Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skipperøerne - Skippinge - Skippund - Skipton - Skiptvet - Skipæn - Skiras - Skiringssal - Skiriter - Skirner - Skírnismál
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skipperøerne, se Samoa-Øerne.
Skippinge, Herred i det nordvestlige
Sjælland, Holbæk Amt, begrænses mod V. og S. af
Ars Herred, mod S. af Løve Herred, hvor
Grænsen dannes af Tissø og Halleby Aa, mod Ø.
af Tuse Herred og mod N. af Ods Herred og
Kattegat (Nekselø Bugt). Til Herredet hører
Øerne Sejerø og Nekselø (s. d.). Fra N.
til S. er Udstrækningen c. 23 km, med en
største Bredde af 17 km, men mod S. løber det ud
i to Spidser, den ene (Jørløse Sogn) ned til Tissø,
den anden (Holmstrup Sogn) mellem Tuse og
Løve Herreder. Arealet er 193,6 km2, og 1. Febr
1921 var der 2210 Gaarde og Huse med 9397
Indb. (1911: 8954, 1901: 8534, 1850: 7756, 1801:
4598), altsaa c. 49 pr. km2. Overfladen er i
Midten og mod S. højtliggende og bakket med
Højder indtil 89 m, mod N. gennemgaaende lav;
Jorderne i det hele gode lermuldede, dog
hører det til de lavere boniterede af Amtets
Herreder, idet der gaar c. 7 ha paa 1 Td.
Hartkorn; en Del Eng- og Mose strækninger findes
langs Sydgrænsen ved Halleby Aa og mod N.
langs Bregninge Aa; Skarrid Sø (s. d.)
hører til Herredet. Navnlig i den østlige Del
findes en Del Skov. Af hele Arealet var 1919 15928
ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 196 ha
Tørveskær, 1394 ha Skov og Plantage, 362 ha
Hede og Lyngbakker, 50 ha Stenmarker, 629 ha
Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l. og 798 ha
Vandareal. Af de vigtigste Husdyr fandtes der
1922: 2982 Heste, 12108 Hornkvæg, 982 Faar og
10140 Svin. S. H. omfatter 10 Sogne, hvoraf de
9 under Ods og S. Herreders Provsti, Holmstrup
Sogn derimod er Anneks til Jyderup i Tuse
Herred. I verdslig Henseende hører det til 13.
Retskreds (Kalundborg Købstad med Ars og S.
Herreder samt Samsø Birk), Dommer og
Politimester i Kalundborg. Gennem Herredet gaar
Statsbanerne Roskilde—Kalundborg og
Værslev—Slagelse samt den private
Hørve—Værslev-Bane. S. Herred, der i Valdemar II’s Jordebog
kaldes Skyppings- og Skippingshæreth, hørte i
Middelalderen til Sjællands Vestersyssel; før
Reformationen var Herredet meget mindre, idet
det da kun bestod af de to nordligste Sogne
(Føllenslev og Særslev) i Forbindelse med de to
sydligste (Vallekilde og Hørve) af det nuv. Ods
Herred. Fra 1660 hørte det til Kalundborg
Amt, indtil det 1793 indlemmedes i det nuv.
Holbæk Amt.
M. S.
Skippund, ældre Handelsvægtenhed, særlig
for Søfragter, i Danmark og Norge = 20.
Lispund à 16 Pd. = 160 kg; i Preussen = 3
Centner = 154,34 kg; i Hamburg = 135,69 kg,
afskaffet 1. Juli 1858; i Bremen = 153,54 kg.
H. J. N.
Skipton [’skiptən], By i det nordlige
England, Yorkshire, ved Aire og
Leeds—Liverpool-Kanalen, 42 km NV. f. Leeds, med et Familien
Clifford tilhørende Slot, Uld- og
Bomuldsspinderier, Stenbrud og (1921) 12012 Indb. I Nærheden
findes et Par imponerende Klippepartier:
Gordale Scar og Malham Cove.
M. H-n.
Skiptvet [’∫ipt-], Herred i Moss Sorenskriveri,
Sarpsborg Politidistr., Østfold Fylke, 102,4 km2,
hvoraf 8 km2 Ferskvand, (1920) 2397 Indb.,
udgør et eget Præstegæld; det er et
Indlandsherred, begrænset af Herrederne Tune, Vaaler.
