- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shâpûr - Sharksbay - Sharon - Sharp, William - Sharpe, Samuel - Sharpeyske Traade - Sharpsburg - Shasta - Shatsk - Shait-el-Arab - Shattuckit - Shaw, Albert - Shaw, Byam - Shaw, George Bernard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Religion (se Manikæisme). — S. II (309—379)
gjorde Tog ind i det indre Arabien og førte med
vekslende Held Krige med de rom. Kejsere
Constantius, Julian og Jovian. Under hans
Regering blev de Kristne stærkt forfulgt, da de
p. Gr. a. deres Sympatier og Forbindelser med
Byzans og deres politiske Agitation ansaas for
statsfarlige. — S. III (383—88) maatte ved
Fredsslutning med Kejser Theodosius afstaa
Dele af Lillearmenien. Han blev dræbt under
et Soldatermytteri.
A. C.

Sharksbay [’∫a.əksbei], Bugt paa Australiens
Vestkyst med Indløbene Geographe Channel,
Naturaliste Channel og False Entrance adskilt
ved en Række lave sandede Øer. Den sydlige
Ende af S. deles ved Peron Peninsula i
Hamelin Pool mod Øst og Denham Sound mod
Vest. Denham Sound fortsættes mod Syd af
Freycinet Estuary eller Port Freycinet. I den
lavvandede Bugt drives Perlefiskeri.
Omgivelserne er lave, regnfattige og øde.
M. V.

Sharon [’∫æ.rən], By i U. S. A., Pennsylvania,
ligger 102 km NNV. f. Pittsburg paa venstre
Bred af Shenango og ved Banelinien fra
Pittsburg til Lake Erie. (1920) 21747 Indb. S. har
Højovne, Valse- og Staalværker og Fabrikation
af Isenkram.
G. Ht.

Sharp [∫a.əp], William, eng.
Kobberstikker, f. 1746 i London, d. 1824 i Chiswick, var
Elev af Benjamin West og Bartolozzi. Han
hører til den Kreds af glimrende Teknikere,
repræsenteret i England ogsaa af Strange, i
Frankrig af Bervic, i Danmark af Clemens, der
i Slutningen af 18. Aarh. hævdede Liniestikkets
Plads over for den da saa yndede Sortkunst
og gav det en rent formelt set forbavsende
Fuldkommenhed. Smidigt og sikkert
gennemarbejdede han med Gravstikken den ofte let
raderede Plade, idet han med et System af
Linier, Skraveringer og Punkter faar
Forbilledets Lysvirkninger og Penselbehandling til at
træde levende frem. Det kan dog ikke nægtes,
at Bladene ofte virker koldt og glat, ikke mindst
de, der er udførte efter ital. Mestre som
Domenichino og Guido Reni. Efter eng. Malere,
bl. a. Trumbull og B. West, har han udført
store hist. Blade; det bedste har han dog ydet
i Gengivelse af Portrætter af Reynolds, Raeburn
o. a. Englændere, saaledes i det af Anatomen
John Hunter.
L. S.

Sharpe [∫a.əp], Samuel, eng. Ægyptolog
(1799—1881), er Forf. til en stor Mængde Skr
om ægyptologiske og bibelske Spørgsmaal. Af
stort Værd for hans Samtid er to Bind
Indskrifter: Egyptian Inscriptions (Bd I, 1837—41,
II, 1855), fremdeles The Alabaster Sarcophagus
of Oimenepthah
(1864) og The Triple Mummy
Case of Aro-eri Aro
{1858) med fortræffelige
Tegninger af J. Bonomi. Af hans History of
Egypt
udkom 6 Udgaver; en af dem er oversat
paa Tysk af Jolowicz (1862). Han havde ikke
Indsigt i det ægyptiske Sprog, og hans Værker
er nu forældede.
(V. S.). H. O. L.

Sharpeyske Traade [’∫a.əpiskə-], se Ben.

