbaneforbindelser
(Göteborg 3 Timer, Sthlm 6 Timer). Byens
ældste Navneform Skedewij, Sködwij antyder
nogen Forbindelse med en ell. anden Helligdom.
S. kendes først i Historien gennem Helgenen
Skt Helena (d. 1140, skrinlagt 1164), som en Tid
gjorde Byen til en besøgt Valfartsby, der senere
udviklede sig til en betydelig Handels- og
Markedsby. — Ved Bispevisitationen 1596 fjernedes
Helgenskrinet, hvorved S. led et stort Tab, og
Byen har staaet i Stampe til den nyeste Tid.
— 3 km Ø. f. S. gjordes 1904 paa Tidaholms
Jorder det berømte S.-fund. Det bestaar af 2
Guldkæder, som vejede henh. 20,709 kg og 2,363 kg,
samt 2 Guldbarrer paa 1,0225 kg og 0,964 kg. Det
hele vejede saaledes over 7 kg. Det indløstes
for 20000 Kr og findes nu paa Statens hist.
Museum. Fundet skriver sig fra 400—500 e. Kr.
M. H-n.
slaa (Søv.) anvendes i fl. Forbindelser. S.
Glas, se Skibsklokke; s. læns, tømme
Skibet for Lastvand; s. Tovværk, spinde
dette. S. pur; s. Sejl under; s. et Slag under
Krydsning.
C. B-h.
Slaabrok, af plattysk Slâprok, gammelt
Dansk Slopkjole, var en Del af den
Hjemmedragt, man ved 1700 kaldte
Kammerklædning, svarende til fr. robe de chambre.
Som den er overleveret os i Frederik IV’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
