Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibstyper - Skibsvagt - Skibsværft - Skiðaríma - Skidbladne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Byggemateriale forandrede efterhaanden
Krigs-S. fuldstændig. Sejlrejsningen forsvandt
lidt efter lidt og findes ikke mere.
»Bredsideskibe« forandredes til »Taarnskibe«, og
Indførelsen af ny Vaaben som Torpedoen
foranledigede helt ny S. De gamle Benævnelser afløstes
af ny. Linieskibene blev tillige kaldt
Slagskibe, Kampskibe; Fregatter og Korvetter
blev til Krydsere, af Torpedoskibe tilkom
Typerne Jagere, Torpedobaade samt
Undervandsbaade og endelig en
Mængde Hjælpe- og Specialskibe som
Hangarskibe til Transport og Forsyning af
Flyvebaade, Mineskibe til Udlægning og
Ødelæggelse af Søminer, Transportskibe,
Hospitalsskibe, Opmaalingsskibe
m. m. Enkelte Handelsskibe kan dog ogsaa i
Nutiden finde Anvendelse i Krigen, saaledes de
hurtige Passagerskibe, der anvendes som
Hjælpekrydsere, og mindre, dertil egnede
S. til Minetjeneste, Patruilletjeneste og
Bekæmpelse af Undervandsfartøjer.
Handelsskibe. Indtil den nyere Tid var der ikke megen
Forskel paa S. til Krigs- og Handelsbrug. I
Handelsskibene lagdes der selvfølgelig mest
Vægt paa at kunne transportere saa store
Ladninger som muligt og mindre Vægt paa
Hastigheden og Manøvreevnen; men i de urolige Tider
til langt hen i Middelalderen med Krig og
Sørøveri maatte Handelsskibene armeres, og ofte
anvendtes Handelsskibene til Krigsbrug, ligesom
Krigsskibene let lod sig omdanne til at føre
Ladning; de forsk. S. havde da ogsaa
gennemgaaende samme Benævnelse. Selv da
Adskillelsen mellem Krigs- og Handelsskibe blev
fuldstændig, forblev S. i hele Sejlskibsperioden i
den ydre Bygning og Rejsningen den samme,
ligesom Benævnelserne paa S. var ens,
saaledes Fregatskib, Brig, Skonnert,
Jagt m. m. I Nutiden er det kun
Handelsskibene, der bærer de gamle Navne, men ogsaa
disse bliver sjældnere og sjældnere, da
Rejsningerne, der gav Navnet, er faldet bort og
erstattet af Maskineri. Kun til Kystfart, Fiskeri og
Lystfart anvendes endnu hovedsagelig Sejl, dog
som oftest med Motor til Hjælp. Disse S.
benævnes efter Rejsningen, Byggemaaden ell.
begge Dele, saasom Galeaser, For- og
Agter-Skonnerter, Slup, Yawl, Jagt m.
fl. De store maskindrevne Handelsskibe deles
nu i to Hovedtyper, Passagerskibe og
Lastskibe. Passagerskibene haves i alle
Størrelser fra de store Oceandampere,
Linerne, til Kystbaaden. Deres Bygning og
Indretning er særpræget af deres Bestemmelse, det er
hurtigsejlende Skibe med slanke Former og
stor Bevægkraft, og Rummet optaget af
Passagerbekvemmeligheder, og de er forsynet med
de flest mulige Sikkerhedsindretninger.
Lastskibene er præget af Ønskeligheden af at
befordre saa meget Gods som muligt. Skibene
er bygget fyldige, næsten fladbundede, og Plads
til Maskineri. Opholdsrum m. m. er
indskrænket saa meget som muligt. Inden for disse
Skibsgrupper findes en Mængde Typer, der
benævnes dels efter Byggemaaden og dels efter
Fremdrivningsmidlets Art. Efter
Fremdrivningen benævnes Skibene Hjulskibe,
Skrueskibe, Dampskibe, Motorskibe m.
m. En særlig S. er fremkommen i den nyeste
Tid, den benævnes Flettner’s (Opfinderens)
Rotorskib. Fremdrivningen sker i dette ved
roterende Cylindre, anbragt om Jernmaster;
de staar op fra Dækket som høje tykke
Skorstene og drives ved Motorer, anbragt i Mastens
Hulrum. Ved Cylinderens Omdrejning vil der
fremkomme en Drivkraft lodret paa Vindens
Retning, der benyttes til Skibets
Fremdrivning. I Fiskerskibe er det som Regel
Fiskemaaden, der skaber Typen, saaledes er
Trawleren opkaldt efter Fiskeredskabet,
skønt den ogsaa i Formen og Størrelsen af
Skroget er ret typisk. Af Lystfartøjer kan
nævnes Typerne Skonnert, Yawl, Kutter, der er
prægede saavel af Bygning som af Rigning,
endvidere kan Kapsejladsmaaleregler give
Typerne Præg og Navn. Af S. til specielt Brug kan
endvidere nævnes: Isbrydere, Færger,
Bjergningsskibe, Sandpumper, Bugserskibe, Lægtere
m. fl. Se i øvrigt Artiklerne: Dampskib,
Motorskib, Krigsskib, Panserskib,
Sejlskib og Skibsbygning.
C. Bh.
Skibsvagt (Søv.). Et Krigsskib under
Kommando har altid Vagt inden Borde. I Søen
bestaar denne af Søvagten ɔ: Halvdelen af
Besætningen, hvilken altsaa er fordelt til 2
Vagter (Styrbords- og Bagbordsvagt)
ell. Kvarterer (Kongens og
Dronningens Kvarter); hver Vagt er til Tjeneste c. 4
Timer ad Gangen, de afløser hinanden hele
Døgnet rundt. Tin Ankers nøjes man med
Ankervagt ell. Skiftevagt, ɔ: en Fjerdedel
af Besætningen. I Havn ell. lign. sikker Plads
kan Vagtmandskabet yderligere reduceres. Ved
Togtets Beg. »sættes Vagten«, den ophører
forst ved dets Afslutning.
C. B-h.
Skibsværft, se Skibsbygning.
Skiðaríma, en Rime paa godt og vel 200
Vers fra c. 1400 om Betleren Skide, der engang
drømmer, at Thor kommer og henter ham for
at bilægge en Strid i Valhal hos Odin; Striden
angaar Hovedpersonerne i den gamle
Hjadningekamp Skide forsoner de Stridende paa den
løjerlige Maade, at han fæster sig selv Stridens
Genstand, Hilde; han kommer uforvarende til
fl. Gange at nævne Gud, saa at Heimdal
endelig slaar ham, hvilket giver Anledning til den
vældigste Kamp i Hallen, hvori alle de gamle
Kæmper, især Fabelens og Sagnenes Helte,
deltager. Det vrimler her af de mest drastiske
Beskrivelser. Det hele er en Spøg, men Digteren
forstaar at holde Tonen helt igennem, og hans
Skildring af den usle, hovmodige og frække
Betler er uforlignelig og sikkert grebet ud af Livet.
Rimen er tillige — uagtet dette næppe er
tilsigtet — en Parodi paa Folkets Smag og
kæreste Læsning omkr. 1400. (Udg. ved K.
Maurer med en grundig Indledning [München 1869]
og i »Rimnasafn«, I; F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. litt. hist.«, III).
F. J.
Skidbladne (d. s. s. Skibladne),
Skiðblaðnir, ɔ: det bladtynde; de nordiske Guders
Skib, bygget af Dværge, ejes af Frey, er »det
ypperste af Skibe«, kan sejle gennem Luft og
over Hav og foldes sammen, naar det ikke
bruges.
(A. O.). G. K-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
