Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sikkerhed - Sikkerhedsakt - Sikkerhedsbælte - Sikkerhedsforanstaltninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomheder. Ikke mindst p. Gr. a. den
elskværdigt gemytlige Aand, i hvilken der virkes, har
Arbejdet navnligt i de Forenede Stater vundet
en saa hjertelig Tilslutning overalt i
Befolkningen, at man med Rette kan betegne det som
en Landsbevægelse af permanent Karakter.
Denne moderne psykologiske Krig mod
Ulykkerne har paa talrige Omraader resulteret i en
Halvering af disses Antal og maa anses for at
have bestaaet sin Prøve som et virksomt Middel
til Forøgelse af den personlige Sikkerhed.
Erik Lundsgaard.
Sikkerhedsakt (»Forenings- og
Sikkerhedsakten«) kaldtes den Akt, som Gustaf III paa
Rigsdagen 1789 formaaede de sv. Stænder til
uden Diskussion at vedtage; Adelen
protesterede dog og har aldrig formelig vedtaget den.
S. indeholdt yderst væsentlige Forandringer
i Regeringsformen af Aar 1772, og i
Virkeligheden kan den siges at have indført en
Statsform, som stod Enevælden særdeles nær. Den
udøvende Magt var i det hele taget lagt i
Kongens Hænder, og Bestemmelserne om
Rigsraadet var af den Art, at Kongen uden videre lod
dette forsvinde. Stænderne havde mistet
Motionsretten paa Rigsdagene, og
Beskatningsretten var omtalt paa en saa svævende og utydelig
Maade, at det overhovedet ikke var klart, hvor
vidt Rigsdagen havde Beskatningsret, eller om
paa anden Maade sammensatte Forsamlinger
skulde kunne overtage den. S. var i Kraft
indtil Revolutionen 1809. Da Finland efter
Skilsmissen 1809 skulde bevare sin hidtidige
Statsform (den svenske), vedblev S. til en vis Grad
at være Grundlov der.
(A. S.). G. C.
Sikkerhedsbælte, den Terrainstrækning
foran Skydebaner paa begge Sider af
Skudlinien, i hvilken Forbiskud og Rikochetter slaar
ned, og som aflyses ell. afspærres under
Skydningen. Ved de moderne langtrækkende
Geværer er S. betydelig mere udstrakt end i
Forladegeværernes Tid; ligeledes maa man have
betydelig større S. ved de feltmæssige
Fægtningsskydeøvelser i vekslende Terrain end paa
de egl. Skydebaner, hvor der kun foretages
Enkeltmandsskydning og samlet Skydning med
smaa Troppeafdelinger med ringe Frontbredde.
Foruden gennem offentlige Bekendtgørelser fra
Stedets Øvrighed aflyses S. ved, at der hejses
Balloner ell. Flag, der kan ses vidt omkr. Ved
Fægtningsskydfiing, der ikke foretages til
regelmæssige Tider, iagttages særlig Forsigtighed til
S.’s Aflysning; forinden Skydningen begynder,
bliver Terrainet saaledes afpatrouilleret, og saa
længe Skydningen svarer, bliver dets Grænser
bevogtede af Poster af Fodfolk og Rytteri,
ligesom der ved alle Veje og Stier, der fører ind
i S., findes Afvisere med Opslag, der advarer
mod at færdes i Terrainet. Hvor S. strækker
sig ud over Vandarealer, afmærkes dets
Grænser ved udlagte Bøjer.
(E. P.). C. Q.
