Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senat - Senator - senatus auctoritas - senatus consultum - senatus populusque Romanus - Send - Send - Sendai - Sendjerli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde der ikke komme en egl. Senatsbeslutning
(senatus consultum) i Stand, men kun en
Meningstilkendegivelse (senatus auctoritas), der
ikke havde bindende Kraft. I Kejsertiden var
S.’s Myndighed i Beg. paa en vis Maade i
Tiltagende. Dels fik det, som allerede omtalt,
formelt Ret til at supplere sig selv, dels gav de
første Kejsere det en temmelig vidtstrakt Del i
Rigsstyrelsen. Over en stor Del af Provinserne
beholdt S. Ledelsen, medens Kejseren forbeholdt
sig andre, og desuden fik S. nu i mange vigtige
Sager, f. Eks. i Majestætsfornærmelsessager og
i Sager, hvori Senatorer var indviklede,
dømmende Myndighed; men i Realiteten maatte S.
dog oftest bøje sig for Kejserens Vilje. Derimod
medførte Mangelen paa Regler for Tronfølgen,
at S. ved Kejserens Død stod som Indehaver af
den suveræne Myndighed og som den eneste
Bevarer af Kontinuiteten i Rigsstyrelsen, saa at
den ny Kejser maatte have sit Valg stadfæstet
af S. Men da det snart blev Soldaterne saavel i
Rom som i Provinserne, der kom til at raade
over Kejservalget, fik denne Stadfæstelse i
Virkeligheden kun ringe Bet., og da Kejserne
efterhaanden lod større og større Dele af
Forvaltningen besørge ved deres egne Embedsmænd,
blev S.’s Bet. dog ringere og ringere, og
Stillingen som Senator til sidst kun en Hæderspost.
Alene Forvaltningen af Roms kommunale
Anliggender, som S. havde haft fra den Tid, da
Romerstaten var identisk med Roms Kommune,
beholdt S. saaledes tilbage, og da Konstantinopel
blev Rigshovedstad, oprettedes der et lgn. S. der.
H. H. R.
S. er i nyere Tider blevet brugt i mange
Stater for at betegne en Del af Lovgivningsmagten,
særlig Førstekammeret. I den tidligere polske
Rigsdag hed de høje Rigsembedsmænd med
selvstændigt Sæde Senatorer, og 1791—96 og
1815—31 hed første Kammer i de polske
Forfatninger S. Under det fr. Konsulat og
Kejserdømme 1800—15 var der et Sénat conservateur
af livsvarig udnævnte Medlemmer; genoprettet
1852—70. Ogsaa den republikanske fr.
Forfatning af 1875 har et S., men folkevalgt, den ene
Afdeling af Nationalforsamlingen. Fremdeles
bruges Navnet om første Kammer i Belgien
(siden 1831), i Spanien (1837—68 og efter den nye
Forfatning af 1876), i Sardinien (1848—61) og
senere i Italien, i Rumænien (siden 1864), i
Portugal (siden 1911), i Tschekkoslovakiet
(siden 1920) og i Polen (siden 1921). Endvidere
kaldes Kongressens øverste Afdeling i den
nordamerikanske Union siden 1789 S., og ligeledes i
Mexiko og i Fristaterne i Sydamerika; dette var
ogsaa Tilfældet i Kejserdømmet Brasilien
(1822—90). 1809—1917 kaldtes i Finland Landets
øverste Myndighed S., delt i en udøvende Afdeling
(Regeringsraad) og en dømmende (Højesteret);
ogsaa i Kejserdømmet Rusland var S. 1802—1917
Navn for Højesteret. Endelig er S. Navn for
Regeringsraadene i de tre tyske Hansestæder.
E. E.
Senator, se Senat.
senatus auctoritas, se Senat.
senatus consultum, se Senat.
senatus populusque Romanus (lat.),
forkortet S. P. Q. R., »det rom. Senat og Folk«, var
hos Romerne den staaende Formel, hvormed
den samlede Statsmagt blev betegnet.
