Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skara - Skaraborgs Län - Skarabæer (Biller) - Skarabæer (Stene)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det ældgamle Tingsted, og Slottet Gälaquist S. f.
Byen var ofte Kongesæde. Slottet maa tidligt
være gaaet til Grunde, da det ikke nævnes efter
Aar 1200. Under Reformationen ødelagdes Byens
Kirker og Klostre, og senere er det kun
gaaet nedad med dens Bet. Slottet Skaraborg,
hvorefter Länet fik Navn, blev opført paa
Johan III’s Tid. Det ødelagdes af Danskerne
1612 og blev aldrig mere genopbygget. I vore
Dage spiller S. kun en Rolle ved sin Skole og
som Hovedstad i Skara Stift, der omfatter
hele Skaraborgs Län, 7 Herreder med Købstæder
af Elfborgs Län samt største Delen af Mo
Herred af Jönköpings Län. Stiftet, der er det ældste
i Sverige, nævnes allerede i Begyndelsen af
11. Aarhundrede og omfattede i Middelalderen
Vestergötland, Dalsland og Värmland.
(H. P. S.). M. H-n.
Skaraborgs Län [’ska.rabårjs-] i det
mellemste Sverige omfatter den nordøstlige Del af
Vestergötland og grænser mod N. til Värmlands
og mod NØ. til Örebro Län, mod Ø. til Vettern,
mod SØ. til Jönköpings Län, mod S. og SV. til
Elfborgs Län og mod V. til Venern. Arealet er
8480 km2, og heraf er 405 km2 Indsøer.
Indbyggerantallet var 1925 246422 Indb., 29 Indb. pr.
km2. S. L. er Nr. 11 af de sv. Län m. H. t.
Folketal. Tilvæksten i Folkemængde gik jævnt
fremad indtil Slutn. af 1870’erne, da Tallet var
over 260000. Senere har det p. Gr. a.
Udvandring været i Aftagende, og 1900 var det 241069.
I Aarene 1860—1910 har Länet mistet c. 67000
Personer ved Udvandring til det øvrige
Sverige plus 50000 til Udlandet. Intet andet sv. Län
kan opvise saa betydelig en indenrigs
Udvandring. Baade Ægteskabsfrekvens og Fødselstal
er mærkelig lavt. De vigtigste Næringsveje er
Agerbrug og Kvægavl. Af det samlede Areal
var 1923 0,6 % Have, 41,9 % Agerland, 2,4 %
naturlig Eng, 45,3 % Skov, 9,8 % uproduktiv.
Høsten udgjorde 1924 9329 t Hvede, 19118 t
Rug, 6460 t Byg, 137471 t Havre, 15962 t.
Blandsæd, 4177 t Bælgsæd, 58113 t Kartofler, 4621 t
Sukkerroer, 165243 t Foderroer, 349877 t
Agerhø, 8786 t Enghø, 293475 t Halm.
Kvægbestanden var 1919 57883 Heste, 186248 Stkr
Hornkvæg, hvoraf 119720 Køer, 88777 Faar, 234
Geder, 50840 Svin. Desuden 471708 Stkr Fjerkræ
og 12248 Bistader. Efter Agerbrug og Kvægavl
spiller Skovbruget den største Rolle, og Nord
paa maa det endogsaa kaldes Hovederhverv.
Tømmeret føres for største Delen til Göteborg,
og Trækullene finder Anvendelse i Nerikes
Bjergværksbrug. Fiskeriet i Søerne er ikke
uden Vigtighed for Befolkningen.
Bjergværksdriften er ringe. Der brydes Kalk- og Sandsten
samt lidt Jern- og Manganmalm. I
Fabrikvirksomheden er Tændstikindustrien af størst
Interesse. Handelen er for en stor Del rettet
mod Göteborg, men desuden drives en
betydelig Trafik paa Søerne samt ad Jernvejene, af
hvilke 1924 fandtes 786 km, hvoraf 227 km
tilhørte Staten. I gejstlig Henseende hører S. L.
til Skara Stift. Länet deles i 7 Jurisdiktioner
(Domsagor) med 9 Underdistrikter (Tingslag),
15 Herreder, 7 Købstæder, 3 Flækker
(Köpingar), 259 Landkommuner. I Länet ligger
Fæstningen Karlsborg. De øvrige Købstæder er
Lidköping, Skara, Sköfde, Hjo, Falköping og
Tidaholm.
