Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schønberg, Arnold - Schønberg, Edvard - Schönberg, Gustav Friedrich von - Schönborn, Friedrich - Schönbrunn - Schönebeck - Schöneberg - Schöneck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en saakaldt »Kammersinfonie«, Sange og
Ballader, en anden Strygekvartet (med
Sangstemme), mindre Stykker for Klaver og for
Orkester, »Monodramaet« Die Erwartung,
Dramaet »Die glückliche Hand« (til S.’s egen
Tekst), en Kvintet og Sextet (for blandede
Instrumenter) og Melodramaet Pierrot
lunaire (Recitation til Ledsagelse af Klaver,
Flygel, Klarinet, Violin og Cello); et stort
Oratorium »Die Jakobsleiter«, vides ikke at være
opført ell. fuldført. S. er endvidere Forf. af
en »Harmonielehre« (2 omarbejdede Opl. 1922),
og er tillige optraadt som Kunstmaler
(Udstilling i Wien 1901), — S., der i sin Musik opr.
knyttedes til Wagner’s senere Værker (særlig til
»Tristan«-Stilen), har omtr. fra 1906 (med
Kammersinfonien«) hyldet en mere og mere
radikal Retning, der sluttende sig til
Expressionismen, sætter sig ud over alle overleverede
Regler for Tonalitet, Form, Harmonik etc. Om
denne hans ny musikalske Stil, der for den
store Mængde synes fuldkommen ufattelig ell.
meningsløs, medens en mindre, fanatisk Kreds
betragter S. som et Geni og en Fører af stor Bet.,
har Fremtiden for sig ell. er Udslag af en opreven
og uligevægtig Tidsperiode, er det endnu
umuligt at dømme om. Enkelte af S.’s Værker har
i hvert Fald naaet at blive opført i Udlandet,
særlig »Verklärte Nacht«, Pierrot lunaire og
»Kammersymfonien«; de to sidste bl. a. i Kbhvn
og det sidste under S.’s egen Ledelse. I Wien
er dannet en »S.~Forening« til Fremme af hans
Gerning, hvilken, saa vidt ses, ikke har givet sig
større positive Udslag siden 1919 (»Der
glückliche Hand«). (Litt.: E. Wellesz, »A. S.«
[1921 og 24]).
W. B.
Schønberg [’∫ø.nbærg], Edvard, norsk
Obstetritiker, f. i Arendal 30. Decbr 1831, d.
i Oslo 14. Juni 1905. S. tog med. Eksamen 1857,
gjorde den sædvanlige Hospitalstjeneste og
studerede særligt Fødselshjælp. Han ansattes
1860 ved Oslo Jordemoderskole som
Hjælpelærer, som Reservelæge 1863 og som fast
Lærer 1870. 1867 blev han Eksaminator der. S.
holdt Forelæsninger over Obstetrik ved Univ.
1868—69 og var 1872—73 konst. Overlæge ved
Fødselsstiftelsen. 1875 tog han Doktorgraden
(»Om Tværlejets Behandling og Skulderfødslen«),
og 1876 blev han Faye’s Eftermand som Prof.
og Bestyrer af Fødselsstiftelsen og
Jordemoderskolen. S. oprettede en til Fødselsstiftelsen
knyttet Poliklinik for Børnesygdomme 1879. Den
overførtes 1892 til Rigshospitalet. En
gynækologisk Poliklinik oprettede han 1884 og en
gynækologisk Afdeling 1896. Fra 1864 havde S.
været ansat i Statens Medicinalkontor, hvor
han 1868 blev Fuldmægtig og Medicinalrevisor.
1874—75 var S. konstitueret Medicinaldirektør.
S. virkede ogsaa i Univ.’s Administration, hvor
han var Formand i det akademiske Kollegium
1884 og 1893—94. Han blev Formand for den
retsmedicinske Kommission 1900 og Medlem af
Nansen-Fondets Bestyrelse fra 1897. Bortset
fra mindre Afhandlinger om obstetriciske
Emner (Eklampsi, Bækkenformfejl, Fosterstillinger
og praktisk Fødselshjælp) har han skrevet
»Lærebog for Jordmødre« (1897), »Lærebog i
den operative Fødselshjælp« (1899), men
desuden forsk. hist. Værker, saaledes »Oversigt
over den norske med. Litt.« (Særtryk af
Jæger’s Litteraturhistorie) (1897); »Medicinens
Historie« (1903).
