Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seidelin - Seidl, Anton - Seidl, Arthur - Seidl, Johann Gabriel - Seidler, Ernst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gloslunde Hans S. (1701—90), til Apoteker i
Nykjøbing paa Falster Claus S. (1702—82),
der efterlod en senere trykt, interessant og
livfuld Levnedsbeskrivelse, bl. a. omhandlende
hans mange Rejser, og til Provst i Baag
Herred, Sognepræst i Gamtofte David S.
(1711—91). Den førstnævnte af disse tre Brødre blev
Fader til Bogtrykker, Bladredaktør og Litterat
Claus Henrik S. (1761—1811), der,
udfoldende en rastløs Virksomhed, tilhørte Tidens
frisindede Retning, og som var Forlægger for
Otto Horrebow, M. C. Bruun og P. A. Heiberg.
Bl. Provst D. S.’s Børn skal nævnes Sognepræst
til Vor Frue Kirke i Odense Christian S.
(1740—99), Sognepræst til Kjøng Iver S.
(1747—1837) og Udgiveren af Odense Adressekontors
Efterretninger, cand. jur. Frederik S.
(1750—1822). Odense præsten var Fader til Hof- og
Universitetsbogtrykker, Oberstløjtnant og
Kommandør for Kbhvns borgerlige Artilleri
Andreas S. (1777—1840) og til Viceadmiral
Hans Diderik Brinck S. (1779—1859).
Pastor I. S.’s ældste Søn, Herredsfoged,
Justitsraad, Dr. jur. David Niels Dorph S.
(1779—1843), optraadte som jur. Forf.; en yngre Søn,
Provst i Baag og Vends Herreder, Sognepræst
i Dreslette, Konsistorialraad Valentin
Peter S. (1781—1862), fik Rang med Biskopper i
Anledning af sit 50-Aars Jubilæum. Den nævnte
cand. jur. F. S. var Farfader til Historikeren,
cand. philol. Hans Christian Paulus S.
(1813—72), der udgav Diplomatarium
Flensborgense (I—II, 1864—73, afsluttet af Fridericia).
Sidstnævntes Broder, Grosserer i Kbhvn,
Etatsraad Sabinus Theodor Villiam
Halvor S. (1819—1904), drev en meget betydelig
Manufakturforretning med Filial i Manchester.
— Ovenn. Slotspræst J. S. var Fader til Mag.
Nicol S. (1666—1737), der ogsaa blev Præst i
Skanderborg, og som i en fremrykket Alder
afslog Viborg Bispestol, og til Sognepræst i Ousted
Hans S. (1672—1751), hvis Søn var
Generalauditør, Justitsraad Søren S. (1705—98).
Sidstnævntes Faster Else S. ægtede Sognepræst i
Aarslev Anders Knudsen Thoustrup. Deres
ældste Søn, Sognepræst til Vonsild Jørgen S. (død
1729), tog Moderens Slægtsnavn. Han var
Farfader til de to Brødre, Distriktslæge paa
Broerne i Kbhvn Peder Steenfeldt S.
(1748—1817) og Sognepræst i Arrild Jens S.
(1750—1806). Distriktslægen var Fader til
Distriktslæge i Roskilde Johannes Henrik S.
(1786—1855) — hvis Søn, Arkitekten Johannes
Henrik Bernhard S. (1820—63), opførte
Raadhuset i Helsingør — og til Viceadmiral
Jens S. (1790—1863), der i en Aarrække
beklædte Stillingen som Navigationsdirektør. Bl.
sidstnævntes Sønner skal nævnes Sognepræst
ved Vor Frue Kirke i Aarhus Ferdinand
Emil S. (1822—1908), der udfoldede en rig
Virksomhed paa de kristelige
Kærlighedsgerningers Omraade, og Prof. i deskriptiv
Geometri ved Polyteknisk Læreanstalt Carl Julius
Ludvig S. (1833—1909), som bl. a. udgav en
Lærebog i Projektionstegning (1879). Fra den
ovenn. Sognepræst i Arrild nedstammer cand.
jur. Andreas Peter S. (f. 1864), der var
Direktør for Rigshospitalet 1910—22, og Lægen
Harald S. (f. 1878). Denne, der bl. a. har
virket som Prof. i Patologi i Meksiko, er Forf. af
talrige Afhandlinger i danske og udenlandske
Tidsskrifter. Han har desuden foretaget
videnskabelige Ekspeditioner til Meksiko, Jamaica og
Vestafrika.
