Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sedum - See, G. v. - See, Thomas Jefferson Jackson - Seebach, Maria Wilhelmina - Seebach's modificerede Bøgehøjskovsdrift - Seeberg, Reinhold - Seeckt, Hans von - Seedorff Pedersen, Hans Hartvig - Seefeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af ovenn. Arter dyrkes de fleste i Haver,
særlig i Stenpartier, de trives bedst paa solrige,
tørre Steder og i sandet Jord. Til de alm.
dyrkede hører S. lydium og S. l. aureum, der er
anvendelig som Tæppebedsplante, S. Sieboldi og
S. S. variegatum, med en gul Plet i Midten af
Bladet, hvilke tillige dyrkes som Hængeplanter
i Stue, og S. spectabile, der foruden til
Stenpartier er anvendelig til Indfatning og som
Potteplante. S. formeres ved Deling, kun de
enaarige ved Frø.
P. F.
See [ze.], G. v., se Struensee, G. K.
See [si.], Thomas Jefferson
Jackson, amer. Astronom, f. 19. Febr 1866 i
Montgomery (Miss.) og studerede Astronomi ved
Missouris Univ. og i Berlin, hvor han 1892
promoveredes med sin Afh.: »Die
Entwickelung der Doppelstern-Systeme« (1893). 1896 blev
S. ansat ved Lowell Observatory i Flagstaff,
Arizona, hvor han fornemmelig observerede
Dobbeltstjerner paa den sydlige Himmel, 1899
blev han knyttet til Naval Observatory i
Washington D. C. og er siden 1903 Bestyrer af
Naval Observatory, Mare Island, California.
Foruden talrige Observationer af
Dobbeltstjerner, de store Planeter og deres Drabanter,
teoretiske Studier af kosmogonisk Indhold,
publicerede i Fagskrifter, har S. skrevet:
Researches on the evolution of the stellar system,
I—II (Lynn Mass. 1896 og 1910). Af andre
Arbejder nævnes: Electrodynamic wave theory
of physical forces, I—II (1917, 1922).
Jordskælvet i San Francisco 10. Apr. 1906 gav
Anledning til indgaaende Studium af dettes
Oprindelse, og herom har han publiceret Afh.
Researches on the physics of the earth (1906—07).
(Litt.: W. L. Webb, Brief Biography of T.
J. J. S. [1913]).
J. Fr. S.
Seebach [’ze.bak], Maria Wilhelmina,
tysk Skuespillerinde, f. 24. Febr 1829 i Riga,
d. 3. Aug. 1897 i St Moritz. S. var Datter af
en Skuespiller og begyndte allerede som Barn
at spille Komedie og blev efterhaanden en af
tysk Skuespilkunsts mest poetiske
Fremstillerinder af Elskerinderoller, navnlig var hun
beundret som Margrethe i »Faust«. Hun havde
kun sjældent blivende Sted, men optraadte
overalt i Riget og gæstede ogsaa amer. Scener
med sine navnkundige Roller Maria Stuart og
Hebbel’s Maria Magdalene. 1859 ægtede hun
Sangeren Albert Niemann, med hvem hun
optraadte som Fenella i »Den Stumme i Portici«.
Da hendes eneste Søn døde ung, rejste hun i
Mindet om ham af sine rige Midler et Hjem
for gamle, trængende Skuespillere i Weimar.
Hun optraadte sidste Gang 25. Apr. 1897 som
Esther i »Uriel Acosta« i Berlin. (Litt.:
Gensichen, »Aus M. S.’s Leben« [Berlin 1900]).
R. N.
Seebach’s [’ze.baks] modificerede
Bøgehøjskovsdrift kaldes en
Fremgangsmaade, ved hvilken man paa een Gang borttager
alle de Træer i en Afdeling, som ellers skulde
have været tagne ved de efterhaanden førte
Udhugninger. Tilbage bliver da kun saa mange
Træer, som hører til i en moden Bevoksning,
og Meningen er, at de efterhaanden skal slutte
sig sammen igen. For at skærme Jorden
frembringes der samtidig med S.’s Hugst en
Opvækst paa Afdelingen, og Meningen er, at
denne Opvækst skal gaa ud igen, efterhaanden
som de gamle Træer slutter sig, saa Afdelingen
kan forynges endelig paa sædvanlig Tid og
Maade. Denne modificerede Drift er kun en
Nødhjælp under særegne Forhold.
