Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sieg - Siegburg - Siegel, Heinrich - Siegen - Siegfried - Sieglingia - Siegumfeldt, Herman Carl - Siegwart-Bjælker - Siemens, Ernst Werner v. og Karl Wilhelm og Friederich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Ederkopf i Rothaargebirge i Westfalen,
strømmer med et stærkt bugtet Løb i vestlig
Hovedretning og udmunder ndf. Bonn efter et
Løb paa 131 km, men med en Afstand fra Kilde
til Udmunding af kun 81 km. S. er sejlbar fra
Siegburg, har i sit øvre og mellemste Løb
mellem snævre Vægge dannet sig et dybt
indskaaret Leje og gennemstrømmer i det hele en
særdeles smuk Egn. I S.-Dalen findes betydelig
Bjergværksdrift, særlig paa Sølv, Kobber og
Jernsten. (Litt.: H. Knuth, »Die Terrassen
der Sieg von Siegen bis zur Mündung« [Leipzig
1923]).
(Joh. F.). O. K.
Siegburg [’zi.kbork], By i preuss.
Rhin-Prov., Regeringsdistrikt Köln, ved højre Bred
af Sieg og Jernbanelinien Köln—Giessen, har
(1919) 18093 Indb., katolsk Lærerseminarium,
2 Straffeanstalter, Geværfabrikation,
Fabrikation af Lervarer og ildfaste Sten,
Katuntrykkeri, Hammer- og Valseværker og Mølledrift.
Det 1064 af Ærkebiskop Anno grundlagte
Benediktinerkloster, som ophævedes 1803, og hvis
Bygninger siden 1879 tjente som Tugthus, kom
1911 atter i Benediktinernes Besiddelse;
Klosterkirkens Krypt er fra Annos Tid. S. var særlig
i 16.—18. Aarh. Sæde for en blomstrende
Stentøjsindustri, idet der af hvidt Ler forfærdigedes
Vaser, Krukker og Kander af særlig original
Form og med Fremstillinger af Bønderfester,
Folkescener, Vaaben og fyrstelige Personer.
(Joh. F.). O. K.
Siegel [’zi.gəl], Heinrich, tysk Retslærd,
f. 13. Apr. 1830 i Ladenburg, d. 4. Juni 1899 i
Wien, Dr. jur. 1852, 1853 Privatdocent i Giessen,
1857 Prof. ekstraord. i Wien, 1862 Prof. ord.
smst., 1875 Generalsekretær og 1898
Vicepræsident for Videnskabernes Akademi i Wien. 1891
Medlem af Herrehuset. S., der i Retsopfattelse
stod Jac. Grimm nær, har udfoldet en
Forfattervirksomhed af stor, delvis banebrydende Bet.
Særlig maa fremhæves »Das deutsche Erbrecht
nach den Rechtsquellen des Mittelalters« (1853),
»Die germanische Verwandtschaftsberechnung
mit besonderer Beziehung auf die Erbenfolge«
(1853), »Geschichte des deutschen
Gerichtsverfahrens« (I, 1857), »Deutsche Rechtsgeschichte«
(1886, 3. Opl. 1895) foruden fortrinlige Afh. i
Wien-Akademiets »Sitzungsberichte«. Stor Bet.
for tysk Videnskab og Lovgivning fik S.’s
berømte Bog »Das Versprechen als
Verpflichtungsgrund im heutigen Recht« (1873). S. gav Stødet
til og fremmede Udgivelsen af vigtige
retshistoriske Kildeskrifter, f. Eks. L. v. Rockinger’s
Udgave af Schwabenspiegel og E. Steffenhagen’s
af Glossen til Sachsenspiegel og fremfor alt den
statelige Samling af østerr. »Weisthümer«, hvis
1. Bd, »Die Salzburgischen Taidinge«, han selv
udgav sammen med Karl Tomaschek (1870).
(Litt.: Heinrich Schuster, »H. S.«
[Wien 1899]; Alfred v. Wretschko, »H. S.
Ein Bild seines Lebens und Wirkens« [Berlin
1900]; Ernst v. Schwind, »H. S.« [Wien
1902]).
Fz. D.
Siegen [’zi.gən], By i preuss. Prov.
