- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
356

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sicilier, Begge - sic Itur ad astra - Sick, Ingeborg Maria - Sick, Johannes Peter Kristian - Sick, Theodor Bernhard - Sickel, Theodor v. - Sickingen, Franz von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Sardinien, og 7. Novbr holdt Kong Victor
Emanuel Indtog i sit ny Riges Hovedstad. Faa
Dage forinden havde største Delen af den
neapolitanske Hær maattet overgive sig, og kun de
to Fæstninger Gaëta og Messina holdt sig henh.
til 13. Febr og 10. Marts 1861, hvorefter B. S.’s
Indlemmelse i det ny Kongerige Italien
kundgjordes. Den Ende, som de sp. Bourbon’ers
Herredømme saaledes fik, var kun en retfærdig Straf
for den Vilkaarlighed og Grusomhed, som i 2
Menneskealdre havde præget deres Styrelse, og
for deres selviske Troløshed mod deres Folk og
gentagne Brud paa Ed og hellige Løfter.
E. E.

sic Itur ad astra (lat.), »paa den Maade
stiger man op til Stjernerne« (ɔ: vinder udødelig
Berømmelse), Citat efter Vergil (Æneiden IX,
V. 641).
H. H. R.

Sick, Ingeborg Maria, dansk
Forfatterinde, f. 17. Septbr 1858 i Kbhvn. Efter et lille
Debutarbejde »Udi Løndom« (1900), nogle
Smaaskitser, udsendte S. 1902 Romanen »Højfjælds
Præst«, der gjorde saa megen Lykke, at den er
kommen i en halv Snes Oplag og er overs. til fl.
Sprog. Lgn. Held er fulgt fl. andre af S.’s
Arbejder, især Romanerne »Helligt Ægteskab«
(1903), »Jomfru Else« (1905), »Af Jord« (1907),
»Farmor Ursulas Have« (1909), »Ina« (1911), »I
Klosterskygge«, »Derhjemme«,, »Ad Sti og
Alfarvej« — for kun at nævne de mere fremtrædende
bl. en rig Produktion — Bøger der til en vis
Grad ligner hverandre ved den Følelsesfuldhed,
som præger dem, og som vidner lige højt om
Fcrf.’s Haandelag og om hendes poetiske
Livssyn. S.’s Bøger har i Overs. vundet betydelig
Udbredelse i Udlandet, særlig i Holland.
J. Cl.

Sick, Johannes Peter Kristian, dansk
Sprogmand, f. i Kbhvn 19. Febr 1812, død i Ny
Taarbæk 19. Juli 1884. Han blev filologisk
Kandidat 1839 og s. A. Adjunkt i Odense, hvor han
virkede — fra 1844 som Overlærer — indtil
1872; 1875 udnævntes han til Prof. Han var
Landstingsmand 1864—66. S. gav sig særlig af
med det fr. Sprog og udgav 1883
»Fransk-dansk-norsk Haandordbog«; desuden har han udg. en
Del fr. Lærebøger. Hans politiske Interesser,
navnlig i den sønderjyske Sag, satte Spor i en
Del journalistisk Virksomhed.
F. G.

Sick, Theodor Bernhard, dansk
Officer og Komponist, foreg.’s Broder, f. i Kbhvn
7. Novbr 1827, død smst. 27. Maj 1893. Som ung
kom han paa den milit. Højskole, var med i
Felttogene 1850 og 1864, hvor han deltog i
Dybbøl-Forsvaret 18. Apr. som Kaptajn i Artilleriet.
Desuden havde han stærke mus. Interesser,
studerede Musikteori hos Gebauer, deltog ivrig i
Udførelsen af Kammermusik og var selv en
frugtbar Komponist med afgjort, om end ikke
tilstrækkelig skolet, Talent. Han har efterladt sig
en stor Mængde Kompositioner af alle Arter
Kammermusik, 11 Strygekvartetter, 10
Pianotrioer, 26 Sonater med forsk. Instrumenter,
desuden Kvintetter, Septetter, en Nonet etc.
Enkelte af disse Værker foreligger trykt.
A. H.

Sickel [’zekəl], Theodor v., tysk
Historiegransker, f. 18. Decbr 1826, d. 21. Apr. 1908.
Under et Ophold 1850—52 ved École des Chartes i
Paris førtes han ind i Studiet af de hist.
Hjælpevidenskaber, især Diplomatikken, og gjorde
siden Epoke paa dette Omraade ved sine talrige
Skrifter, hvoraf kan fremhæves: Monumenta
graphica medii ævi
(9 Dele, 1859—69), »Beiträge
zur Diplomatik« (1861—82) og især hans
mønsterværdige Udgave af »Die Urkunden der
Karolinger« (2 Bd, 1867). Et Hovedsynspunkt hos
S. er den nøje Skriftsammenligning, som nu
lettes ved Fotografier af Aktstykkerne, og han har
sammen med Sybel udg. det prægtige Værk
»Kaiserurkunden in Abbildungen« (1881—91). 1867
blev han knyttet til Univ. og Akademiet i Wien,
og 1867—92 var han Direktør for det østerr. hist.
Institut; 1884 blev han optagen i Ridderstanden
og 1889 udnævnt til Medlem af Herrehuset. Fra
1892 ledede han i fl. Aar det østerr. Institut i
Rom, som han havde faaet oprettet, efter at
Vatikanerarkivet var aabnet for Benyttelse.
Kr. E.

Sickingen [’zekeŋən], Franz von, tysk
Ridder, f. 2. Marts 1481, d. 8. Maj 1523, var Søn
af Ridderen Schwicker v. S., paa hvis Borg
Ebernburg (ved Kreuznach) han fødtes, og fik,
som det
dengang i Alm.
var Tilfældet
inden for den
Stand, han
tilhørte, en
Opdragelse og
Uddannelse, hvis
væsentligste
Formaal var
Indøvelse i
Vaabenbrug,
hvorfor da
ogsaa Krig og
Fejden fra
Ungdommen af blev
en
Hovedbeskæftigelse for
ham som for
de fleste af
hans
Standsfæller. Efter tidligere (1508) at have tjent Kejser
Maximilian i Krigen mod Venetianerne, optraadte
han 1513 paa egen Haand som Krigsherre, idet
han med en Hær paa c. 7000 Mand angreb
Worms paa Foranledning af en fra denne By
udvist Borger, der var traadt i Tjeneste hos ham;
han maatte dog lade sig nøje med
Plyndringstog, da selve Staden, som han belejrede det flg.
Aar, ikke kunde bringes til at kapitulere. Efter
derpaa at have fejdet med Hertugen af
Lothringen traadte S. med sin store Skare af
Lejetropper i fr. Tjeneste, hvad dog ikke varede længe;
thi 1518 gik han atter sine egne Veje, da han i
Spidsen for 20000 Mand rykkede mod Staden
Metz, hvis Raad havde fordrevet nogle Borgere,
der havde søgt Tilflugt hos S.; denne tvang nu
Raadet til at udbetale ham en stor Sum Penge i
Krigsomkostninger og til atter at aabne Stadens
Porte for de udviste Borgere. Den nu mod S.
udstedte Achtserklæring blev sat ud af Kraft af
Kejseren, der ikke kunde undvære hans Hjælp i
Krigen mod Hertug Ulrik af Württemberg. Før
S. drog til Schwaben med sin Hær, sendte han
imidlertid Landgrev Filip af Hessen et
Fejdebrev, fordi Landgreven havde angrebet en af
hans Slægtninge, og det lykkedes ham ved et

F. v. Sickingen.
F. v. Sickingen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free