H. H. R.
Send, se Føring.
Send er en forvansket tysk Gengivelse af
»Synode«, og man forstod i Tyskland i
Middelalderen ved Sendretter (Synodalretter)
Biskoppernes ell. senere Archidiakonernes
Jurisdiktion paa de Synodalforsamlinger, som
afholdtes nogle Gange aarlig i hvert Sogn, og hvor
man beskæftigede sig med kirkelige Straffesager
mod Lægfolk. Processen udmærkede sig især
ved, at der i Sognene var ansat et Antal testes
synodales, S.-Vidner, som i Henhold til aflagt
Ed var pligtige til at angive alle Overtrædelser
af Kirkeloven, der kom til deres Kundskab, og
optræde som Anklagere over for de Skyldige
(se Nævninger, S. 370). I Danmark afholdt
i den kat. Tid Bisperne ligeledes Ting til
Paadømmelse af Brud paa Kirkeloven rundt om i
Stifterne, men den nærmere Fremgangsmaade
er os ubekendt.
(Ludv. H.). P. J. J.
Sendai, By i Japan paa Østkysten af Øen
Hondo, ligger ved Floden Hirosegava og er
forbunden med Tokio og Havnestaden Sivogama
med Jernbaner. (1920) 118984 Indb. S. har stor
Handel og Fabrikation af Silkevarer og lakerede
Varer, er Sæde for en Overret og Kommandoen
for en Militærdivision.
M. V.
Sendjerli, lille Landsby i Nordsyrien, omtr.
72 km NØ. f. Alexandrette, ikke langt fra
Floden Kara-Su (»Sort Vand«), kendt ved, at der
nær den findes storartede Ruiner af en
Oldtidsby, hvis Mure er kendelige, endog i ikke
ringe Afstand. Egnen er sumpet og usund og
besøges kun sjældent af Rejsende, hvorfor de
mærkelige Levninger i lang Tid har kunnet
undgaa Europæernes Opmærksomhed. Stedet
blev først opdaget og undersøgt af Hamdi-Bei.
Han foretog nogle Udgravninger, ved hvilke
han straks fremdrog en Del interessante
Skulpturer. Siden blev Stedet 1888 og flg. Aar udgravet
af en preuss. Ekspedition under Humann,
Puchstein. Winter og Dr. F. v. Luschan. I Midten
af den gl. By laa Overstaden (Akropolis), en
ægformet Høj, indtil 335 m lang og 240 m bred.
Paa alle Sider har Højen været omgivet af
Mure, der endnu træder tydelig frem; man ser
ligeledes Rester af Taarne og af Porte, prydede
med Skulpturer. Indenfor, paa selve Pladsen,
fandtes ved Udgravningerne forsk. Mure og
Rester af Bygninger. Af stor Værdi er de
Indskrifter, der fremdroges ved Undersøgelserne.
Der var assyriske Indskrifter i Kileskrift, af
hvilke en skyldes Assurhaddon (681—667), i
hvis Dage Byen med tilhørende Landskab stod
under Assyrien. Men der fandtes ogsaa
Indskrifter med Bogstavskrift, affattede paa
Aramaisk og hidrørende fra indfødte uafhængige
Konger, af hvilke i det mindste den ene ogsaa
kendes fra samtidige assyriske Indskrifter.
Disse Konger tilhører 8. Aarh. f. Kr. De
mærkeligste af disse var Panamu og Bar-rekab; den
sidste opbyggede Facaden af en af de fundne
Bygninger. Byen hed Samalla, maaske »den
til venstre« ɔ: »den nordlige (By)«. Den nævnes
oftere i assyriske Indskrifter (samlede af V.
Schmidt, »Assyriens og Ægyptens gamle
Historie«, II, S. 735—36), da Assyrerkongerne stadig
søgte at gøre sig til Herrer over Byen og det
under dets Konger staaende Rige. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
