Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silderøgning - Silde Røn - Sildesalat - Sildesaltning - Sildevrager - Silding - Sildre - Sildringer - Silen - Silene - silentium - Silfium - Silfverstolpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højt, og Aftrækket er ordnet saaledes, at Røgen
stadig kan trække hurtigt bort, saa at frisk
Røg fra Brændselsmaterialet (Ellebrænde og
Savsmuld) kommer til. Undertiden anvendes
endog elektriske Ventilatorer i Ovnene for at
fjerne Røgen hurtigt.
F. D.
Silde Røn er en for mindre Skibe meget
farlig Grund, der ligger tæt til 6 m-Kurven paa
Flakket S. f. Læsø. Den bestaar af fem
Stenrøser, af hvilke der paa den lægeste er c. 1/2 m
Vand. S. er afmærket med en Vager samt en
Lystønde, der viser hvidt Et-Lyn, men
inddrages fra 20. Maj til 20. Juli.
G. F. H.
Sildesalat er en sammensat Salat, hvis
Hovedkrydderi er Spege- ell. Kryddersild i
Forbindelse med skarpe Krydderier som Sennep,
Peber og eng. Sauce e. l. — Man skelner
mellem tre Grupper af S. efter Saucene, som
anvendes dertil: 1) Marinade, 2) Mayonnaise ell.
afbagt, lieret Sauce, og 3) Flødesauce og giver
derefter Salaten Tilnavne som fr., ital., russ.
o. s. v. efter Blandingsforhold og Farve.
R. H.
Sildesaltning, se Saltning.
Sildevrager, se Vragning.
Silding, d. s. s. Smelt, se Laksefisk.
Sildre, d. s. s. Bergsildre, se
Saxifraga.
Sildringer, Navn for Friserne paa Øen Sild.
Ligesom hos Føringerne paa Før og Amringerne
paa Amrum er Frisernavnet egl. siden
Middelalderens Udløb gaaet af Brug hos S.; det
folkelige Navn for Sproget er Sildringsk. Nu er
dog Frisernavnet gennem Skolerne kommet i
alm. Brug.
G. S-e.
Silen, d. s. s. Seilenos.
Silene (Limurt, norsk Smelle), Slægt
af Nellikefamilien (Nellike-Gruppen), en- ell.
fleraarige Urter af meget forsk. Ydre.
Blomsterne har oftest Bikrone, 10 Støvdragere og en
af 3—5 Blade dannet Støvvej med en forneden
3-rummet Frugtknude og 3 Grifler. Kapselen
har 6 ell. 10 Tænder og er af fast Konsistens;
den indeholder talrige Frø. C. 300 Arter, de
fleste i Middelhavsomraadet. En Del i Norden,
alle blomstrende i Højsommeren. S. vulgaris
(Moench) Garcke (S. inflata Sm.,
Blæresmelde, norsk Eng-Smelle) er fleraarig
og har en opret, 15—45 cm høj og glat Stængel
med lancetdannede Blade; Bægeret er oppustet
og netaaret; Kronen hvid. Den vokser langs
Veje, Grøfter og Diger og er hyppig i Danmark
og Norge. Paa Strandbredder varierer den med
nedliggende Stængler og smallere og tykkere
Blade (maritima Lam.). Hos de flg. Arter er
Bægeret ikke oppustet, men ligesom hos foreg.
er Kronbladene tvedelte. S. noctiflora L.
(Nat-Limurt) og S. dichotoma Ehrh.
(Gaffelgrenet Limurt), der begge har en enkelt
Kvast af henholdsvis rødlig hvide ell. hvide
Blomster, optræder som Ukrudt i Sæden; de
er enaarige, men medens den første er sjælden,
er den sidste i Danmark ret hyppig i
Kløvermarker (siden 1900) og kan undertiden optræde
som ondartet Ukrudt. Af de øvrige i Norden
vildtvoksende Arter skal nævnes S. nutans L.
(Nikkende Limurt, norsk
Nikke-Smelle) med nikkende Blomster i en af
Kvaste sammensat Top; den er fleraarig og
vokser hist og her paa Bakker o. l. tørre St.
i Danmark, sjælden i Norge (sydlige). S.