Spydeberg, Askim, Edsberg, Rakkestad og
Varteig, liggende paa Vestsiden af Glommen, der
berører Herredet i en Længde af 22 km og
adskiller det fra de tre sidstnævnte Herreder. S.,
hvis Middelhøjde o. H. er 120—130 m, er i sin
sydlige og vestlige Del opfyldt af skovklædte
Aasstrækninger, der kun i den sydligste Del
naar frem til Glommen (Tyriklevaasen, 193 m,
Glennerøset, 188 m); længere mod N. hæver der
sig i den østlige Del af Herredet Bogsaasen (219
m), Jonsrudaasen (238 m) og Kvisleraasen (219
m). Herredets nordlige og vestlige Del danner
en af mindre Aaspartier afbrudt Slette, der i til
Dels bratte Bakker sænker sig ned mod
Glommen. — Bebyggelsen er for det meste samlet i et
Bælte langs Glommen; i Herredets sydvestlige
Del strækker sig langs Vejen til Svindal en egen
Bygd, Morken. Paa Gaarden Skogsgrund stod
der indtil 1792 en Kirke. Af industrielle Anlæg
mærkes: fl. Savbrug, Frørenserier og et Mejeri.
Jordbruget er Herredets vigtigste Næringsvej.
Skoven er til Dels meget udhugget, og kun faa
Gaarde har Skov til Salgs. — Af
Kommunikationer har Herredet Hovedvej til Spydeberg
Station og over Svindal til det fra Krigshistorien
kendte Færgested Grønsund over Glommen;
dertil findes en Flerhed af Bygde- og Gaardveje. —
S. Kirke er en smuk Graastenskirke fra
Middelalderen, da den var helliget Jomfru Maria; den
brændte 1762 og restaureredes med Benyttelse
af de gl. Mure. Antagen Formue 1921 var 9,7
Mill. Kr. og Indtægt 1,8 Mill. Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. N. Kiær, »Smaalenenes
Amt« [Oslo 1885]; A. Th. Kiær, »Smaalenenes
Amt 1814—1914« [Fr.hald 1915]).
(N. S.). M. H.
Skipæn, se Leding.
Skiras, Tilnavn til Athena. En Helligdom
for Athena S. laa i Faleron; hendes Kultus
synes at stamme fra Salamis, og Navnet, der
ogsaa bruges om Øen, at hentyde til dens hvide
Kalkklinter.
H. A. K.
Skiringssal, Gudetempel og Handelsplads
paa det gl. Vestfold. Se i øvrigt Tønsberg.
Skiriter kaldtes i den spartanske Hær en
særlig Afdeling Soldater, der anvendtes til
Forposter og i andre udsatte Stillinger. Det var
ikke egl. spartanske Borgere, men Perioiker fra
Distriktet Skiritis.
H. H. R.
Skirner (ɔ: den klare, straalende), i nordisk
Mytologi Guden Frey’s Sendebud, en
Hovedperson i Edda-Kvadet Skírnismál.
(A. O.). G. K-n.
Skírnismál, et Edda-Digt, der handler om,
hvorledes Guden Frey betages af en heftig
Elskov til den skønne Jættedatter Gerðr; han
sender sin »Skosvend« Skírnir (deraf Navnet) for
at bejle til hende. Hun vil i Beg. ikke gifte sig
med Frey trods Skírnir’s glimrende Gaver; han
tyr da til Trusler, Forbandelser, og endelig
truer han hende med Runernes hemmelighedsfulde
Kraft, og for denne bøjer hun sig og indvilliger
i at blive Frey’s Hustru efter 9 Dage. Digtet er
utvivlsomt norsk og forfattet i 10. Aarh. Det er
et af de bedste og kraftigste Edda-Kvad og
indeholder fl. kulturhistoriske Hentydninger af
Interesse. (Litt.: F. Jónsson, »Oldn.-oldisl.
Litteraturhistorie«, I, M. Olsen, »Maal von
Minne« [1909]).
F. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
