Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skypumpe - Skyros - Skyrækker - Skyskraber - Skyskraber (Søv.) - Skyspejl - Skyt - Skytale - Skytgult - Skyther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en tragtformet, nedadrettet »Udvækst« paa en
Sky; Tragten kan holde op i en bet. Højde over
Jordens Overflade, men kan ogsaa forlænges
nedad som en lodret ell. skæv Søjle, der
undertiden er slangeagtig bugtet; naar S. træffer
Jordens Overflade, synes den ofte at staa paa en
omvendt, tragtformet Sokkel. S. optræder
gerne i Tilslutning til Tordenvejr; idet de hænger
ned fra Tordenskyen, følger de denne under
dens Drift. Hvor en S. naar helt ned til Jordens
Overflade, viser den sig omkredset af umaadelig
stærke Vinde inden for et snævert Omraade;
der forekommer Vindhastigheder paa over 100
m i Sek.; da en alm. »Storm« svarer til en
Vindhastighed af 20—30 m pr. Sek., forstaas de
frygtelige Ødelæggelser, der kan foraarsages af
S., Træer splintres, Tage rives af Huse o. s. v.
Ejendommelig er den sugende Virkning, lige
under S.’s Centrum; passerer S. lige hen over en
lille Dam, kan den tømme denne for Vand og
tage Dyrene, Fisk o. s. v. med for igen at lade
dem falde et andet Sted. Særlig mærkelig er
det ganske snævre Omraade, inden for hvilket
S. hærger; den S., hvoraf vedføjede Billede er
et Fotografi, havde saaledes flg. Dimensioner:
Tværsnittet af selve den mørke Søjle 72 m, af
det Omraade, hvor der hvirvledes Vand op,
altsaa det egl. Ødelæggelsesomraade, 220 m,
Højden af disse Vand- ell. Skummasser 128 m,
Højden af Søjlen til Skyens Underside 1097 m,
Skyens Top var i en Højde af c. 4900 m.
Om S.’s Natur kan der næppe siges at være
fuld Klarhed endnu; foruden ved den
voldsomme, hvirvlende Luftbevægelse,
karakteriseres de ved et meget lavt Lufttryk i
Centrum, 30—50 mm ell. mere lavere end uden for
S.; man har gentagne Gange registreret dette
store Trykfald, der kun varer 1 Min. ell. saa,
idet S. passerer hen over Observationsstedet;
derved forklares S.’s mørke Farve, idet dette
Trykfald giver Anledning til Fortætning af
Luftens Fugtighed, saa S. altsaa bestaar af en
ejendommeligt formet Skymasse. Skypumpefodens
mørke Farvning hidrører fra ophvirvlet Vand,
Støv o. s. v.
Om S.’s Oprindelse er man vel nu mest
tilbøjelig til at mene, at de er de nedhængende
Ender af store horizontale Hvirvler, som man
véd, meget ofte optræder oppe i Skyerne i
Forbindelse med Tordensvejr.
H.-P.
Skyros, Skyro, Ø i det gr. Øhav, gr.
Nomos Euboia, ligger bl. de nordlige Sporader
37 km NØ. f. Euboia. S. strækker sig fra NV.
til SØ. med en Længde af 30 km og en Bredde
af 14 km og er 204 km2 stor med 3500 Indb. ell.
17 pr. km2. I Henseende til Terrain bestaar S.
af to forsk. Dele, en sydøstlig, der er bjergfuld
og hæver sig til 795 m, og en nordøstlig, der
kun naar 368 m og opfyldes af frugtbare Bakker
og Dalstrøg. Paa S. dyrkes Hvede, Vin, Oliven
og Sydfrugter. Den vigtigste Næringsavler dog
Kvægavlen, idet S. har stort Faare- og Gedehold
samt en særlig Race af smaa Heste. Hovedbyen
S. ligger nu som i Oldtiden paa den nordlige
Del af Østkysten. N. f. Byen ligger Klosteret
Hagios Georgios paa samme Sted som Oldtidens
Akropolis, hvoraf Murrester og
Skulpturfragmenter er bevarede. Til S. er knyttet to
Oldtidssagn, Achilleus’ Ophold blandt Lykomedes’
Døtre samt Theseus’ Død. I Aaret 464 f. Kr.
blev Øen erobret af Athenerne under Kimon og
tagen i varig Besiddelse. I Korstogstiden
stillede den sig under Venedigs Beskyttelse mod de
fremrykkende Tyrkere. Efter Konstantinopels
Fald (1413) indgik den i Tyrkiet.