Armeria (Knippeblomstret Limurt) har
en tæt Kvast af røde Blomster, hvis Kronblade
ligeledes er hele; den stammer fra Mellem- og
Sydeuropa og dyrkes som Sommerplante i
Haver (se ndf.); derfra forvildet i Danmark og det
sydligste Norge. Et Par Fjeld-Arter (S.
rupestris L. og S. acaulis L.) har ogsaa hele
Kronblade; den første kvaststillede, hvide Blomster,
den anden enlige og røde, gerne særkønnede
Blomster. Af andre i Haver dyrkede Arter skal
nævnes flg.: S. compacta Fisen. (Kaukasus),
toaarig, indtil 70 cm høj og med blegrøde
Blomster (i Juli). S. pendula L. (Middelhavslandene),
enaarig, med slap Stængel, 15—25 cm høj,
indtil 50 cm lang og med spateldannede Blade;
Blomsterne er hængende, har 2-kløvede og hos
Stamformen rosenrøde Kronblade. S. Schafta
Gmelin fleraarig, 10—15 cm høj, med rødligt
ru behaaret Bæger og rosafarvede Kronblade
(Juli—Septbr).
A. M.
S. Armeria L. og S. pendula L. med
Varieteter er enaarige Sommervækster, der saas i Apr
ell. Maj paa Blivestedet, og Planterne udtyndes
til 15—20 cm’s Afstand. De fleraarige, som S.
Schafta, formeres ved Deling ell. ved Frø, der
saas i Potte ell. paa kold Bænk i Apr.—Juni,
prikles og udplantes det paafølgende Foraar,
og er særlig anvendelig i Stenpartier.
(L. H.). P. F.
silentium (lat.), Tavshed.
Silfium, et i Oldtiden berømt Plantestof, der
anvendtes som Krydderi og Lægemiddel. Det
udførtes navnlig fra Kyrene (nærmere se
Kyrenaika).
H. A. K.
Silfverstolpe [’silvər-], sv. adelig Slægt, hvis
første kendte Stamfader var Sognepræst i
Hesselskog i Värmland Brynolphus Andree. Dennes
Sønnesøn adledes 1751 under Navnet S. —
1) Axel Gabriel S., Digter og Politiker
(1762—1816), blev kendt som Forf. af »Äreminnen«,
optoges 1794 i det sv. Akademi, ved hvilken
Lejlighed hans Indtrædelsestale mishagede
Regeringen og gav Anledning til det sv. Akademis
Ophævelse. S. var 1809 Medlem af
Forfatningsudvalget og deltog i Udarbejdelsen af de ny
Grundlove. I Egenskab af Digter er S. mest
bekendt som Didaktiker efter den fr. Skoles
Mønster. (Litt.: Ljunggren, »Svenska
vitterhetens häfder efter Gustaf III’s död«, II). —
2) Fredrik Samuel S. (1769—1851) var først
Diplomat, men har faaet sin væsentligste Bet.
som Præsident i Kunstakademiet, i hvilken
Egenskab han ganske vist viste stor Dygtighed og
admin. Evne, men tillige fremkaldte stor
Spaltning inden for Kunstkredsen ved sin
Opposition imod »Götiska förbundets Principper. —
3) Gudmund Leonard S. (1815—53) var en
fremragende poetisk Forf., der udmærkede sig
ved Aandrighed og stort Herredømme over
Formen. Hans Digte udkom 1851—52 og i ny
Udgave 1860. — 4) Carl Gudmund S., hist.
Forf. og Udgiver (1840—99), var Arkivar ved
Rigsarkivet. S. har bl. a. udg. »Svenskt
Diplomatorium« (fra og med Udgivelsesaaret 1875) og
redigerede 1875—80 »Historisk Tidskrift«. Han
har forfattet bl. a. i »Hist. Bibl.« »Klostret i
Vadstena« og overhovedet samlet mange Bidrag til
Vadstena-Klostrets Historie.
(A. S.). G. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
