Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skotland (Historie) - Skotland, Ny- - Skotomer - Skotrende - Skotrok - Skotske Kirke - skotske Tæpper - Skotsk-Gælisk - skotsk Tøj - Skotspær ell. Kelspær - Skotten - Skottetoget ell. Sinklar-Toget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bidrag til den eng. Kultur og til den eng. Politik
og verdensomspændende Magtudvidelse.
Sproglig var der til Dels en Enhed før den politiske,
og efter dens Tilvejebringelse medførte
Klanernes Underkuelse en stor Tilbagetrængen af det
keltiske Sprog. (Litt.: Ældre Værker af
Buchanan [1582 og 1712], Hume [1657], Guthrie
[1777], Robertson [1758], Dalrymple [1779],
Pinkerton [1797], Heron [1799], Chalmers [1810].
Moderne Værker ang. S.’s ældste Historie: J.
Anderson, Scotland in pagan times [1886];
Skene, Celtic Scotland [1880]; Gomme, The
Village Community [1890]; D. Keith, A
History of S. [til David I, 1886]; Leslie, The
early races of S. [1886]; Chambers,
Domestic Annals of S. [fra Reformationen til
Revolutionen, 1859]; Burton, Hist. of S. [1873];
Mackintoch, The Hist. of Civilisation in S.
[2. Opl. 1892—97]; Bellesheim, »Gesch. der
katholischen Kirche in S.« [1882]; Rogers,
Social life in S. [1886]; Stephen, Hist. of the
Scottish Church [1896]; P. Hume Brown,
History of Scotland [1902—09]; D.
Macmillan, A short history of the scottish people
[1911]).
(J. L.). H. J-n.
Skotland, Ny-, se Nova Scotia.
Skotomer (gr.) er Defekter i Synsfeltet.
Man taler om positive og negative S. Ved
positive S. forstaas, at Patienten ser en mørk Plet
i Synsfeltet, der dækker de Genstande, som
kommer inden for dens Omraade. Ved negative
S. mærker Patienten kun en Nedsættelse af
Synsevnen, men det kan paavises, at navnlig
smaa Genstande paa visse Steder i Synsfeltet
fuldstændig forsvinder. Fysiol. findes hos
ethvert Menneske et negativt S., idet Genstande,
der afbildes paa selve Synsnervens
Indtrædelsessted i Øjet, ikke ses (»den blinde Plet«).
Positive S. skyldes Sygdomme i selve Øjet,
navnlig Blødninger i Nethinden, negative S. i Reglen
Sygdomme i Synsnerven ell. dens Udspring i
Hjernen. Ved Farveskotomer forstaas, at der
visse Steder i Synsfeltet er partiel
Farveblindhed.
G. N.
Skotrende kaldes den Bundrende, som
fremkommer ved Sammenskæring af to Tagflader i
et indadgaaende Hjørne. S. gøres i Reglen af
Metal, hyppigst af Zink ell. galvaniseret Jern;
S. anbringes paa en Træforskalling.
(E. S.). C. B-r.
Skotrok, se Spinding.
Skotske Kirke. Ved Reformationen blev
Skotternes store Flertal Calvinister. John Knox
blev Skotlands Reformator, og Gudstjenesten
ordnedes efter Genèves Forbillede.