(H. P. S.). M. H-n.
Skarabæer (se farvetrykt Tavle »Biller«
[Skarnbasse]), Familie af de Bladhornedes
(Lamellicorniernes) (se Torbister) Gruppe,
karakteriseret ved de store Blade paa Antennerne
og ved, at disse kan skilles ad og atter samles
til en Kølle. Dækvingerne dækker i Alm. ikke
Bagkroppens sidste Led. Den meget store
Familie tæller c. 13000 Arter, der fordeles i 5
Underfamilier: Coprinæ, Melolonthinæ (se
Oldenborrer), Rutelinæ (tropiske, udprægede
metalliske Farver, lidet kendte), Dynastinæ
(indbefattende Herkules-Biller, Goliath-Biller o. a.)
samt Cetoniidæ (= Guldbasser). Coprinæ, der
tæller c. 5000 Arter, adskiller sig i Levevis fra
andre Lamellicornier ved at leve af Gødning ell.
forraadnende organisk Materiale. En af
Hovedslægterne er Geotrupes ell. Skarnbasserne,
der lægger deres Æg i forskelligartet Gødning.
Skarnbasserne graver under Kogødningen deres
20—30 cm dybe, lodrette Gange, beklæder dem
med Gødning og lægger i Bunden af hver et
lille, hvidt Æg; derpaa stoppes Røret fuldt af
Kogødning; Hannen og Hunnen hjælper
hinanden under Arbejdet. Om Aftenen forlader
Billerne Kogødningen og flyver ud. Æglægningen
begynder temmelig sent paa Aaret. Larven lever
af Gødningen; det fuldt udviklede Insekt
kommer først frem det flg. Aar. En nærstaaende
Form gør i Sydeuropa betydelig Skade ved at
afskære Vinstokkens Blade og Knopper og
bringe dem ned i sine underjordiske Gange. I
Sydeuropa og Afrika optræder de saakaldte
Pillebiller (Atheucus), om hvis Levevis der i tidl.
Tid er givet mange fabelagtige Fremstillinger.
De er i den seneste Tid blevne nøje studerede af
J. Fabre. Om Foraaret danner i alt Fald visse
i Frankrig levende Former (Scarabæus sacer)
nævestore Klumper af Gødning, som de triller
af Sted med og begraver i Huller i Jorden. De
anvender under Transporten dels de store
takkede, skuffelformede Udvækster paa Hovedet,
dels deres lange bageste Bagkropsben,
udstyrede med en stærk Torn. Ofte hjælper fl.
hinanden under Transporten. Den saaledes
begravede Foderklump fortæres nu af Billen nede i
Jorden, og naar den er brugt op, danner Billen
sig en ny. I Sommerens varme Tid holder
Dyrene sig i Ro, men viser sig igen om
Efteraaret, da Forplantningsvirksomheden begynder.
Der dannes et stort underjordisk Kammer,
hvortil Gødning slæbes ned; af denne dannes en
Kugle, i hvilken det grovere Materiale særlig
findes i den ene Halvdel, det finere i den
anden. I denne sidste dannes en lille Hulhed,
hvori Ægget lægges. Umiddelbart op til Ægget
ligger Materiale, som Moderdyret selv har
behandlet og delvis fordøjet. Hvert Æg har sin
Gødningskugle, men Æggene, et Moderdyr
lægger, er grumme faa, undertiden kun 2—3. Hos
visse Former dør Moderdyret ikke efter
Æglægningen, men bevogter i den underjordiske
Hule Kuglerne og ser i saa Fald sit Afkom.
C. W.-L.
Skarabæer kaldes saadanne navnlig ægypt.
skaarne Stene (Gemmer), hvis Bagside er
formet som en Bille ell. Torbist (scarabæus) med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
