Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibstyper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med smukke Linier og høje Stævne; det
dreies frem ved Aarer og et firkantet Sejl paa en
Mast. Vikingeskibet var et saadant
Fartøj. I Slutn. af Vikingetiden og den flg. Tid
bestod Krigsflaaderne af Langskibene
(Drageskibe, Hærskibe ell. Ledingsskibe), der
benævntes saaledes p. Gr. a. deres Længde i
Forhold til Lastdragerne, de saakaldte »runde
Skibe«. Langskibene havde tillige Navn af deres
Antal af Aarebænke, et meget anvendt
Langskib var
Snekken,
der som
Regel var
en
Tyvesess, d. v.
s. havde 20
Aarebænke, altsaa
40 Aarer.
Undertiden
var
Langskibene
beklædt med
Jern eller
Kobberplader og
benævntes da
Jernbarder. Langskibene egnede sig ikke godt til
Fart over de aabne Have, da de ikke kunde
medføre Last af Betydning, paa saadanne
Togter maatte de ledsages af Proviantskibe, de
saakaldte Byrdinger. Til Brug paa
Langfart, bl. a. Islandsfart, fremkom i 10.—12. Aarh.
S. Bulren og Knaren, der var »runde«
Typer og anvendtes ligesom den særlig
hanseatiske S. Koggen saavel i Krigs- som
Handelstjeneste. Koggen var et kort, bredt og
fyldigt Skib med runde Stævne og forsynet med
Kasteller for og agter til Kanoner m. m.
Rejsningen bestod af tre Master med et enkelt
Raasejl paa hver; paa Toppen af Masterne Mærs,
der anvendtes i Krigsøjemed. Koggen
fortrængtes af Holken, der kom fra Flandern. Paa
denne Tid (15. Aarh.) fremkommer ogsaa
Benævnelsen Mærseskib, der omfatter en Rk.
i Bygning og Navn forsk. Fartøjer, men hvis
Rejsninger var forsynet med Mærs, d. v. s.
Masterne var delt i fl. Stykker, saa Mærsene
tjente til Forstøtning og Betjening af den
øverste Del af Rejsningen og ikke som hidtil alene
til Forsvarsbrug. I Beg. af 16. Aarh. holdt
Caravellen ell. Kravelen og Galionen
deres Indtog i Norden, og derefter bliver de store
Krigs-S. i al Væsentlighed de samme overalt.
Ogsaa Galajen fik Indpas i Norden, men dog
særlig som Benævnelse paa forskellige
Rofartøjer, der ikke alle havde den for
Middelhavsgalajen
typiske
Bygning.
Udviklingen
af Krigs.-S.
gik i
Sejlskibstiden
kun
langsomt
fremad, saavel
hvad
Skrogets
Bygning som
Rejsningen
angaar. De
høje
Kasteller for og
agter
forsvandt
efterhaanden, øverste Dæk blev helt
gennemgaaende, Agterspejlet blev mindre ell. blev afrundet.
Rejsningen blev fuldrigget med Raasejl samt
Spryd og Mesan. S. blev saavel i Bygning som
Rejsning ret ensartet, kun afvigende i Størrelse
og Antal af Master. De største Skibe blev
benævnt Linieskibe ell. Orlogsskibe;
de kunde have indtil 4 Kanondæk, mindre
Skibe fik Hovedbenævnelserne Fregat med 2
Kanondæk, Korvetter og Brigger med
1 Kanondæk, endnu mindre var
Skonnerter og Kuttere. Mange Typer afveg
noget fra de her nævnte og havde egne
Navne, saaledes var Pinassen,
Fløjten og Pinken mindre Fregatter,
Snauen, Barken og Chebecen endnu
mindre Skibe. Hertil kom Specialskibe som
Brandere, Bombarderfartøjer og
til Dels Kanonbaade. Dampens Indførelse
som Fremdrivningsmiddel og Jernet og Staalet
 |
| Fig. 2. Rotorskib. |
 |
| Fig. 3. »Liners« i Tilbury Docks. London. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