C. V. P.,
Seeberg [’ze.bærk], Reinhold, tysk
protestantisk Teolog, f. i Pörrafer i Livland 5. Apr.
1859, blev efter Studier i Dorpat og Erlangen
1884 Privatdocent og 1885 Prof. extraord. i
Dorpat, 1889 Prof. ord. i Erlangen, hvorfra han
1898 forflyttedes til Berlin for at danne en
konservativ Modvægt mod den liberale
Harnack; imidlertid har S. ingenlunde altid
kunnet tilfredsstille de Krav, som man fra
konservativ-teologisk Side stillede til ham, og hans
Program for en »moderne positiv Teologi« gav
Anledning til en livlig Meningsudveksling. Hans
videnskabelige Hovedværk er: »Lehrbuch der
Dogmengeschichte«, I—IV (3 Opl., 1913—23);
desuden kan nævnes »Die Theologie des Duns
Scotus« (1900), »Grundriss der
Dogmengeschichte« (4. Opl., 1919), »Die Grundwahrheiten
der christlichen Religion« (7. Opl., 1921),
»Christliche Dogmatik«, I—II (1925), »Ewiges
Leben« (5. Opl., 1920), »System der Ethik« (2.
Opl., 1920), »Aus Religion und Geschichte«, I—II
(1900—09), »Die Kirche Deutschlands im 19.
Jahrhundert« (3. Opl., 1910).
H. M.
Seeckt [ze.kt], Hans von, preuss.
General, f. 1866, blev Officer 1887 og var ved
Verdenskrigens Udbrud Oberstløjtnant og
Stabschef ved 3. Armékorps. Under Krigen blev S.
stadig anvendt som Stabschef ved forsk. store
Kommandoer og gjorde sig navnlig kendt ved
sin Tjeneste hos Mackensen under dennes
Offensiver i Galizien og Serbien, og senere hos
Ærkehertug Karl. Efter Krigen traadte S. ind
i Rigsværnet, hvis Chef han har været siden
5. Juni 1920. Han har lagt samme Dygtighad
for Dagen, som han viste under Krigen, hvor
han blev anset for at være en af de allermest
fremragende tyske Officerer.
E. C.
Seedorff Pedersen, Hans Hartvig,
dansk Digter, f. i Aarhus 12. Aug. 1892. S. tog
Studentereksamen 1911 og kastede sig derpaa
over journalistisk og litterær Gerning af forsk.
Art. Debuterede som Forf. med
Digtsamlingen »Vinløv og Vedbend« (1916), der de
nærmest flg. Aar efterfulgtes af Samlingerne
»Hyben«, »Fra Danmark til Dvina«, »Mod
fremmede Stier«, »De syngende Palmer«, »De
hundrede Veje« (foruden nogle Privattryk). S.
vakte straks betydelig Opmærksomhed ved sin
fremragende versifikatoriske Evne. Hans
rytmiske Sans er overordentlig skarp, hans
billeddannende Formaaen fuld af Fantasi og Plastik.
Bl. den sidste Generations Lyrikere er han
den friskeste og muntreste, og fl. af hans Digte
har allerede naaet en betydelig Udbredelse
(»Røverne fra Rold« m. fl.).
J. Cl.
Seefeldt (Seefeld), uddød dansk
Adelsslægt, der opr. hørte hjemme i Jylland, og som
førte en med tre Sølv-Søblade belagt blaa
Bjælke i Sølv samt paa Hjelmen et lgn. Blad mellem
to af blaat og Sølv vekselvis delte Vesselhorn.
Hr. Thomes Mogensen til Dalsgaard,
omtalt 1408, var Stamfader til Rigsraaden Jacob
S. til Visborg (1545—99), der 1595 blev Medlem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
