Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simrock, Karl Joseph - Sims, James Marion - Simshøvl - Simson, Eduard - Simson, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Julirevolutionen i Digtet »Drei Farben«, blev
han afskediget af Statstjenesten, hvorefter han
flyttede til Bonn (1832), hvor han habiliterede
sig som Docent og 1850 blev Prof. i Sprog og
Litteratur. I nogen Tid forinden levede han
paa sit Gods Menzenberg. Den
Oversættervirksomhed, han udfoldede, var meget omfattende.
Han udgav: Walther von der Vogelweide’s
Digte (2 Bd, 1833), Wolfram von Eschenbach’s
»Parcival und Titurel« (1842), »Reineke Fuchs«
(1845), »Die Edda« (1851), »Heliand« (1856),
»Beowulf« (1859), »Freidanks Bescheidenheit«
(1867), Sebastian Brant’s »Narrenschiff« (1872)
og Spee’s »Truznachtigall« (1876). Hans
Oversættelsers Nøjagtighed og Formfuldhed lader
adskilligt tilbage at ønske, men Læseverdenen
har ikke af den Grund nægtet dem sit Bifald.
Endvidere har S. udg. (sammen med
Echtermeyer og Henschel) »Quellen des Shakespeare
in Novellen, Märchen und Sagen« og
»Volksbücher«. Fremdeles kan nævnes hans
Sagasamlinger »Heldenbuch« (6 Bd, 1843—46) og
»Das kleine Heldenbuch«. Han oversatte nogle
af Shakespeare’s Dramaer og hans Digte, samt
Tegnér’s Frithjofsaga. Hans egne originale
Digte findes i »Rheinsagen aus dem Munde des
Volkes und deutscher Dichter«. Særskilt
udkom »Bertha die Spinnerin« og »Legenden«.
Endnu maa nævnes hans »Handbuch der
deutschen Mythologie«, »Das malerisene und
romantische Rheinland« og navnlig hans righoldige,
men lidet kritiske »Die deutschen Sprichwörter«,
»Deutsches Kinderbuch«, »Die geschichtlichen
deutschen Sagen«, »Die deutschen Volkslieder«
og »Das deutsche Rätselbuch«. Af hans
»Gedichte« (1844) er »An den Rhein, an den Rhein,
zieht nicht an den Rhein« og »Es war einmal
ein König, ein König war’s am Rhein« blevne
meget yndede. »Ausgewählte Werke«, udg. af
Gotthold Klee (12 Bd, Leipzig 1907).
(Litt.: Gottfr. Kinkel, »K. S.« [1847];
Hocker, »Karl S.« [1877]; Düntzer,
»Erinnerungen an K. S.« i Pick’s »Monatsschrift für
die Geschichte Westdeutschlands«, 1876—77).
(C. A. N.). C. B-s.
Sims [simz], James Marion, amerikansk
Gynækolog, f. 25. Jan. 1813 i Lancaster,
Sydcarolina, d. 13. Novbr 1883 i New York. S.
studerede ved Jefferson College, Philadelphia,
og tog Doktorgraden der 1835; han nedsatte sig
saa i Montgomery, Alabama, hvor nogle
dristige Operationer skabte ham et over hele
Amerika kendt Navn. Bl. disse var der især
nogle for Vesico-vaginalfistler, som han
uddannede til en Specialitet. Tidligere havde disse
Lidelser været incurable, men efter at S. havde
indført en særlig Teknik (S.’s Sideleje) og et
nyt Instrumentarium (S.’s Speculum; S.’s
Katheter; S.’s Sølvsutur), lykkedes Operationerne
saa godt, at S. i Montgomery maatte oprette
et særligt privat Hospital for den Slags
Patienter. Sine Resultater offentliggjorde han i
On the treatment of vesico-vaginal fistula, Am.
