Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien - Serbien, Gammel- ell. Raška - serbisk Kirke - serbisk Sprog og Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offensivt Forbund med Montenegro, Bulgarien
og Grækenland. Milovanovitch døde 1912, og
Regeringens Ledelse overtoges af Pashitch. S.
A. aabnede Balkan-Ligaen saa Krigen med
Tyrkiet (se Balkankrigene), hvilken 1913
efterfulgtes af en Krig mellem de sejrende Stater
indbyrdes. Balkankrigene skaffede S. det
nordlige Makedonien, Gammelserbien. S. søgte
derefter at udvide sig paa den nyskabte Stat
Albaniens Bekostning, men maatte efter et
Ultimatum fra Wien opgive sine Planer, da
Rusland heller ikke denne Gang vilde yde væbnet
Støtte. 1914 bragte Fyrstemordet i Sarajevo og
det østerr.-ung. Ultimatum til S. i den
Anledning Verdenskrigen til Udbrud (se
Verdenskrigen). S. kom helt under fjendtlig
Besættelse, og Regeringen maatte søge Tilflugt paa
Korfu, hvor der 1917 sluttedes en Pagt mellem
den og Trumbitch, Leder af de jugoslaviske
Separatister i Østerrig-Ungarn om en
Sammenslutning, i hvilken ogsaa Montenegro — som
ikke selv deltog i Forhandlingerne — skulde
gaa op. Efter Østerrig-Ungarns Sammenbrud
vedtoges denne Sammenslutning mellem S.,
Østerrig-Ungarns sydslaviske Provinser og
Montenegro — ikke uden Protester fra
montenegrinsk Side — paa en Kongres i Neustadt
Novbr 1918. Den unge Stats officielle Navn blev
»den serbisk-kroatisk-slovenske Stat«. Alm. er
den kortere Betegnelse »Jugoslavien«. Kong
Peter betragtedes som foreløbig Regent i den
ny Stat, indtil en Forfatning kunde blive skabt.
Decbr 1919 dannede Protitch Kabinet med
Trumbitch som Udenrigsminister. Aug. 1920
overtog Demokraternes Leder Davidovitch
Ledelsen af Regeringen. De største
Vanskeligheder laa foreløbig i Striden med Italien, der
April 1915 af Ententen havde faaet Løfte om
Dalmatien m. m., og i de mange Modsætninger
mellem de gr.-kat. Serbere og de rom.-kat.
Kroater, der ikke i Aarh. havde haft
Traditioner fælles. Striden med Italien kom til
Afslutning ved Rapallo-Traktaten 1920, hvorved
Italien opgav Kravet paa Dalmatien, og Fiume
blev en uafhængig Havn. Fiume-Spørgsmaalet
voldte dog vedblivende Vanskeligheder, og de
naturlige Interessemodsætninger mellem
Østerrig og Italien forsvandt ikke, fordi Jugoslavien
var traadt i Østerrigs Sted. Først Novbr 1920
kunde Valgene til en konstituerende
Forsamling finde Sted. Forsamlingen talte 420
Medlemmer. Det største Parti udgjorde de
Radikale; efter dem kom Demokraterne, det af
Raditch ledede kroatiske Bondeparti, de kroatiske
Nationalister, de slovenske Klerikale, de
bosniske Muhammedanere og Kommunisterne.