Westfalen i Regeringsdistriktet Arnsberg ved Sieg, har
(1919) 29020 Indb. 2 Slotte, Realgymnasium,
Bjergværksskole, Fabrikation af Læder, Klæde,
Maskiner, Papir. Omegnen mellem Westerwald
og Rothhaargebirge er bjergfuld og rig paa
Jernmalm, der ved Udsmeltning leverer
udmærket Raajern, i Endvidere udvindes Zink,
Bly og Kobber. I S. fødtes Maleren P. P.
Rubens (1577). Fyrstendømmet S., der efter 1607
stod under egne Fyrster af Huset Nassau, blev
1815 afstaaet til Preussen.
(Joh. F.). O. K.
Siegfried [’zi.gfri.d], Sagnhelt; se Sigfrid.
Sieglingia [si.g-], se Tandbælg.
Siegumfeldt [’si.gomfælt], Herman Carl,
dansk Maler, f. 18. Septbr 1833 paa
Harebæksgaard nær Esrom, d. 27. Juni 1912, Elev af
Kunstakademiet 1844—56, afbrudt af Arbejde
som Malersvend, og Maleren N. Simonsen
begyndte kort derpaa at give ham privat
Undervisning. 1855 udstillede han paa Charlottenborg
sit første Originalmaleri, »En Dreng ved et Bord
med sin Kop Kaffe«, der blev købt af
Kunstforeningen, som 1857 ogsaa erhvervede hans første
egl. Genrebilleder, »En Kone, som sælger Æbler
til to Børn« og »En Pige med sine Bøger«. Men
for øvrigt fik han i denne Periode af sit Liv kun
lidet solgt og maatte for en væsentlig Del tjene
til Udkommet ved at retouchere Fotografier. I
Sommeren 1857 fik han dog Lejlighed til at gøre
Studier paa Landet og malede to større
Billeder, »Fiskere fra Nordsjælland« og »Fiskere om
Aftenen ved Stranden«, der udstilledes 1858 og
1859; 1860 fulgte »Husmandsfolk fra
Hedeboegnen«, købt af Kunstforeningen. Men s. A.
ramtes han af den Ulykke, at han paa en Rejse
i Sverige ved et Fald fik sin højre Arms af Led;
den blev daarlig kureret, og i adskillige Aar var
hans Arbejdsevne derfor i høj Grad forringet.
Dog lykkedes det ham at faa nogle Billeder
færdige; 1862 udstillede han saaledes »En Sømand
bringer Efterretning om en afdød samt nogle af
dennes Efterladenskaber«, nu i den
Hirschsprung’ske Samling. I Efteraaret 1863 rejste han
med Akademiets Stipendium over Brussel og
Paris til Italien, hvor han arbejdede det meste
af to Aar, og hvor han bl. a. udførte »To rom.
Bønder i en Kirke«. Efter sin Hjemkomst brugte
han fl. af sine ital. Studier til mindre Billeder
samt malede nogle Portrætter og Landskaber.
Imidlertid forestod der ham en ny Prøvelse,
idet der i Efteraaret 1867 gik Betændelse i hans
højre Haands Tommelfinger, saa dennes yderste
Knogle maatte fjernes. I de flg. Aar var S. saa
godt som helt ude af Stand til at male, og som
Følge deraf tog han 1872—75 imod en Stilling
som Skriver paa Østifternes Sindssygeanstalt.
To Aar senere var det, han udstillede sit Billede
af Provst Taaffe, ved hvilket han grundlagde
sin Anseelse som Portrætmaler, paa hvilket
Omraade han frembragte værdifulde Arbejder.
I sine sidste Aar udstillede han en Række fine
og friske smaa Landskaber, mest stammende fra
hans yngre Tid. 1880 blev han Medlem af
Akademiet.
(S. M.). P. J.
Siegwart-Bjælker, se Jernbeton, S. 29.
Siemens [’zi.məns], 1) Ernst Werner v.,
tysk Videnskabsmand og Tekniker, f. i Lenthe
ved Hannover 13. Decbr 1816, d. i Berlin 6.
Decbr 1892. Allerede som ung viste han store
Evner og Anlæg for Fysik og Teknik, og efter
at have gennemgaaet Ingeniør- og
Artilleriskolen i Berlin 1838 begyndte han en omfattende
Virksomhed i tekn. Retning først med
Galvanoplastik og Maskiner med opvarmet Luft; ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
