- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
138

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schønheyder - Schønheyder, Christian Gottlieb Fredrich - Schønheyders Pulle - Schøning, Gerhard - Schøning, Jakob Marius - Schöningen - Schönit - Schönlanke - Schönleber, Gustav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christian Frederik S. (1782—1841), fra
hvem den heri Landet blomstrende Slægt
nedstammer. To af Admiralens Sønner,
Orlogskaptajn Gottlieb Peter S. (1818—91) og
Kontreadmiral Christian Vilhelm S.
(1820—97) havde Sæde i Folketinget.
P. B. G.

Schønheyder [’∫ø.nha^idərl, Christian
Gottlieb Fredrich
, norsk Socialøkonom,
f. 1874, Student 1892, cand. jur. 1897, Dr. phil.
1909 (»Kapitalen som Faktor i Menneskets
Virksomhed«), 1912 Docent ved den tekn.
Højskole i Trondhjem. Af populær videnskabelig
Art er hans Oversigtsbog »Virksomhed og
Økonomi«. Desuden har han behandlet økonomiske
Spørgsmaal i Dagspressen og skrevet en Rk.
Afhandlinger særlig i tyske Tidsskrifter.

Schønheyders Pulle [’sjø.nhaj’dərs-], i
Østersøen, c. 8 km SV. f. Gedser Fyrtaarn, en
isoleret, ret stor Pulle, der ligger i 6 1/2 à 7 m Dybde
og har 3,7 à 5 m Vand. Det lægeste Vand
findes paa Pullens vestlige Del, der ligger tæt ved
10 m Kurven, og er afmærket med en Vager.
G. F. H.

