Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signaler - signalere - Signalering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Signaler (Søv.), se Signalering.
signalere (af fr. signaler), give
Underretretning ved Signaler.
Signalering tjener i den moderne
Krigsførelse som Meddelelsesmiddel imellem forsk.
Hærafdelinger samt mellem Krigsskibe
indbyrdes og imellem disse og Land.
S. danner i Krigen et værdifuldt og
uundværligt Supplement til de øvrige
Meddelelsesmidler (Telegraf og Telefon, saavel med som uden
Traad, Jordtelegraf) og har været kendt og
benyttet fra de ældste Tider, navnlig i Form af
Lyssignaler (Bavner) om Natten, i Form af
Flag o. l. særlige Genstande ell. stærk
Røgudvikling om Dagen. Allerede Grækerne
anvendte paa Perserkrigenes Tid et fuldstændigt
Signalsystem med dertil hørende Signalalfabet.
Hannibal og Cæsar benyttede ogsaa S. paa ret
store Afstande, og i det vidtstrakte rom. Rige
fandtes et velorganiseret optisk Telegrafsystem.
Ved Kikkertens Opfindelse i 17. Aarh. øgedes
den Afstand, paa hvilken S. kunde anvendes,
betydelig, og i Beg. af 19. Aarh. indrettedes i
fl. civiliserede Stater et fuldstændigt, fast Net
af optiske Telegraflinier. S. anvendes nu i det
borgerlige Liv kun i ganske særlige Tilfælde —
Forbindelse mellem Skibe og Land,
Vejrmeldinger, Stormvarsler o. l.
S., som den anvendes i Nutidens Hære,
kræver Oprettelsen af Signalstationer — saaledes
beliggende i Forhold til hverandre, at man kan
se fra den ene Station til den anden — de
nødvendige Signalapparater samt Kikkerter og et
i Forvejen aftalt Signalsystem.
Som Signalapparat anvendes til Lands om
Dagen Signalflag, ell. Semaforer, af hvilke der
findes mange forsk. Typer, om Natten
Blinklanterne, hvori Lyset frembringes ved
Petroleum, Acetylen ell., hvad der nu er mest alm.,
ved Hjælp af Elektricitet. I solrige Lande
anvendes undertiden om Dagen Heliografer, hvor
Solen ved en særlig Anordning benyttes som
Lyskilde.
En Signalstation har en Besætning, der som
Minimum bestaar af 1 Fører (Befalingsmand)
og 2 Mand, af bvilke den ene betjener
Signalapparatet, den anden Kikkerten; paa en
Mellemstation behøves endnu en Mand ved en
anden Kikkert. Stationens Plads maa udvælges
omhyggelig, og saavel denne som det
omtrentlige Tidspunkt, da S. kan ventes paabegyndt,
maa saa vidt muligt være forud angivet; der
tildeles hver Station et enkelt Bogstav som
Kendingstegn.
Det i dem danske Hær anvendte Signalsystem
hviler paa Morse’s bekendte Telegrafalfabet,
idet Tegn 1 gives med Flaget ved hurtig at
svinge det fra den vertikale Stilling til højre,
indtil Stangen er horisontal, og tilbage igen til
Begynd elsesstillingen; Tegn 2 ved en lgn.
Bevægelse til venstre. Med Signallanternen
fremstilles Tegn 1 ved et kort, Tegn 2 ved et langt
Blink.
Veløvet Personel kan med Flag afsende 2—4
Ord og med Lanterne 1—2 Ord i Minuttet.
Under jævnt gunstige Forhold aflæses
Dagsignaler med gode. Dobbeltkikkerter paa indtil 8 km,
med gode Enkeltkikkerter paa 12—14 km.
Natsignaler kan ses paa noget større Afstand
end Dagsignaler, men af praktiske Grunde vil
man benytte de samme Punkter til
Signalstationernes Opstilling om Natten, som har været
anvendte om Dagen.
Hvis de Punkter, som skal sættes i
Signalforbindelse, er mere end 8—14 km fra hinanden,
indskydes Mellemstationer; men for hver
Mellemstation bliver S. lidt vanskeligere og
langsommere. En Signallinie bør som Regel ikke
udstrækkes over en større Afstand end 25—30
km med 1 à 2 Mellemstationer.
S. kræver kun lidet Materiel og ringe Tid til
Forbindelsens Etablering og Afbrydelse; den
vil især være anvendelig i større Nærhed af
Fjenden, paa ikke alt for store Afstande og
under Forhold, hvor en hyppig og hurtig
Vekslen af Forbindelseslinien er nødvendig.
Fremdeles er det en Fordel ved S., at
Signalmidlerne ret let lader sig improvisere; Signalflaget
lader sig erstatte af et Kvartermærke, et
Lommetørklæde, fastbundet til en Stok ell. Gevær
o. l.; Blinklanternen kan erstattes af en alm.
Lygte, hvis Lys skiftevis skjules ell. vises, ell.
af to Lygter over hinanden, af hvilke den
øverste bevæges til højre ell. venstre for at angive
Tegnene 1 og 2. S. har den Mangel, at den
fuldstændig svigter under uheldige Vejrforhold,
Taage ell. stærkt Regnvejr.
Sch. P.
S. fra et Skib til et andet, eller mellem
Skibe og Kystsignalstationer foregaar i
Handelsmarinerne efter det internationale
Signalsystem (s. d.). I Orlogsmarinerne benyttes
baade det internationale Signalsystem og
særlig for Krigsbrug udarbejdede Systemer.
Signaleringsmidlerne er nærlig de samme. Om
Dagen Flag og Figurer samt Semaforer; om
Natten Lyssignaler, frembragte ved kulørte
Lanterner (hvide og røde), Lyskugler samt
Blinklanterner til langt og kort Blink, og i
Taage Lydsignaler med Dampfløjte, Sirene,
Taagehorn og Skud. Ved Hjælp af disse Midler
signaleres et Bogstav ell. Tal ell. Kombinationer
af disse, der svarer til et Signal i Bogen, ell.
giver Meddelelsen direkte ved Bogstavering.
Foruden til Meddelelser anvendes S. til at
antyde Skibets Bevægelser og Retning. De
fleste af disse afgives i H. t. de internationale
»Søvejsregler« (s. d.). Til disse kan henregnes
i de under »Lanterner« nævnte
Positionslanterner, nemlig de røde og grønne Sidelys,
Toplanternen for maskindrevne Fartøjer,
Agterlanternen og Ankerlanternen. Endvidere gives S. for
Skibets mere ell. mindre Mangel paa
Manøvredygtighed; saaledes skal et Skib, der bugserer,
føre 2—3 Toplanterner, et Skib, der ikke er
under Kommando, skal føre 2 røde Lanterner
over hinanden om Natten og 2 sorte Kugler om
Dagen; et Skib, der udlægger et Telegrafkabel,
skal om Natten føre 3 Lanterner over
hverandre, to røde med en hvid imellem sig, og om
Dagen 3 Signalfigurer, to røde Kugler med en
hvid ligesidet Firkant ophængt ved Spidsen
mellem sig. Lodsfartøjer signalerer deres
Tilstedeværelse om Natten ved et hvidt Lys, og
naar det er et Dampfartøj tillige ved et rødt
under det hvide, om. Dagen ved et særlig
Lodsflag. Fiskefartøjer fører om Natten forsk. Lys
til Angivelse af deres Fiskemaade, Nettenes
Retning m. m. Under Taage og Tykning gives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
