Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
større ofte graa paa Undersiden og i
Skyggepartierne, men blændende hvide, hvor Sollyset
direkte træffer S.-Masserne; de forekommer i
alle Størrelser, fra ganske smaa »Klatter« til de
kendte, umaadelige, bjergagtige kuplede
Tordenskyer (se ndf.); deres Højde kan være meget
forsk.; alene de meget svære Tordenskyer kan
strække sig gennem fl. km’s Højde.
Stratus-S., ogsaa kaldet Lag-S., viser sig som et
ensartet, sammenhængende S.-Dække, næsten uden
Struktur ell. Enkeltheder; de kan forekomme i
meget forsk. Højder og dannes, naar et Lag i
Atmosfæren i større Udstrækning underkastes
Afkøling; »Mosekonens Bryg« er saaledes et
Eksempel paa Stratus-S. Ved Kombination af
disse »Hovedformer« kan nu de fleste S.-Former
karakteriseres; man nævner ofte 10
internationale Betegnelser: 1) Cirrus (Ci) svarer væsentlig
til Ovenstaaende alm. Beskrivelse; 2)
Cirro-Stratus (Ci-St.), et hvidligt Slør, som gerne
bedækker hele Himlen; undertiden kan Ci-St.’s
traadede Struktur spores; kan give Anledning
til Ringe om Sol og Maane; stor Højde, ɔ:
7—12 km. 3) Cirro-Cumulus (Ci-Cu), de
saakaldte Lamme-S., smaa hvide Klatter,
ordnede i tætte, regelmæssige Rækker paa Kryds
og tværs. Højde c. 5—10 km. 4) Alto-Stratus
(A.-St.), af noget lgn. Karakter som Ci.-St., men
meget tættere, ofte af graa Farve; Sol og
Maane kan undertiden skimtes igennem dem; c. 3—6
km Højde. 5) Alto-Cumulus (A.-Cu.), af lgn.
Karakter som Lamme-S., men meget større,
hvorfor de kan være graalige i Skyggerne; 3—5 km
Højde. 6) Strato-Cumulus (St.-Cu.); tætte,
hvidgraa S.-Masser, som særlig om Vinteren ofte
bedækker hele Himlen; ikke sjældent er
S.-Dækket tyndere paa nogle Steder, saa man ser den
blaa Himmel derigennem; undertiden faar hele
S.-Dækket derved Karakteren af svære
S.-Pølser, beliggende tæt ved hverandre. 7) Nimbus
(Ni) ell. Regn-S., tætte graa S.-Masser, ofte saa
ensartede, at man knap kan skelne nogen
Struktur i dem; det er disse Skyer, som optræder
under alm. vedvarende Regn- eller Snevejr;
Højde 1—2 km. 8) Cumulus (Cu); Udseende som
ovenst. alm. Beskrivelse af Cu’s; særlig
karakteristisk er den kendelige opstigende og
svulmende Bevægelse; set lige nedenfra frembyder
de et ret ensartet Udseende, det er først, naar
de ses fra Siden, den kuplede, cpadsvulmende
Struktur falder i Øjnene. Grundfladens Højde
er 1—2 km, Toppens c. 2—3. 9) Cumula-Nimbus
(Cu-Ni), de alm. Tordenskyer, som Cu, men af
en umaadelig Udstrækning saavel vandret — de
kan jo blække hele den synlige Himmel — som
opad; Toppen kan naa til over 6—8 km’s Højde;
de kan, som bekendt, give meget stærk Regn;
sete fra Siden kan de frembyde Udseendet som
kuplede Bjerge ell. kolossale Taarne;
undertiden ses Toppen dækket af et fint, hvidt Slør,
som S. efterhaanden
»stikker Hovedet op igennem«,
og undertiden kan S.’s
øverste Partier brede sig ud i
en trævlet Struktur, som
kan minde om
Ci-Formerne. 10) Stratus (St.) eller
Lag-S. af et Udseende som
Ovenstaaende alm.
Beskrivelse af St., bestaaende af
et udstrakt Taagelag i en
ringe Højde, omkr. 1 km.
— Undertiden forekommer
de enkelte S.-Former i smaa,
løsrevne Stykker, hvilket
betegnes ved Tilføjelsen
»Fracto«; f. Eks. Fracto-Nimbus
(Fr.-Ni.) om de løsrevne
S.-Totter, som kan ses jage
over Himlen i Regnvejr,
Fr.-Cu, Fr.-St. o. s. v.
S.’s forskellige Udseende
staar i nær Forbindelse med
deres forskellige
Dannelsesmaade. De egentlige Ci.
faar den trævlede Form, fordi de bestaar af
faldende Nedbør (Is); idet denne føres med af
en noget varierende Luftbevægelse,
fremkommer den fjerlignende Form; saadanne
»Faldstriber« er i øvrigt ogsaa Aarsag til det
trævlede Udseende, som undertiden iagttages hos
Cu-Ni i store Højder (se ovf.). De forsk.
Cu.-Formers kuplede, svulmende Former kan
sammenlignes med Dampens fra et Lokomotiv; de
skyldes Dampens — henh. relativ varm og
fugtig Lufts — Opadstigen og Udvidelse med heraf
flg. Afkøling og Fortætning. Om Resultatet
bliver mindre Cu.-Klatter ell. de kolossale
Cu.-Nimbus med tilhørende Regn, eventuelt
Torden, er afhængig af de forhaandenværende
Ligevægtsforhold i Atmosfæren; det sidste
Tilfælde indtræder, naar Ligevægtsforholdene er
ved at være ustadige, saa en begyndende
Opstigen af varm, fugtig Luft paa eet Sted
medfører den samme Proces over store Omraader.
Ved de forsk. Stratus-S. maa Afkølingen, som
man kan forstaa efter Beskrivelserne, foregaa
ret ensartet over store Omraader; dette kan
finde Sted, hvis et varmere Luftlag blæser hen
over et koldere Lag og derved afkøles saa
meget, at der indtræder Fortætning ved og i
 |
| Fig. 1. Cirrus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