Journ. Med. Sc. 1852. S. flyttede 1853 til New
York, hvor han 1855—66 oprettede State Hospital
for Women, der blev den amer. Gynækologis
Hovedsæde. Under et Besøg i Europa 1861 viste
han sine Fisteloperationer for Tidens største
Kirurger (Nélaton, Velpeau, Larrey). Han
indførte 1861 en ny Metode til Amputation af
Livmoderhalsen, og 1878 angav han en Maade at
udføre en Aabning af Galdeblæren paa. Hans
Clinical notes on uterine surgery (1866)
oversattes til fl. Sprog, og hans store Arbejde om
Peritonæalhulens Antiseptik (Brit. med. Journ.
1881, II) blev grundlæggende for denne Side af
Operationsteknikken. S. var 1870 Chef for det
anglo-amerikanske Ambulance-Korps paa
Krigsskuepladsen. Et Monument for S. rejstes 1894
i New York.
J. S. J.
Simshøvl, en Høvl, hvis Jern staar tværs
over Saalen. S. har ikke noget gennemgaaende
Hul for Spaanerne; disse maa forskyde sig
sidelæns ud af den udvidede Spalte foran
Jernet. Med S. kan man høvle lige op til en
opstaaende Kant.
D. H. B.
Simson [’zemsån], Eduard, tysk Politiker,
f. 10. Novbr 1810, d. 2. Maj 1899. Han var af
jød. Byrd, blev 1833 jur. Prof. i sin Fødeby,
Königsberg, og var siden 1846 tillige Assessor
ved Overretten. 1860 blev han Vicepræsident
og 1869 Præsident for Appellationsretten i
Frankfurt an der Oder, samt endelig 1879
Præsident for den fælles tyske Rigsret i Leipzig
indtil 1890. Han valgtes 1848 til Medlem af den
tyske Nationalforsamling i Frankfurt, blev i
Oktbr dens Næstformand, og i Decbr, da H. v.
Gagern blev Førsteminister, dens Formand.
Han ledede Forhandlingerne med stor
Dygtighed og stod i Apr. 1849 i Spidsen for den
Deputation, som overbragte Kongen af
Preussen Tilbudet om tysk Kejserværdighed, men
udtraadte snart efter af Nationalforsamlingen
tillige med sine Partifæller, de maadeholdne
Liberale. 1849—52 var han Medlem af
Preussens andet Kammer, og 1850 førte han
Forsædet i Folkehuset af Unionsparlamentet i
Erfurt. Under Reaktionen i Preussen 1852—58
holdt han sig borte fra det politiske Liv, men
lod sig 1858 vælge til Underhuset (indtil 1861)
og var dets Formand 1860—61. Endelig blev
han Medlem af den nordtyske Rigsdag 1867,
førte Forsædet baade her og i Toldparlamentet
og var 18. Decbr 1870 Formand for den
Deputation, der overbragte Kejser Vilhelm i
Versailles Beslutningen om det tyske Riges
Oprettelse. Ogsaa i den tyske Rigsdag var han
Formand 1871—73 og Medlem indtil 1876. 1888
ophøjedes han i arvelig Adel. Hans
Levnedsskildring udkom 1900, skrevet af hans Søn.
E. E.
Simson [’simsən], Robert, skotsk
Matematiker (1687—1768). S., der 1711—61 var Prof.
ved Univ. i Glasgow, har især haft Bet. ved sit
indgaaende Kendskab til den gr. Oldtids
Matematik; han har udg. Eukleides’ Elementer i
eng. Overs. (1756), rekonstrueret Apollonios’
Loci plani (1748), og nogle efterladte Skrifter
af ham, som 1776 udkom paa Lord Stanhope’s
Bekostning, indeholder Forsøg paa Restitution
af Eukleides’ Porismer og Apollonios’ Sectio
determinata. I øvrigt maa nævnes hans
Sectionum conicarum libri V (1735). Den saakaldte
S.’s Linie er den rette Linie, der indeholder
Fodpunkterne for de vinkelrette paa en
Trekants Sider fra et Punkt paa den omskrevne
Cirkels Omkreds.
Chr. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
