- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
240

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seng

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Middelalderens Sengelejer kunde redes med
Halm og Lædervaar, men Datiden, hvis
Boligudsmykning for en stor Del var Tekstil, kunde
ogsaa udfolde den største Luksus i Sengeudstyret,
ikke blot med Linned, men ogsaa med
pragtfulde, farverige og kostbare Vævninger. Ikke
mindst i de nordlige Lande maatte Kulden, som
Boligernes primitive Kaminer og Ovne kun
daarligt kunde modvirke, friste til at omgive
Sengen med lunende Omhæng, der tilmed ogsaa
kunde værne mod uvedkommende Blikke og mod
Snavs og Utøj fra de utætte Lofter. Den senere
Middelalder udformede et helt Sengetelt med
vandret ophængt Himmel og med bevægelige
Gardiner, Spærlagen, hængende paa Stænger
(Sper, Spyd).

Snedkerkunstens Fremskridt i Sengotikkens
Periode (15. Aarh.) blev ogsaa udnyttede for at
lune Nattelejet, der nu omgaves med Panelværk.
De vægfaste Sengesteder indrammedes af
Træværk med Døre i Forsiden og blev til de endnu
i gammeldags Bøndergaarde kendte Hulsenge
ell. Tætsenge, i Alm., men ikke helt rigtigt
kaldte Alkover. Renaissancetidens panelede Senge
var maaske lignende, men flyttelige Sengeskabe.
De løse Sengesteder omformedes dog i Alm.
saaledes, at Baldakinen ell. Himmelen udførtes i
Træ og kom til at hvile dels paa et højt
Hovedgærde, dels paa Stolper ved Fodendens Hjørner
(Himmelsenge, Stolpesenge); de ældste
Eksemplarer i gotisk Stil, fra Tiden c. 1500, er endnu
ret beskedne, men den nordiske Renaissance (c.
1600) udfoldede paa dette Omraade en vældig
Pragt og smykkede S. paa det kosteligste, med
Snitværk og Indlægning, Sølv og Ibenholt.
Samtidig vedblev dog ogsaa Spærlagen at være i
Brug, og da Omhængene skjulte det kostbare
Træværk, gik dette igen af Mode, og man
nøjedes nu med et simpelt Stativ til Støtte for det
hermetisk tillukkede Omhæng, der samvirkede
med Datidens talrige og tunge Dyner, hvori
Danmark ekscellerede; de danske Dyner vakte
i al Fald allerede paa Christian 4’s Tid
Udlændinges Forbavselse. Omhængssengene
kaldtes i Danmark franske S.,
Tapetseri-S., og var i Brug baade som
Standseng og Rejseseng før Midten af 17. Aarh.,
samtidigt med de udskaarne Himmelsenge.
Enevældens Barokstil lod Stolperne ved
Fodenden falde bort og anbragte
Himmelen hængende under
Loftet ligesom i den senere
Middelalder, men vedblev at udstyre
baade Himmelen og selve S. med
Snitværk. Naar S. og
Himmelen havde samme Længde, hed
den Baldakinseng eller
Duchesseseng. Var
Himmelen kortere, hed den
Engleseng (lit d’ange), saafremt den var
udskaaret (Fig. 4); var den udført i Tapetseri,
hed den Pavillonseng. S. af denne
pompøse Art gjordes yderligere
virkningsfulde ved at opstilles i pragtfulde
arkitektoniske Omgivelser, i Alkover (s. d.). Hele
det Ceremoniel, der allerede i Middelalderen var
vokset op omkr. de Fornemmes S. (smlg. lit de
justice
, lit de parade), kulminerede i Ludvig XIV’s
højtidelige »lever«, naar Hoffet bivaanede
Solkongens Morgentoilette bag Alkovens Balustrade.
I 18. Aarh., især under Louis XVI-Stilen, blev S.

Fig. 1. Middelalderlig Seng.
Fig. 1. Middelalderlig Seng.


Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3. Udskaaren Himmelseng (17. Aarh.).<bDansk Folkemuseum.
Fig. 3. Udskaaren Himmelseng (17. Aarh.).

Dansk Folkemuseum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free