Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silkeborg - Silkeborg Bad - Silkefamilien - Silkefløjl - Silkefrø - Silkeglans - Silkegræs - Silkehale - Silkehejre - Silkehøns - Silkeorm - Silkepapir - Silkesommerfugl - Silkespinder - Silketraad - Sillamæggi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarh., da den var i privat Eje; men snart
efter kom den i Aarhus-Bispernes Eje, og disse
nedbrød vistnok straks den gl. Borg og
opbyggede en langt anseligere. Efter
Reformationen blev S. et Len og Sæde for en
Lensmand; efter 1660 oprettedes Silkeborg Amt (der
1793 lagdes til Skanderborg Amt); Slottet blev
helt nedbrudt i 1720’erne, efter at det allerede
i nogen Tid havde henstaaet som Ruin (ved
Udgravninger omkr. 1880—82 i Papirfabrikkens
Have fandt man dets Fundamenter), samtidig
med at Godset udlagdes til Rytterdistrikt. Da
Ryttergodset nedlagdes, kom S. paa private
Hænder, indtil Staten atter overtog Godset
1823. I Slutn. af 18. Aarh. o. fl. Gange i 19. var
det paa Tale at anlægge en Handelsplads paa
Stedet, men Planen blev først realiseret ved
Res. af 15. Decbr 1845 og 8. Jan. 1846, efter
at den ovenn. Papirfabrik var blevet anlagt
(denne erhvervede efterhaanden hele Godset af
Staten, saa at Statsdomænen nu kun bestaar af
Skovene), og Byen voksede sig snart stor, efter
at den 1854 havde faaet egen Birkedommer og
1855 (da den havde c. 1200 Indb.) egen
Kommunalbestyrelse, hvad der for en stor Del
skyldes de forbedrede Samfærdselsmidler; navnlig
forøgedes de industrielle Anlæg, om end
Pladsen ikke netop blev den store Industriby, som
man en Tid drømte om. Ved Lov af 7. April
1899 blev den Købstad fra 1. Jan. 1900, og 1924
havde den 11544 Indb. (Litt.: V. Drechsel,
»S. 1840—80« [Kbhvn 1880]; Edv. Egeberg,
»S. Slot« [Kbhvn 1923—24]; Trap, »Danmark«,
4. Udg.).
(H. W.). M. S.
Silkeborg Bad (tidligere S.
Vandkuranstalt) ved Ørnsø, c. 2 km fra Silkeborg,
60 m o. H., Badested og Kuranstalt, har svage
Jernkilder, der tidligere benyttedes ogsaa til
Drikkekure, nu væsentlig til Bade. Der er en
velindrettet Badeanstalt med alle Slags med.
Bade, ogsaa Gytjebade, Lysbade. Stedet søges
dels som Rekreationssted, dels ved Lidelser af
Nervesystemet, reumatiske Lidelser,
Hjertesygdomme, Stofskiftesygdomme. S. er Danmarks
ældste Kursted, oprettet 1883, og søges aarlig af
3—400 Kurgæster. Sæson 15. Maj—1. Oktbr.
E. F.
Silkefamilien (Cuscutaceæ), tokimbladede
og helkronede Planter af Snerleordenen; alle
Arter henføres til den samme Slægt, Silke
(s. d.).
A. M.
Silkefløjl, se Fløjl.
Silkefrø, Navn for Asclepias syriaca (se
Asclepias).
Silkeglans, se Glans.
Silkegræs, Navn for Ager-Hejre (se
Bromus).
Silkehale, Sidensvans (Ampelis
garrulus L.), en ejendommelig, smukt udseende
Spurvefugl af Størrelse som en Lærke. Næbbet
er kraftigt, temmelig kort, Halen kort og lige.
Fjerene er bløde, af rødgraa Farve,
Overhaledækfjerene graa; fra Issen udgaar en Top af
3—4 cm lange Fjer, der kan rejses. Hage og
Strube samt en Stribe over Øjet er sorte,
Haandsvingfjerene er sorte med gule og hvide
Kanter, Armsvingfjerene er hvide i den yderste
Del med Skaftet endende i en lille rød,
laklignende Hornplade, Styrefjerene er sorte,
endende i et gult Baand. Hunner og Unger ligner
Hannerne. S. lever i det nordligste Europa og
Asien, hvor den bebor de fugtige Naaleskove.
I Norge yngler den faatallig i Landets nordlige
Egne, af og til længere mod Syd. Om Vinteren
drager den i store Skarer Syd paa og træffes
da over en stor Del af Europa, ogsaa ret
hyppig i Danmark, i enkelte Vintre i Masse,
i andre slet ikke; disse stundom optrædende
Flokke af ellers ukendte, højst ejendommelig
udseende Fugle har fra de ældste Tider været
ansete som Bebudere af onde Tider, streng
Vinter, Krig, Pest e. l. S. er en stilfærdig, rolig
Fugl, der ret lydløst, undertiden dog muntert
kvidrende, færdes i Træerne, hvor den søger
sin Føde, som næsten kun bestaar af Bær.
Reden, der første Gang blev fundet i Midten af
19. Aarh., er ret stor, bygget af Kviste og Lav;
den anbringes paa en Gren af et Naale- eller
Birketræ. Æggene, 5—7 i Tal, har graagrøn
ell. brunlig Bundfarve med mørke Pletter. S.
udgør sammen med 3 meget nærstaaende Arter
en særlig Gruppe af Spurvefuglene, nærmest
beslægtet med Tornskader (Laniidæ) og
Fluesnappere (Muscicapidæ).
O. H.
 |
| Silkehale (Ampelis garrulus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