Pashitch dannede Jan. 1921 en Koalitionsregering
af Radikale og Demokrater. 16. Aug. 1921 døde
Kong Peter, og Alexander, der havde været
Regent under Faderens langvarige Sygdom,
blev Konge. Han ægtede 1922 Kong Ferdinand
af Rumæniens Datter Marie. Kronprins Peter
fødtes 1923. I den konstituerende Forsamling
stod en haard Strid mellem de centralistiske
Regeringspartier og Tilhængere af en
Føderativforfatning, bl. hvilke Raditch’ kroatiske
Bønder var de ivrigste. Centralisterne sejrede,
og Forfatningen, der vedtoges 28. Juni 1921,
gjorde det ny S. til et parlamentarisk styret
(Etkammer), arveligt Monarki i Dynastiet
Karageorgevitch’ Haand. Raditch krævede
Revision af Forfatningen. Valgene 1923 svækkede
Pashitch’s Majoritet; han holdt sig ved Magten,
saa længe Raditch’s Parti gjorde
Parlamentsstrejke; da Raditch 1924 skiftede Taktik,
opløste Pashitch Kamret og vandt ved Nyvalgene
Febr 1925 en saa stærk Position, at han kunde
opløse Raditch-Partiet, og sætte dets Førere
under Anklage for statsfjendtlige Handlinger.
Raditch sadlede brat om, og det kom til en
Forsoning mellem Serbere og Kroater. Novbr
1925 blev Raditch Undervisningsminister i
Pashitch’s Kabinet.
A. C.
Serbien, Gammel- ell. Raška, hyppig
anvendt Benævnelse for Omraadet omkring
Tilløbene til den øvre Del af Morava og af
Vardar. Før 1455 udgjorde det en Del af det
gamle serb. Rige. Gammel-S. omfatter
Kosovo-Sletten, og den vigtigste By er Prizrend.
(H. P. S.). N. H. J.
serbisk Kirke. Denne er en Afdeling af
den gr.-kat. Kirke, men selvstændig i sin
Styrelse. Den øverste Embedsmand er en
Metropolit, som bor i Belgrad. Han har atter
Biskopper under sig.
A. Th. J.
serbisk Sprog og Litteratur. Serbisk tales
af c. 9 Mill. i største Delen af Jugoslavien, d.
v. s. i det tidligere Serbien, Bosnien,
Hercegovina, Dalmatien, det sydøstlige Kroatien,
Slavonien, Syrmien og en Del af Banatet, samt
i Montenegro. Sprogomraadet begrænses af
Slovensk, Magyarisk, Rumænsk, Bulgarsk,
Albanesisk og Adriaterhavet. Udenfor findes enkelte
mindre Sprogøer i det sydlige Ungarn og i
Banatet. En lille serb. Befolkning findes mellem
Bulgarere og Albanesere i det saakaldte
Gammel-Serbien og i Rusland i Guv. Cherson,
indvandret midt i 18. Aarh.; endvidere findes der
tre serbisktalende Landsbyer i den ital. Prov.
Campobasso. Det serb. Sprog, der sammen med
Slovensk og Bulgarsk danner den sydlige
Gruppe af de slaviske Sprog (s. d.), tales i fl.
Dialekter, der betegnes paa forsk. Maade. Efter
Udtalen af Ordet »hvad« deles de i de
štokaviske (štakaviske) Dialekter, der
omfatter Montenegro, Hercegovina, Bosnien,
Serbien og Slavonien, de tšakaviske,
Kystdialekterne, som er af ældre Præg end de
andre og bl. a. har bevaret den opr.
Accentuation, og de kajkaviske mod NV., omkring
Agram, som dog rent sproglig set snarere
hører ind under Slovensk. En anden Inddeling
efter Udviklingen af den oldslaviske Lyd ě er:
Ikavisk mod V. (oldsl. rěči hedder her
rič), Jekavisk Ø. derfor (oldsl. rěči >
riječ) og Ekavisk Ø. derfor igen (oldsl.
rěči > reč). Grænserne er ikke skarpe (der
findes jekaviske og ekaviske Omraader inden
for Ikavisk). og den hele Inddeling er lige saa
lidt som den førstnævnte synderlig værdifuld.
En nøjere Undersøgelse af de sydslaviske
Dialekter er begyndt af Wien-Akademiet. I sin
spec. hercegovinske Form er den jekaviske
Dialekt blevet Skriftsprog for hele det serb.
Omraade. Det skrives enten med lat. Alfabet (af
den rom.-kat. Befolkning mod V.) og kaldes saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
