Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serumglobulin - Seruminstitut, Statens - Serumkasein - Serumsygdom - Serumterapi - Servaes, Franz Theodor Hubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af, at S. forholder sig som en Forbindelse af p
Molekyler Euglobulin og q Molekyler
Pseudoglobulin, en Forbindelse, der let fraspalter og igen
optager Globulinmolekyler, saaledes at p og q
skifter Værdi; det kan ske blot ved Ændring af
Koncentrationen enten af S. selv eller af
Ammoniumsulfatet i den Opløsning, hvormed det
fældes. Herpaa beror det ogsaa, at disse
Globuliner endnu ikke er fremstillet i ren Tilstand,
d. v. s. med konstante Egenskaber og
Sammensætning, og derfor heller ikke kendes i
krystallinsk Form saaledes som Albuminet.
S. P.
Seruminstitut, Statens, blev oprettet ved
L. af 20. Marts 1901, byggedes efter Arkitekt
Clemmensens Planer ved den ny
Amager-Boulevard og traadte i Virksomhed 1. Oktbr
1902. Herhen flyttedes den 1895 grundlagte
serumterapeutiske Afdeling af Univ.’s
Laboratorium for med. Bakteriologi. Dets Opgave var
opr. dels at fremstille Sera til Behandling af
Patienter, særlig antidifteritisk Serum, dels at
anstille videnskabelige Undersøgelser over
Immunitet. 1910 vedtoges en Lov, iflg. hvilken S.
udvidedes med en Afdeling for diagnostiske
Undersøgelser (Tyfus, Meningitis, Syfilis m. fl.).
Dets første Direktør var Prof. C. J.
Salomonsen, der 1909 efterfulgtes af Dr. med.
Th. Madsen. 1925 skænkedes af Rockefeller
Foundation 1100000 Kr til yderligere Udvidelse.
(Vilh. Jensen.). O. T.
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Serumlaboratorium blev oprettet ved L.
af 18. Maj 1906 og traadte i Virksomhed Septbr
1908. Laboratoriet har til Formaal at fremstille
Sera, Vacciner o. a. bakteriologiske
Præparater, til Bekæmpelse af Husdyrsygdomme.
Laboratoriets Forstander er Prof. C. O. Jensen.
(H. G.). O. T.
Serumkasein, d. s. s. Serumglobulin.
Serumsygdom. Begrebet S.
(»Serumkrankheit«) er indført af Wienerpatologerne v.
Pirquet og Schick som Betegnelse for et
ejendommeligt Symptomkompleks, der ofte
udvikler sig hos Personer, der har faaet
indsprøjtet artsfremmed Serum. Som
Regel drejer det sig om Difteriserum, der
i Praksis vindes af Heste, immuniserede
med Difteritoxin. Det er ikke det i Serum
værende Antitoxin, der fremkalder S., men det
artsfremmede (in casu Hest) Proteinstof.
Normalt Hesteserum vilde gøre samme Virkning.
Hos Personer, der ikke før har faaet Serum,
viser S. sig i Reglen 8—12 Dage efter
Indsprøjtningen; der findes altsaa en
Inkubationstid, til Trods for at det virksomme Agens (det
artsfremmede Proteinstof) jo ikke er levende
ell. formeringsdygtigt. Efter Inkubationstiden
fremkommer et kløende Hududslet, der ganske
minder om »Nældefeber«; det findes som oftest
spredt over hele Legemet, ikke sjældent
symmetrisk ordnet. Pletterne er ikke meget
bestandige, staar ofte kun faa Timer, afbleges og
afflades, saa ny Pletter bryder ud o. s. v. Dette
plejer at vare et Par Dage. Dosis af det
indsprøjtede Serum er uden større Indflydelse paa
Inkubationstidens Varighed. Sygdommens
Hyppighed er 10—30 %, den er mindst efter
intravenøs Indsprøjtning, størst ved subkutan.
Ofte kommer der tillige Feber, svulne
Lymfekirtler og Vædskeansamling i Led ell. Vævet
under Huden (Ødem). Sjældent fremkommer —
forbigaaende — Æggehvideudskillelse i Urinen.
Ledsmerter kan være meget plagende.
Hududslettet kan i sjældne Tilfælde være meget
udbredt og da ligne Skarlagensfeber.
Hos Personer, der kort Tid (3—8 Uger) i
Forvejen har faaet indsprøjtet samme Art af
Serum, indtræder Symptomerne i Tilslutning til
den gentagne Indsprøjtning ofte med meget kort
Inkubationstid (faa Timer), og
Hudsymptomerne (ødem, Rødme) er nu stærkt fremtrædende
paa selve Injektionsstedet, men kan ogsaa være
spredt over den øvrige Del af Legemet. Der
findes ofte tillige Svimmelhed, forbigaaende
Hjertesvækkelse, Uro (rudimentært anafylaktisk
Chock [se Anafylaksi]). Denne
Reaktionsmaade kaldes øjeblikkelig,
forstærket Reaktion (sofortige verstärkte
Reaktion). Faretruende er denne Reaktionsmaade
kun, dersom Serum indsprøjtes direkte i
Aaresystemet. Er dette dog nødvendigt, maa
Injektionen ske meget langsomt, og ved første
indtrædende faretruende Symptom maa afbrydes.
Er der gaaet længere Tid mellem 1. og 2.
Injektion (Maaneder ell. Aar), udvikler
Symptomerne sig ikke saa akut som ved »den
øjeblikkelige Reaktion«, men dog hurtigere og
stærkere end efter 1. Injektion, saakaldet
fremskyndet Reaktion (beschleunigte
Reaktion). Behandlingen er rent symptomatisk.
Symptomernes Fremkomst skyldes Forening
mellem det i Serum værende artsfremmede
Proteinstof og et hertil svarende specifikt i
(Menneskets) Organisme reaktivt dannet Antistof.
Efter 1. Injektion gaar der 8—12 Dage, før dette
Antistof er produceret i tilstrækkelig Mængde
til at give Symptomer ved Forening med det
indsprøjtede, endnu i Organismen værende
Protein (Antigen), derfor den lange Inkubation
o. s. v. Ved den øjeblikkelige Reaktion findes
Antistof i Organismen som Følge af
Indbringelsen ved 1. Injektion, og ved den fremskyndede
Reaktion dannes Antistoffet hurtigere.
Da S. yderst sjældent er farlig, er der som
Regel ingen Grund til at undlade at give Serum
af Frygt for S. Skal Serum gives intravenøst
hos en med Serum forudbehandlet, kan før den
egl. Injektion gives 2—5 cm3 subkutant og først
efter 1—2 Timer den intravenøse Injekt. Faren
nedsættes herved.
O. T.
Serumterapi, se Serumbehandling.
Servaes [zær’va.s], Franz Theodor
Hubert, tysk Forf., f. i Köln 17. Juni 1862,
studerede i Tübingen, Leipzig, Strassbourg og
Bonn Filosofi og Germanistik, levede fra 1887
først i Berlin, derpaa i Wien, hvor han en Tid
lang var Feuilletonredaktør ved »Neue frie
Presse«. Han har skrevet Dramaerne
»Stickluft« og »Der junge Tag«, Romaner som
»Gärungen« og »Michael de Ruyters Witwerjahre«, men
sin egl. Bet. har han dog vundet som Kritiker
og Essayist. Han har udg. den smukke Biografi:
»Heinrich von Kleist« (1902), fremdeles »Goethe
am Ausgang des Jahrhunderts«, Essaysamlingen
»Präludien« (1889), samt en Karakteristik af
»Th. Fontane« (1900).
C. B-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