(H. P. S.). N. H. J.
Skyrækker, se Ailanthus.
Skyskraber (af eng. skyscraper, en Art Sejl;
sky, Himmel, Luft), et opr. spøgefuldt Udtryk
for et umaadelig højt Hus (de amer. Bygninger,
der særlig i New Yorks Forretningskvarter
opføres med mange Etager) e. l. Ordet er altsaa en
uheldig Oversættelse, idet sky, »Himmel«, er
blevet til »Sky«.
C. B-r.
Skyskraber (Søv.), et Raasejl paa
fuldriggede Master over Røjlerne (se Rejsning).
Anvendes sjældent.
C. B-h.
Skyspejl er et lille Apparat til Bestemmelse
af den Retning, i hvilken Skyerne svæver. S.
bestaar af et lille, cirkelrundt Spejl, der er
forsynet med Streger, som viser Verdenshjørnerne.
Lægger man det i et Vindue og ser paa
Spejlbilledet af en Del af en Sky, kan man, ved at
følge denne med Øjet, der naturligvis maa
holdes stille, bestemme den Retning, Skyen
svæver i.
H.-P.
Skyt bruges i Sømandssproget i fl.
Forbindelser: Skytplade, en Blyplade, der
tidligere brugtes til at stoppe et Hul i
Vandgangen, frembragt ved et Skud. Forinden drev man
en Talgprop (Skytprop) ind i Hullet.
Skytpram, d. s. s. Stykpram,
Skytrulle, d. s. s. Klartskibsrulle, en
Fordelingsliste, hvori hver Mands særlige Hverv under
Slag findes opført.
C. B-h.
Skytale kaldtes af Spartanerne en Stok, som
brugtes ved Affattelsen og Tydningen af
hemmelige Brevskaber mellem Øvrigheden hjemme og
de krigsførende Feltherrer. Afsenderen skrev
Brevet paa en Rem, der var viklet om en Stok,
og Skriften kunde følgelig kun læses, naar
Remmen blev viklet om en Stok af nøjagtig samme
Tykkelse.
H. H. R.
Skytgult, Sitgult, er en gul Farve, der
fremstilles af Afkog af forsk. gule
Plantefarvestoffer, saasom Vau, Gulbær og Quercitron, idet
man af Afkoget udfælder Lakfarver ved Hjælp
af Alun, Kalk og Kridt. Det er nu for en stor
Del fortrængt af Kromgult og
Tjærefarvestoffer.
K. M.
Skyther [-fer] kaldtes et Oldtidsfolk i det
sydlige Rusland. Deres Boliger strakte sig fra
Floden Tanais (Don) til hen imod Istros
(Donau). Navnet S. har de faaet af deres Naboer;
selv kaldte de sig Skoloter. Deres Herkomst
er lidet oplyst; de Beskrivelser,
Oldtidsforfattere har givet af dem og deres Levevis, har ført
mange til den Antagelse, at de var af mongolsk
ell. turansk Race, men at dømme efter de
Rester, der er bevarede af deres Sprog, synes de
snarest at have været beslægtede med de
iranske Folk. Det var for største Delen et
Nomadefolk, hvis vigtigste Husdyr var Hesten; i enkelte
Dele af Landet dreves der dog Agerbrug. Efter
al Sandsynlighed er S. indvandrede fra Asien og
har dels undertvunget, dels forjaget de Folk,
som boede i det Land, hvortil de kom. Bl. de
forjagne Folk nævnes Kimmerierne, som i 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