Forfatningen blev presbyteriansk. Dog har der stadig i
Skotland været en biskoppelig, anglikansk
Kirke, som i vore Dage har faaet en Del
Indflydelse. Calvinisterne, som udgør det store
Flertal af Befolkningen, har ligesom andetsteds i
Tidens Løb delt sig i fl. Kirkesamfund, atter
forenet sig og atter spaltet sig. For Tiden er
Unionstilbøjelighederne i Overvægt. I Beg. af
19. Aarh. havde en rationalistisk Retning,
Moderatismen, bredt sig; den svækkede Kirkens
religiøse Kraft og virkede tillige for
Lægmændenes Patronatsret over Præsteembederne. Men
Brødrene Haldane, Andrew Thomson og især
Thomas Chalmers blev Redskaber for stærke
Vækkelser baade inden for den daværende
presbyterianske Statskirke og de uden for den
staaende mindre Frikirker. Da Regeringen
intet vilde gøre for at modvirke Patronatsrettens
større og større Udbredelse, traadte ikke
mindre end 470 Præster under Ledelse af Chalmers
ud af Statskirken og dannede The Free Church
of Scotland, der snart viste sig i Besiddelse af
stor Livskraft. 1847 sluttede nogle andre
calvinistiske Kirkesamfund sig sammen til en anden
Frikirke, The United Presbyterian Church. De
to Frikirker sluttede sig atter sammen 31. Oktbr
1900 i en stor Kirke, The United Free Church
of Scotland. Et Mindretal af The Free Church
of Scotland vilde dog ikke gaa med og fik ved
en Højesteretsdom 1904 alle Frikirkens
Ejendomme, derunder Kirker og Præstegaarde,
tilkendt, men Lovgivningsmagten greb derefter
ind og fordelte Ejendommene mellem
Mindretallet og de Udtraadte. Den presbyterianske
Statskirke ophævede 1874 det omstridte
Lægmandspatronat og gik derefter stærkt fremad i
Bet. Nu arbejdes der for at forene The United
Free Church of Scotland og den skotske
Statskirke i en fri Folkekirke.
A. Th. J.
skotske Tæpper, Gulvtæpper, vævede paa
alm. Maade, men med tre Systemer af
Kædetraade og tre Systemer af Islættraade, saaledes
at der dannes en forsk. Retside paa begge
Sider.
K. M.
Skotsk-Gælisk, se Keltiske Sprog.
skotsk Tøj, Fællesbenævnelse for forsk.
Stoffer, navnlig af Uld, der har et broget, karreret
Vævemønster, og som opr. benyttedes i den
skotske Nationaldragt.
K. M.
Skotspær ell. Kelspær indlægges i
Tagværket, hvor to Tagflader skærer hinanden i et
indadgaaende Hjørne, og maa være af
forholdsvis svære Dimensioner, da Skifterne — de
korte Spær — skal hvile paa det med de
nederste Ender.
(E. S.). C. B-r.
Skotten, se Læbefisk.
Skottetoget ell. Sinklar-Toget. Under
Kalmar-Krigen (1611—13) anvendtes baade fra
dansk-norsk og sv. Side fremmede Lejetropper,
der drev Krigen som Haandværk. I Skotland,
hvor saadanne hyppig hvervedes, blev der paa
Foranledning fra Regeringens Side lagt
Hindringer i Vejen for Hvervningerne; men det
lykkedes dog Oberst Andreas Ramsay for sv. Regning
at faa hyret en Del Mandskab i Caithness. Af
dette slap 3 smaa Kompagnier ell. 300 Mand
paa et Par Skuder over til Romsdalen i Norge,
hvorfra de under Oberst Alexander Ramsay
gennem Gudbrandsdalen vilde trænge over
Grænsen til Sverige. Det eventyrlige
Foretagende krydsedes imidlertid af Bønderne af Nordre
Gudbrandsdalen, der oprev den fjendtlige
Styrke i Snævringen ved Kringen i Bredenbygd i
Sell (26. Aug. 1612). I Kampen faldt Kaptajn
Georg Sinclair, efter hvem Traditionen har kaldet
Toget Sinklar-Toget. De fleste øvrige Officerer
toges til Fange; derimod blev det menige
Mandskab paa 18 Mand nær nedhugget, til Dels efter
Overgivelsen. (Litt.: Th. Michell, History
of the Scottish Expedition to Norway in 1612
[London 1880]; H. P. Krag, »Sagn om Slaget
i Kringelen« [Oslo 1838]; A. Austlid,
»Sinclarsoga« [Oslo 1898]; H. Angell, »Skottetoget«
[Oslo 1912]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