J. S. J.
Schönberg [’∫ø.nbærk], Gustav
Friedrich von, tysk Socialøkonom, f. 21. Juli
1839 i Stettin, d. 3l. Jan. 1908 i Tübingen. 1869
blev han Prof. i Basel, gik 1870 til Freiburg i.
Br., 1873 til Tübingen, ved hvis Univ. han fra
1900 beklædte Kanslerembedet. S.’s Studier har
overvejende omfattet social Historie og
moderne Socialpolitik, og han har nedlagt dem i en
Række Særafhandlinger, hvoraf de mere
betydelige fremtræder som Bidrag til det af ham
redigerede, højt ansete Samleværk »Handbuch
der politischen Oekonomie« (1. Udg. i 2 Bd,
1882; 4. Udg. i 3 Bd, 1896—98) og særskilt er
udgivne som »Volkswirtschaftliche
Abhandlungen«. Et større Arbejde af ham er
»Finanzverhältnisse der Stadt Basel im 14. u. 15.
Jahrhundert« (1879). S., der tilhører den,
navnlig ved G. Schmoller udformede historisk-etiske
Retning, har udøvet adskillig Indflydelse paa
Tysklands sociale Reformlovgivning i den sidste
Menneskealder; S. var 1872 med til at
grundlægge »Verein für Sozialpolitik«.
(K. V. H.). Sv. N.
Schönborn [’∫ø.nbårn], Friedrich,
Greve, østerr. Statsmand (1841—1907), var født i
Böhmen og optraadte tidlig som ivrig Katolik
og feudal Aristokrat mod de tysksindede
Ministerier. Han blev 1881 Statholder i Mähren og
fremmede efter Evne Tschekkernes nationale
Krav. Oktbr 1888—Juni 1895 var han
Justitsminister og søgte nu at afgrænse Retskredsene
i Böhmen efter Sprogforholdene. Siden 1881
var han livsvarigt Medlem af Herrehuset og
siden 1895 Præsident for Forvaltningsretten. —
Hans yngre Broder Franz S. (1844—99) var
siden 1885 Fyrstærkebiskop i Prag og blev
1889 Kardinal; understøttede ligeledes
Tschekkernes Bestræbelser.
E. E.
Schönbrunn [’∫ø.nbron], Slot, tidligere
kejserligt Lystslot, lidt SV. f. Wien. I sin nuv.
Skikkelse er Slottet væsentlig fra Maria
Theresia’s Tid (allerede Kong Matthias byggede
her et Jagtslot); det benyttedes af det kejserlige
Hof til Sommeropholdssted, har mange
Seværdigheder, baade indendørs (i dets c. 1500
Værelser) og ude: Parterret (med Springvand og
32 Marmorstatuer) ud til den store, offentlig
tilgængelige Have i fr. Stil, den kunstige rom.
Ruin, Obelisken og »der schöne Brunnen«
(hvorefter Slottet har Navn), Udsigtsstedet
Gloriette med Søjlehal, zool. og berømt bot.
Have med Palmehuse o. s. v.
(Joh. F.). O. K.
Schönebeck [’∫ø.nəbæk], By i preuss. Prov.
Sachsen, Regeringsdistriktet Magdeburg, 12 km
SØ. f. Magdeburg, har (1919) 18452 Indb.;
betydelig Industri, særlig kem. Fabrikker.
Saltværket er et af de største paa det europæiske
Fastland. Saltluden bliver ledet hertil fra det
nærliggende Groszsalze.
(Joh. F.). O. K.
Schöneberg [’∫ø.nəbærk], Berlin-S., en af
de 21 Bykredse, hvori Berlin siden 1920 er
delt, har (1919) 175092 Indb.; mangeartet
Industri. Gartneri.
O. K.
Schöneck [’∫ø.næk], 1) By i Fristaten Sachsen,
Kreishauptmannschaft Zwickau, 17 km SØ. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