Sikkerhedsforanstaltninger. Da sindssyge
Personer, i hvert Fald som alm. Regel, ikke
straffes for de af dem begaaede Forbrydelser,
og da paa den anden Side sindssyge Personer
ikke sjældent er i høj Grad farlige, er det af
Vigtighed for Samfundets Retssikkerhed, at der
kan skrides ind mod dem paa anden Maade end
ved Straf. Indbegrebet af de hertil sigtende
Forholdsregler er S. Saa længe den Sindssyges
Farlighed endnu ikke har givet sig Udslag i
forbryderske Handlinger, er det iflg. dansk Ret
hjemlet at undergive ham Tvangsindespærring ad
administrativ Vej ɔ: ved Politiets Hjælp, naar
Lægeerklæring præsteres og denne lyder paa,
at den Paagældende er sindssyg, at han er
farlig for sig selv og sine Omgivelser, og at han af
disse Grunde bør indlægges paa Hospital.
Erklæringen maa støtte sig paa en personlig
Undersøgelse af den Syge, foretaget af Lægen
senest nogle Dage før Begæringens Indgivelse. En
saadan Indlæggelse forpligter den paagældende
Anstalt til at beholde Patienten, saa længe hans
aktuelle Farlighed er til Stede. — Har den
Sindssyges Farlighed givet sig Udslag i
Forbrydelser, foreskriver Straffelovens § 38, at det
i Dommen kan bestemmes, at der mod den
Paagældende skal træffes S., der dog igen ad
Øvrighedsvejen kan ophæves, naar de efter
indhentet Lægeerklæring ikke længer findes
nødvendige. Det samme gælder foruden de egl.
Sindssyge (Afsindige) ogsaa for andre, hvis
Forstandsevner enten er saa mangelfuldt udviklede
ell. saa svækkede og forstyrrede, at de ikke kan
antages at have været sig Handlingens
Strafbarhed bevidst, saavel som for dem, der i
Gerningens Øjeblik manglede deres Bevidsthed,
selv om der kun er Tale om forbigaaende
Abnormtilstande (f. Eks. Beruselse). — S.’s Art
omtales ikke i L., men vil i Reglen være
Anbringelse i en Sindssyge- ell. Aandssvageanstalt.
Da imidlertid disse Anstalter som Regel ikke er
indrettet paa at umuliggøre Patienternes Flugt,
og da det i Samfundets Interesse er tvingende
nødvendigt, at de her omhandlede farlige,
sindssyge ell. aandssvage Forbrydere effektivt
holdes borte fra Samfundet, er der ved L. 29. Marts
1913 oprettet en særlig Sikringsanstalt ved
Sindssygehospitalet i Nykøbing S., bestemt til
Optagelse af sindssyge ell. aandssvage Mænd,
om hvem det i Anledning af begaaede
Lovovertrædelser bestemmes, at der bør træffes S. over
for dem. Denne Anstalt yder udadtil
fængselsmæssig Sikkerhed, medens den indadtil,
saavidt det lader sig forene hermed, byder
hospitalsmæssige Forhold, og den ledes af Hospitalets
Overlæge. Anbringelse kan kun ske efter Ordre
fra Justitsministeren, der, forinden
Bestemmelse træffes, skal have indhentet
Sundhedsstyrelsens Erklæring. — Erkendelsen af, at adskillige
andre psykisk abnorme Forbrydere end de egl.
Sindssyge ell. de i høj Grad aandssvage kun i
meget ringe Grad er modtagelige for
Paavirkning gennem Straf, medens de dog for
Samfundssikkerheden frembyder ganske de samme
Farer, har ført til Kravet om, at lgn. S. ogsaa
efter Omstændighederne bør kunne anvendes
over for saadanne Forbrydere. I det af
Straffelovskommissionen af 1917 udarbejdede Udkast
til ny Straffelov for Danmark er der taget
Hensyn til dette Krav, idet § 17 hjemler over for
Personer, der ved den strafbare Handlings
Foretagelse befandt sig i en ved mangelfuld
Udvikling, Svækkelse ell. Forstyrrelse betinget,
ikke blot forbigaaende Tilstand, Anvendelse af
S., for saa vidt Straf i det konkrete Tilfælde
maa anses for uhensigtsmæssig ell. skadelig.
Disse S. adskiller sig kun derved fra de før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