P. B. G.
Seidl [’za^idəl], Anton, ung. Musiker
(1850—98), var Elev af Konservatoriet i Leipzig,
kaldtes derfra til Bayreuth, hvor han arbejdede
for og med Richard Wagner paa Fremførelsen
af dennes Musikdramaer. Ypperlig forberedt i
denne Skole blev S. paa Wagner’s Anbefaling
Dirigent hos Angelo Neumann (bl. a. af dennes
ambulante Wagner-Teater); 1885 kaldtes S., der
havde opnaaet stort Ry som Orkester- og
Operaleder, til New York, hvor han ledede de tyske
Operaopførelser og skabte et fortræffeligt, efter
ham benævnt Koncertorkester. I New York
døde han. (Litt.: Biografi af H. C.
Krehbiel [1898 og 1899]).
W. B.
Seidl [’za^idəl], Arthur, tysk Musikforf.
i München 8. Juni 1863 og uddannet i Filosofi,
Litteraturhistorie og Musik; siden 1904 har han
været musikhistorisk Lærer ved Konservatoriet
i Leipzig. Hans Skr vedrører navnlig moderne
Musik og er delvis af agitatorisk Karakter:
»Vom musikalisch Erhabenen« (2. Opl. 1907),
»Richard Strauss«, »Wagneriana« (3 Bd),
»Moderne Dirigenten«, »Kunst und Kultur«, »Hans
Pfitzner«, »Musik-Dramaturgie« (2 Bd) etc.
(Litt.: Biogr. af L. Frankenstein [1913]).
W. B.
Seidl [’za^idəl], Johann Gabriel, østerr.
Digter, f. i Wien 21. Juni 1804, d. smst. 18.
Juli 1875. Han studerede Jura, men maatte,
da han mistede sin Fader, tidlig begynde at
ernære sig selv ved sin Pen. 1829 blev han
Overlærer ved Gymnasiet i Cilli, 1840 Kustos
ved Mønt- og Antikkabinettet i Wien, samt
Censor indtil 1848. Til kejserlig Hofskatmester
udnævntes S. 1856, Regeringsraad 1867,
afskediget 1871; Aaret før sin Død fik han
Hofraads-Titlen. Allerede tidligere var han blevet
Medlem af »Akademie der Wissenschaften«.
Som folkelig Lyriker og Balladedigter vandt
han Ry. Han skrev bl. a. den østerr.
Nationalhymne: »Gott erhalte Franz den Kaiser«, »Das
Glöcklein des Glücks« og »Der tote Soldat«.
Fremdeles Dialektdigte, samlede i »Gedichte
in niederösterreichischer Mundart«, og
Sangspil, som »’s letzte Fensterin« og »3 Jahre
nach’m letzten Fensterin«, samt Noveller,
samlede i »Noveletten« (1838) og »Laub und
Nadeln« (2 Bd, 1842). Han er et ægte Wienerbarn,
følelsesfuld og munter, elegant i formel
Henseende. »Dichtungen« (3 Bd, 1826—29), »Ges.
Schriften« (4 (Bd, 1876—81), »Ausgew. Werke« (1905
og 1908). (Litt.: A. Schlossar, »J. G. S.«
[1882]; K. Fuchs, »J. G. S.« [1904]; F. Hirth,
»J. G. S.« [1904]).
C. B-s.
Seidler [’za^itlər], Ernst, Ritter von, østerr.
Minister, f. 1861, virkede som
nationaløkonomisk Forf. og Forelæser samt som ministeriel
Embedsmand, indtil han efter Ministeriet
Clam-Martinaes Fald i Juni 1917 fik overdraget at
danne et Ministerium. Han havde til at
begynde med den fornødne parlamentariske Støtte
fra det polske Parti, men dette Forhold varede
ikke ved. De nationale Vanskeligheder viste
sig for stærke for ham som for saa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
