Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shan - Shânâhmeh - Shangalla - Shanghai - Shanklin - Shannon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. Milne, S. at home [London 1910]; W. W.
Cochrane, The S. [Rangoon 1915]).
K. B.-S.
Shânâhmeh (ɔ: »Kongebogen«), det pers.
Nationalepos, forfattet c. Aar 1000 af Firdausî.
S. beretter i c. 60000 Dobbeltvers Irans Historie
fra det første Menneske til den, sidste
Sasanidekonge, Jezdegerd III’s Undergang. Sagntiden
forud for Achæmeniderne er bygget paa gl
Myter og Æventyr, som vi til Dels kender i ældre
Form fra Avesta og den zarathustriske
Pehlevilitteratur. Achæmenidernes, Alexander den
Stores og Arsakidernes Historie er endnu helt
legendarisk, og ogsaa Skildringen af Sasanidernes
Tidsalder, der staar den virkelige Historie
nærmere, er fyldt med Sagnstof. Firdausî’s
Hovedkilde er en Hofkronik, der var bleven forfattet
i Slutn. af Sasanidetiden, men som er gaaet
tabt. Bag Skildringen af Alexander’s Historie
ligger gl. orientalske Gengivelser af
Pseudocallisthenes’ Alexanderroman. Trods megen Bredde
og mange døde Punkter har den høje episke
Flugt og den dram. Kraft, der gennemgaaende
præger S., sikret dette Epos en Plads bl.
Verdenslitteraturens Storværker.
A. C.
Shangalla [∫an-], Betegnelse for alle
ikke-abessinske og ikke-arabiske Stammer i det
abessinsk-sudanesiske Grænseomraade Vest for
Gojam. Navnet omfatter saaledes baade
Stammer af Galla- og af Negerafstamning. Kulturelt
staar S. lavt, bl. a. p. Gr. a. de tidligere
Slavejagter, som dreves baade af Abessiniere og
Arabere.
K. B.-S.
Shanghai [’∫aŋ’ha^i], By i det østlige Kina,
Prov. Kiangsu, Østasiens vigtigste Handelsstad,
ligger paa venstre Bred af Floden
Hwangpukiang ell. Wusung-Floden. Befolkningen anslaas
til 1500000 Indb. Som et bredt Baand af Huse
ligger S. i en Halvkreds paa venstre Side af
Floden, der her krummer mod V. Den bestaar
af Kineserbyen, længst mod Syd, det fr., det
eng. og det amer. Settlement og Ø. f. dette, paa
Nordsiden af Floden, Værfter og Pakhuse paa
en Strækning af c. 10 km. Kineserbyen er
omgivet af en Mur, uden for hvilken der dog har
rejst sig vidtstrakte Forstæder. Gaderne er
snævre, krumme og smudsige, Husene har i
Reglen kun een Etage. Ogsaa i de europ.
Kvarterer udgør Kineserne Befolkningens
Hovedmasse. De med al mulig Komfort og Luksus
udstyrede europ. Huse ligger i Reglen omgivne
af smukke Haver. Gaderne er brede og lige,
oplyste med Gas og elektrisk Lys. Der findes
et stort offentligt Anlæg med Sportspladser,
Vandledninger, Sporvogne og al anden europ.
Bekvemmelighed. Langs Floden strækker sig
en bred Kaj, ved hvilken de fleste
Konsulatskontorer, Toldboden, det eng. Domhus,
S.-Klubben, et mindre Parkanlæg o. s. v. ligger.
Tiilige findes i Byen fl. Kirker samt Teater.
Paa den østlige Bred af Floden findes endelig
Dokker for Djunker, mindre Havneanlæg, et
jap. Skibsværft m. m. De europ. Kvarterer
danner særlige Kommuner under
Konsulernes Ledelse. Fremmedbefolkningen gaar op til
25000, overvejende Japanere og Englændere. S.
er Kinas betydeligste Handelsstad. Herigennem
gaar over Halvdelen baade af Rigets Udførsel
og Indførsel. De udførte Varer havde 1919 en
Værdi af 240 Mill. Taels, Indførslens Værdi var
fra Udlandet 84 Mill. Taels, fra Kina 34 Mill.
Taels. S. er Stapelpladsen for alle Slags europ.
Varer, især Bomulds- og Uldvarer, Metalvarer,
Opium, Petroleum o. s. v. Der udføres især Te
og Silke. S. aabnedes 1842 for den udenlandske
Handel.
M. V.
 |
| Situationsplan over Shanghai. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