Schøning [’∫øneŋ], Gerhard,
Geheimearkivar, norsk Historiker, f. paa Gaarden
Skotnes i Lofoten 3. Maj 1722, d. i Kbhvn 18. Juli
1780, kom Foraaret 1739 ind paa Trondhjems
Katedralskole, i hvis lærde Rektor Benjamin
Dass han fandt en Velynder og Ven. 1742 kom
han til Kbhvns Univ., hvor han under Kamp
med trange Kaar efterhaanden erhvervede sig et
rigt Fond af Kundskab i alle Tidens Fag, og
saaledes udrustet overtog han 1751 Rektoratet
ved Trondhjem« Skole. Sammen med P. F.
Suhm og Biskop J. E. Gunnerus stiftede han
1760 »Det throndhjemske lærde Selskab«. Da
Suhm 1765 forlod Trondhjem, overtog S. s. A. et
Professorat i Historie og Veltalenhed ved Sorø
Akademi. Ti Aar senere blev han Langebek’s
Eftermand som Geheimearkivar. Af S.’s
Afhandlinger er et stort Antal trykt i det
Trondhjemske Selskabs og i det danske Videnskabsselskabs
Skrifter. Bl. de særskilt udgivne Værker skal
flg. nævnes: »Forsøg til de nord. Landes, særlig
Norges, gamle Geographie« (1751),
»Forbedringer til den gamle danske og norske Historie«
(sammen med Suhm; 1757), »Beskrivelse over
Throndhjems Domkirke« (1762), »Afh. om de
Norskes og en Del andre nord. Folkes
Oprindelse« (1769), »Norges Riges Historie« (3 Bd,
1771—81; naar til Olav Tryggvessøn). Han
forestod Trykningen af Olavsen’s og Povelsen’s
Rejser i Island 1752—57 (1772) og begyndte
Udgivelsen af Folioudgaven af »Heimskringla«, hvoraf
2 Bd forelaa 1777—78, medens Resten
besørgedes af S. og B. Thorlacius og Werlauff og
afsluttedes med 6. Bd 1826. 1778 paabegyndte han
Trykningen af Skildringen af en Rejse, som han
paa offentlig Bekostning foretog 1772—75. Først
i 1910 er dette vigtige Værk blevet udg. i sin
Helhed af Videnskabsselskabet i Trondhjem, ved
K. Rygh. Sit Bibliotek — 11000 Bd —
testamenterede han til Videnskabsselskabet i Trondhjem.
Karakteristisk nok opstillede S. allerede 1769
den Teori, at Nordmændenes Indvandring var
foregaaet N. om Bottenhavet, — den samme
Hypotese, som R. Keyser i 19. Aarh. uafhængig af
S. hævdede, og som var Grundlaget for den af
Keyser og P. A. Munch grundede norske hist.
Skole. S.’s Bet. for Udviklingen af den norske
Nationalfølelse i anden Halvdel af det 18. Aarh.
og for Grundlæggelsen af en national norsk
Historieforskning er i de senere Aar blevet stadig
klarere erkendt. (Litt.: L. Daae, »G. S.«
[1880]; Fr. Bull, »Fra Holberg til Nordal
Brun« [1916]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Schøning [’∫øneŋ], Jakob Marius, norsk
Postembedsmand, Statsraad, f. paa Grøtøy 25.
Febr 1856, blev Student 1874, cand. jur. 1879,
Efter i et Par Aar at have fungeret som
Sorenskriverfuldmægtig gik han 1882 ind i Marine
og Postdepartementets Postafdeling og blev 1885
Bureauchef, var derefter 1889—1901 Postmester
i Bergen, senere i Oslo, indtil han i Oktober
1903 ved Dannelsen af det andet Hagerup’ske
Ministerium indtraadte i dette som Chef for
Dept for udenrigske Sager, Handel, Søfart og
Industri. Sammen med Chr. Michelsen tog han
Afsked som Statsraad 28. Febr 1905, et Skridt
som den flg. Dag bevirkede den samlede
Regerings Demission; senere igen Postmester i Oslo.
I Bergen deltog S. meget i det politiske og
kommunale Liv og afgav som Suppleant Møde paa
Stortingene 1895, 1896 og 1897, hvert Aar en
kortere Tid. Som en af Postetatens dygtigste
Embedsmænd i vor Samtid har han med sit
energiske Initiativ gennemført mange
Forbedringer og tidsmæssige Ændringer; 23. Febr 1924
kunde han indvie Oslos nye, tidsmæssige
Posthusbygning. S. har udg. en Fortegnelse over
norske Posttjenestemænd (1888), en omhyggelig
udarbejdet Familiehistorie »Slægten Schøning
1599—1899« (trykt som Manuskript, 1899) samt
som Stortingsdokument »Indstilling om
Pestetatens Lønnings-, Ansættelses- og
Forfremmelsesvilkaar« (1893) og som kommunalt Aktstykke
»Indstilling om Folkeskolebørns Bespisning i
Bergen« (1896). Han har ogsaa med Held
arbejdet for Ligbrænding.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Schöningen [’∫ø’neŋən], By i den østlige Del
af den tyske Fristat Braunschweig i Kredsen
Helmstädt. har (1910) 9773 Indb. Fabrikation
af Kemikalier og Landbrugsmaskiner, Farver og
Cementvarer, Stenbrud, Kvæghandel; i
Nærheden Sukkerfabrikker og Brunkulsgruber.
(Joh. F.). O. K.

Schönit [sjø-], K2SO4,MgSO4,6H2O, er et
Dobbeltsalt af Kaliumsulfat og Magniumsulfat.
Det forekommer i ringe Mængde i
Stassfurtersaltene og vindes vel heraf, men fremstilles
desuden fabriksmæssigt ved at blande varme,
mættede Opløsninger af Kaliumklorid og Magnesit
(MgSO4,H2O); ved Afkøling udkrystalliserer det
da i store haarde Krystaller, der kalcineres
(afvandes) og sælges som Gødningsstof med c. 50 %
Kaliumsulfat. Ved Behandling af S. med mere
Kaliumklorid fremstilles Kaliumsulfat (s. d.), der
ligeledes kalcineres, pulveriseres og sælges som
en værdifuld 90 %’s Kaligødning.
S. P.

Schönlanke [∫ø.n’laŋkə], By i den preuss.
Grænseprov. Posen—Westpreussen, 22 km SV. f.
Schneidemühl, har (1910) 7849 Indb. Cigar- og
Skotøjsfabrikation.
O. K.

Schönleber [’∫ø.nle.bər], Gustav, tysk
Maler og Raderer, f. 3. Decbr 1851 i Bietigheim
(Württemberg), d. 1. Febr 1917 i Karlsruhe som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free