Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Severn - Severn - Severo Dvinsk - Severus, Alexander - Severus, Cassius - Severus, Flavius Valerius - Severus, Libius - Severus, Lucius Septimius - Severus, Sulpicius - Sevier - Sévigné, Marie de Rabutin Chantal de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Themsen, Mersey, Trent og Humber. Tværs over
Mundingen ved Sharpness byggedes 1879 en 1269
m lang Jernbanebro, der er 21 m over højeste
Vandstand; ved New Passage, 10 km N. f.
Bristol, fører en 7260 m lang Jernbanetunnel, der
byggedes 1873—87, under Floden og giver den
direkte Rute mellem Syd England og Syd Wales.
Planer om at benytte den mægtige
Tidevandsbølge i S. som Kraftkilde har længe været
drøftet. 1920 nedsatte det eng. Transportministerium
en Kommission, der skulde behandle et Udkast
til en kombineret Dæmning og Bro (for
Jernbanetog og Køretøjer) over S. nær S.-Tunnelen.
Efter denne Plan for Englands største
Kraftanlæg skulde det opstemmede Vand kunne
præstere 50000 H. K. 10 Timer daglig, — en Energi
der skulde overføres til Industrivirksomhederne
i London og Midtengland. Til Undersøgelser er
bevilget 95000 £.
(M. Kr.). G. G.
Severn [’sevən], Flod i Canada, nordvestlige
Del af Prov. Ontario, udspringer fra den paa
Vandskellet mellem Hudson-Bugten og
Winnipeg-Søen liggende Sø Favourable og falder
efter et Løb paa 480 km i Vestsiden af
Hudson-Bugten ved Fort S. Paa sit Løb
gennemstrømmer S. fl. Søer og er rig paa Snævringer
og Fald og lavvandede Strækninger. Selv for
Kanoer er den vanskelig at befare. Nær dens
Kildesø udspringer Floden Berens, der
strømmer mod Syd og Vest til Winnipeg-Søen.
G. Ht.
Severo Dvinsk [sje’vjærå-], Guv. i det
nordlige Storrusland med et Areal paa 101967 km2,
men kun beboet af 634102 Indb. ell. 6 pr km2.
Hovedstaden er Velikij Ustjug.
N. H. J.
Severus, Alexander, se Alexander
Severus.
Severus, Cassius, rom. Taler, levede paa
Kejser Augustus’ Tid og var frygtet for sin
skarpe Tunge. Som Følge af heftig Opposition
mod Kejserregeringen blev han landsforvist.
H. H. R.
Severus, Flavius Valerius, rom. Kejser,
fik ved Diocletian’s Fratræden (305) Styrelsen
af Italien og Afrika med Titel af Cæsar, og
Aaret efter udnævntes han af Galerius til
Augustus og blev sendt mod Maxentius, der havde
opkastet sig til Herre i Rom. Men efter at være
ladt i Stikken af sine Soldater maatte han i
Ravenna overgive sig til Maxentius’ Fader
Maximianus og blev snart efter dræbt (307).
H. H. R.
Severus, Libius, rom. Kejser (461—465),
blev sat paa Tronen af Ricimer, men havde
selv slet ingen Myndighed. Under hans
Regering kæmpedes der med Vandalerne, som
gjorde Plyndringstog til Italien.
H. H. R.
Severus, Lucius Septimius, se
Septimius Severus.
Severus, Sulpicius, en Presbyter i
Aquitanien, forfattede i Beg. af 5. Aarh. en
Verdenskrønike i det lat. Sprog. Han benytter her
gode Kilder og bestræber sig for at skrive et
rent Sprog. Desuden skrev han en Biografi af
den hellige. Martin fra Tours, fuld af
Mirakelhistorier. Hans Skr er udgivne af Halm (Wien
1866).
H. H. R.
Sevier [’seviə], Saltsø og Flod i U. S. A.,
Stat Utah, danner i den sydlige Del af Staten
et eget hydrografisk System, der hverken staar
i Forbindelse med Havet ell. med Great Salt
Lake. S. River udspringer hen imod Utahs
Sydgrænse, strømmer Nord paa langs
Vestfoden af Wahsatch Mountains, danner paa c.
39 1/2° v. Br. en Bue mod V. og udmunder
derefter i S. Lake. Floden modtager fl. Tilløb fra
Bjergene. S. Lake ligger 200 km SV. f. Great
Salt Lake, c. 1400 m o. H., er 35 km lang og
16 km bred og har en Overflade paa 112 km2.
Dens Omgivelser er ørkenagtige. Vandet
indeholder 8—9 % faste Bestanddele, og heraf er
3/4 Kogsalt.
G. Ht.
Sévigné [sevi’nje], Marie de Rabutin
Chantal de, f. i Paris 5. Febr 1626, d. paa
Godset Grignan 17. Apr. 1696, var Datter af
Baronen af Chantal, der faldt mod Englænderne
paa Øen Rée
1627. Da hun
var 6 Aar, døde
hendes Moder,
og Marie levede
saa først hos
sin Moders
Forældre og fik
senere sin Onkel
Abbed de
Coulanges til
Formynder, en
udmærket Mand,
der opdrog
hende til den
Redelighed og
Selvstændighed,
hun viste i alle
Livets Forhold.
Hun lærte
Spansk, Italiensk og Latin og læste siden
Vergil, Tacitus og Quintilian. Da hun blev
voksen, var hun en livsglad Blondine, rund og
sund, hvid i Huden, med et Par straalende, blaa
Øjne. 1644 blev hun gift med Henri de S., en
bretonsk Adelsmand, og kom nu ind i Salonlivet
i Hôtel de Rambouillet, hvor hun tilegnede sig
den pretiøse Stil, uden at blive affektert, og
Sirlighed og Elegance, uden at miste sin
Oprindelighed, der stadig blev holdt frisk i et rigt
vekslende Liv med Hvile i lange Landophold.
Ægteskabet var imidlertid ikke lykkeligt, hun elskede
sin Mand, men agtede ham ikke, han var hende,
utro og faldt i en Duel 1651. Fra nu af levede
S. for sine to Børn, Datteren Françoise og
Sønnen Charles. Françoise, der var Moderens
Øjesten, blev en blendende Skønhed, »Frankrigs
smukkeste Pige«, og ægtede 1669 Greven af
Grignan, Guvernør i Provence. Savnet og
Adskillelsen fra Datteren førte til en rig
Brevveksling mellem Moder og Datter. I sine Breve
til Mme de Grignan fortalte S. om alt, hvad der
foregik om hende i Paris, hvor hun levede i sin
Kreds med Mme de Lafayette og sine Venner
la Rochefoucauld, Kardinalen af Retz, sin
Fætter Bussy-Rabutin og Nicolas Fouquet. Hun gav
Datteren ligesom en Ugeberetning om alt,
Hofsladderen, Tusinder af Smaabegivenheder,
fortalte om Turenne’s Død o. s. v.; og »Mme de S.’s
Breve«, hvad enten de er skrevne til Datteren,
til Bussy-Rabutin, til Marquis de Pomponne, til
Coulanges ell. mange andre, er en historisk
 |
| M. de R. C. de Sévigné. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