Sharpsburg [’∫a.əpsbəg], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger ved Alleghany River 8 km NØ.
f. Pittsburg, til hvilken By den i Virkeligheden
er Forstad. (1910) 8153 Indb. I Nærheden
brydes Kul. S. har Jernindustri.
G. Ht.

Shasta [’∫ästə], Bjerg i U. S. A., California,
ligger i den nordlige Del af Staten mellem
Sierra Nevada og Cascade Range og 152 km
fra det store Ocean. S., der er 4386 m højt, er
en umaadelig Opdyngning af vulkanske Masser;
men den vulkanske Virksomhed er for længe
siden ophørt. Det vældige Krater, 5 km i
Omkreds, er halvt fyldt med Sne; og S. har
Gletschere, af hvilke nogle er fl. km lange. Bjerget
er forholdsvis let at bestige.
G. Ht.

Shatsk [∫atsk], Sack, se Shack.

Shait-el-Arab [∫at- -’arab], se Eufrat.

Shattuckit [sja-], et Mineral af
Sammensætning 2CuSiO3,H2O, der forekommer som
traadede og kornede, blaa Masser ved Bisbee i
Arizona.
O. B. B.

Shaw [∫å.], Albert, amer. Socialpolitiker,
f. 23. Juli 157 i Shandon (Ohio). Han
studerede Filosofi, Socialvidenskab og Jurisprudens
og tog Doktorgraden i sidstnævnte Videnskab
ved Universiteterne i Wisconsin 1904 og i
Missouri 1908. 1891 grundlagde han sammen med
W. T. Stead American Monthly Review of
Reviews
, som han siden har redigeret. S. har
foruden en Række Brochurer bl. a. udg. følgende
Bøger: Icaria, a chapter in the History of
Communism
(1884), Municipal Government in
Great Britain
og M. G. in Continental Europe
(begge 1895) samt Political Problems of
American Development
(1907), A Cartoon History of
Roosevelt’s Career
(1910).
(K. V. H.). Sv. N.

Shaw [∫å.], Byam, eng. Kunstner, f. 13.
Novbr 1872 i Madras, d. 26. Jan. 1919 i
London. S. kom til England 1878, blev fra 1889
Elev af Akademiet i London og fortsatte den
prærafaelitiske Kunstretning. Hans
Ungdomsarbejde »Unge Kvinder griber efter Frugt«
(1893, efter et Digt af Rossetti) kom til
Liverpools Galeri; et andet betydeligt Værk er
»Sandhed«. S. blev en Mester i den dekorative Linie
og viste store Evner som Illustrator, saaledes til
Browning’s Poems (1898), Skuespil af
Shakespeare, Boccaccio (1899), Pilgrims Progress
(1904), Poe m. v.
A. Hk.

Shaw [∫å.], George Bernard, irsk-eng.
Forf., f. i Dublin 26. Juli 1856, Efter at have
forladt Skolen kom1 han i 15 Aars Alderen paa
et Kontor i Dublin, men da Familien 1876
forlod Dublin for London, flyttede han med og fik
Plads som Kontorist i Edison’s Telefonselskab.
Allerede tidligt begyndte han at skrive, — hans
første Roman, The Irrational Knot er skrevet
1880, den næste Love among Artists (1881)
blev offentliggjort i Annie Besant’s Tidsskrift
Our Corner. Hans to næste Cashel Byron’s
Profession
og An unsocial Socialist blev trykt i det
socialistiske Tidsskrift To-day. 1884 sluttede han
sig til det nylig startede Fabian Society og blev
baade med Mund og Pen en ivrig socialistisk
Agitator. Fra 1888 knyttedes han som Musik-
og Kunstkritiker til forsk. Blade. Som Kritiker
optraadte han som ivrig Beundrer af Wagner
og Ibsen, som han forsvarede i The
Quintessence of Ibsenism
(1891) og The Perfect
Wagnerite
(1898). Hans første Skuespil Widowers’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free