- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
431

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simonsen, Simon Ludvig Ditlev - Simonsen, Vedel, Lauritz Schebye - Simonsson, Birger - Simonstown - Simony, Carl Frederik - Simonyit - Simplekspæle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstforeningens Bortlodning. 867—69 var han
udenlands med Akademiets Stipendium og opholdt
sig mest i
Paris og Rom; i
Italien gjorde
han Studier til
en Mængde
Billeder, saaledes
til »En Drift
Bøfler i de
pontinske
Sumpe«, der 1870
blev købt af
Kunstforeningen; senere
har han
foretaget flere
større og mindre
Rejser, 1881 til
Italien med det
Ancker’ske
Legat. Navnlig
hans Billeder af Hunde har haft et stort
Publikum.
(S. M.). P. J.

S. L. D. Simonsen.
S. L. D. Simonsen.


Simonsen, Vedel, Lauritz Schebye,
dansk Historiker, f. 20. Decbr 1780 paa den
fynske Herregaard Elvedgaard, d. smst. 12.
Juli 1858, tog 1803 lægevidenskabelig
Eksamen. Under et Ophold i Halle blev han stærkt
paavirket af Steffens og var i det hele ganske
fyldt af Romantikken og dens Interesse for
Middelalder og Sagn. Dette førte ham ind paa
flittige hist. Studier, som han fortsatte hele sit
Liv igennem, og hvorunder han især
indsamlede talløse Oplysninger om og fra Fyn, hvor
han siden 1832 boede paa sin Fødegaard. Sine
Resultater meddelte han i en Række Skrifter,
som han udgav for egen Regning. De ældre af
disse, som fremkom 1813—16. behandlede
forskellige Sider af Fædrelandets Historie i Alm.,
saaledes »Udsigt over Nationalhistoriens ældste
og mærkeligste Perioder« (7 Hefter) og
»Borgruinerne« (2 Hæfter); de senere, som tilhører
Aarene 1841—46, samler sig især om fynske
Emner, dels Odense (»Bidrag til Odense Bys
Historie«, 5 Hæfter), dels Herregaarde
(»Samlinger til Hagenskovs Historie«, »Bidrag til
Rugaards Historie«, »Samlinger til Elvedgaards
Historie«), hvortil kommer »Bidrag til Eske
Brok’s« og til »Jørgen Brahe’s
Levnedsbeskrivelse« og »Familieefterretninger om de danske
Ruder’s Adelsslægt«. Rent aarbogsagtigt anlagt
er disse hans senere Aars Arbejder endnu af
Værdi, og i alle hans Skrifter mærker man
ved Siden af ringe Kritik en varm Følelse for
Emnet. V. S. havde ogsaa megen Interesse for
det vaagnende Studium af de nordiske
Oldsager, var i lang Tid Medlem af
Oldsagskommissionen og skaffede Museet mange
Forøgelser, ofte betalte af hans egen Lomme;
allerede 1813 udtalte han den Tanke, at man
maatte skelne mellem en Sten-, Kobber- og
Jernalder. I sit private Liv havde han mange
Sorger, men fandt Trøst ved sine hist. Sysler
og ved smaa Forsøg i Digtekunsten.
Kr. E.

Simonsson, Birger, sv. Maler, f. 1883. S.
gik paa Zarthmann’s Skole i Kbhvn 1905,
grebes af fr. Impressionisme, sluttede sig til den
norske Skole under H. Sørensen’s Førerskab og
blev en af Göteborgernes betydeligste
Kunstnere, skolet ved Studiet af gamle Mestre og
samtidig stærkt fremskridtsøgende. Han har
malet dygtige Portrætter som »Agnes
Mannheimer« og et Drengeportræt i Göteborg-Mus.
(der ejer fl. Billeder af ham), det smukke, i
Farven dybt stemte Dobbeltportræt »To
Kvinder« (1922), der saas paa Göteborg-Udstillingen
1923; her saas ogsaa foruden smaa friske
Landskaber fra Syden, det store, i Lysvirkning
ypperlige, »Fra mit Atelier« (1923) med 12
Figurer — lidt ubehjælpsomt tungt — grupperede
om et Bord.
A. Hk.

Simonstown [’simənsta^un], By i den
sydvestlige Del af Kaplandet, ligger 32 km S. f.
Kapstaden, med hvilken den er forbunden ved
en Jernbane, paa Østsiden af den Halvø, der
ender i »det Gode Haabs Forbjerg« og ud mod
Falsebay. (1921) 4750 Indb., næsten alle Hvide.
S. er en af det britiske Riges betydeligste
Flaadestationer, idet den er Basis for den ostindiske
og Kap Eskadren. Foruden
Marineetablissementerne, Værfter, Hospital, Oplagshuse o. s. v.
har den en Tørdok (fuldført 1910), der kan tage
de største Skibe. — Falsebay, der er lukket til
alle Sider undtagen mod S., er dyb og
rummelig nok til at tage en hel Flaade af de største
Skibe. Da Vandet i Bugten p. Gr. a.
Mosambikstrømmen er 6—7° varmere end i Tablebay ved
Kapstaden, er S. o. a. Pladser ved Bugten søgt
som Badesteder.
C. A.

Simony, Carl Frederik, dansk
Embedsmand og Politiker, f. 28. Apr. 1806 i Aalborg
som Søn af Købmand F. S., d. 30. Novbr 1872.
Han blev Student 1827, cand. jur. 1829 og
betraadte derefter Embedsbanen som Volontær i
Centraladministrationen, samtidig med at han
fandt Beskæftigelse ved praktisk Virksomhed
paa forsk. Omraader. 1848 blev han
Departementschef i Justitsministeriet, og 1849 valgtes
han til Landstingsmand for 7. Kreds og sluttede
sig til Centrum. Juni 1852 blev han
Kultusminister i Ministeriet Bluhme, men traadte
tilbage i Apr. 1853, da Ministeriet ved Ørsted’s
Overtagelse af Konseilspræsidiet antog en mere
udpræget konservativ Karakter og traadte i
Kampstilling til Rigsdagen. Da Ministeriet Bang
dannedes Decbr 1854, indtraadte S., som
imidlertid havde været Departementschef i
Indenrigsministeriet, deri som Justitsminister,
hvormed han i kortere Tidsrum forbandt
Portefeuillerne for Kongerigets Indenrigsministerium
og Ministeriet for de fælles indre Anliggender.
Han traadte tilbage sammen med Hall i Decbr
1859 og blev kort efter Amtmand over Kbhvn’s
Amt og Stiftamtmand for Sjællands Stift,
hvilken Stilling han beholdt for Resten af sit Liv.
Fra 1866 ophørte han at være Medlem af
Landstinget og deltog derefter ikke aktivt i det
politiske Liv. — S. var en fremragende dygtig
Embedsmand og Administrator, medens han
som Politiker ikke spillede nogen fremtrædende
Rolle.
N. N.

Simonyit, se Blödit.

Simplekspæle, en amer. Form for
Funderingspæle af Beton, fremstillede i Jorden. Et
40—60 cm vidt og 2 cm tykt Staalrør rammes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free