Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schreuder, Hans Paludan Smith - Schrevelius, Fredrik Gustaf Georg - Schrey, Ferdinand - Schreyer, Adolf - Schreyvogel, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medhjælpere. Krigen 1879 voldte vistnok mange
Vanskeligheder, men Respekten for Biskoppen
var saa stor, at S.’s Stationer blev fuldstændig
urørte, medens alle andre Missionsstationer blev
ødelagte. Efteraaret 1881 blev han syg efter et
Fald fra Hesten og døde nogle Maaneder
senere paa Untumjambili.
I en sjælden Grad var S. forberedt og
skikket til den Gerning, han havde valgt. Lige fra
den Tid, han begyndte sit teol. Studium, havde
han haft den Tanke at gaa ud som Missionær
og gennem et yderst nøjsomt Levesæt i Stilhed
opdraget sig selv til denne Gerning. En
gennempraktisk Natur som han var, havde han sat
sig ind i Lægekunsten, i Snedkerens, Murerens
og Skrædderens Haandværk. Med mandig
Uforfærdethed og fri for enhver Sentimentalitet
mødte han alle Vanskeligheder, og ved sin
Personligheds Magt virkede han lige stærkt paa de
vilde Hedninger og de højtstaaende eng.
Embedsmænd, som søgte hans Raad og høstede
Nytte af hans politiske Kløgt og Indflydelse.
Som den, der i et afgørende Øjeblik viste Vejen
for Missionens Venner og med trofast
Udholdenhed holdt fast ved sit Kald, vil S.’s Navn til
alle Tider være knyttet til den norske
Hedningemissions Historie. (Litt.: D. Thrap,
»Biskop H. P. S. S.’s Liv og Virksomhed [1877]).
K. F.
Schrevelius [skre-], Fredrik Gustaf
Georg, sv. Retslærd, f. 18. Marts 1799 i
Karlskrona, d. i Lund 28. Marts 1865, Student 1817,
Magister 1820, Dr. jur. 1820 — De vi juris
Romani in jus Suecanum —, s. A. Docent ved Univ.
i Lund, 1827 ekstraordinær Adjunkt smst., 1839
ordinær Adjunkt smst., 1844 Prof. smst. S., der
var en særdeles anset Lærer, har foruden nogle
Disputatser og mindre Afh. i C. K. Schmidt’s
»Juridiskt Archiv« udg. »Lunds Akademis
Constitutioner« (1832), de meget benyttede »Lärobok
i Sveriges allmänna nu gållande Civil-Rätt«,
I—III (1844—49, 2. Opl. 1851—58, 3. Opl. af 1. Del
ved Ph. Humbla 1872), »Lärobok i Sveriges
allmänna nu gällande Civil-Proces« (1853) og den
romerretlige »Juridisk Chrestomathie til
begagnande vid Föreläsningar« (1855).
Fz. D.
Schrey [∫ra^i], Ferdinand, tysk
Stenograf, f. 19. Juli 1850 i Elberfeld, har siden 1891
drevet en stor Forretning i Berlin. 1874 lærte S.
Stenografi efter Gabelsberger’s System og hørte
i en Aarrække til de ivrigste Forkæmpere for
det gabelsbergerske System, bl. a. som Redaktør
af det største af denne Skoles Tidsskr.,
»Deutsche Stenographenzeitung«. Da S. imidlertid
ikke kunde faa den gabelsbergerske Skoles
Tillidsmænd til at gaa med til en Modernisering af
dette System, udarbejdede han under
Medvirkning af to andre Gabelsbergeranere,
Overlandretspræsident Chr. Johnen og
Universitetsprof. Adolph Socin, Basel, et nyt System,
væsentlig paa Grundlag af Gabelsberger’s,
Stolze’s og Faulmann’s Systemer. Det ny System
blev offentliggjort 1887 under Navn af
»Vereinfachte deutsche Stenographie« og vandt en
hidtil ukendt hurtig Udbredelse særlig i Skole- og
Forretningsverdenen, saaledes at det m. H. t.
Antallet af Tilhængere og underviste snart
naaede op til at blive det tredie største af de tyske
Systemer. Det blev overført paa Engelsk,
Fransk, Hollandsk, Italiensk, Spansk og Latin,
ligesom det danner Grundlaget for »Letfattelig
dansk Stenografi«. 1897 gik S. med til en
Sammenslutning mellem hans, Stolze’s og Velten’s
Systemer. Det ny System, der afviger yderst
lidt fra S.’s, kaldes »Einigungssystem
Stolze-Schrey« og er det mest anvendte i Preussen og
Schweiz. Det repræsenteres for Tiden (1925) af
over 1600 Foreninger med c. 110000 Medlemmer,
medens der i sidste Tællingsaar er undervist
over 200000 Personer deri. S.’s Lærebøger i
Stenografi er de mest udbredte af alle tyske
stenografiske Lærebøger. S.’s kortfattede Lærebog er
udkommet i 40 Oplag og trykt i c. 1 Mill.
Eksemplarer, hans »Ausführliches Lehrbuch« i c.
300000 Eksemplarer, og hans forsk. Læremidler
i »Redeschrift« i indtil 27 store Oplag. Fra 1888
til 1900 udgav S. »Die Wacht« og derefter fra
1911 »Die Neuwacht«, der under hans Ledelse
er naaet op til at blive et af de indholdsrigeste
stenografiske Fagblade. Desuden har S.
offentliggjort en meget udbredt Bog med Raad for
vordende Stenografer, »Der kürzeste Weg zur
stenographischen Praxis«, samt et stort Antal
Artikler om stenografiske Emner. — Ligesom
den eng. Stenografi-Systemudgiver Isaac Pitman
er S. ivrig Forkæmper for Vegetarisme,
Totalafhold og Ikke-Rygning og har ogsaa paa disse
Omraader udg. værdifulde Skrifter, bl. a. »Wie
werde und bleibe ich gesund?«, »Ueber Willens-
und Gedächtnisbildung« o. s. v.
A. W.
Schreyer [’∫ra^iər], Adolf, tysk Maler, f. 9.
Juli 1828 i Frankfurt a. M., d. 29. Juli 1899 i
Cronberg (Taunus). S., som studerede Kunst i
Frankfurt, München m. fl. St., sankede en
Rigdom af Motiver paa sine lange Rejser (med
Prinsen af Thum u. Taxis) i Ungarn og Valakiet,
Sydrusland, senere Syrien m. m. I Paris, hvor
han slog sig ned 1862, gjorde han megen Lykke
med sine farverige og livfulde Billeder, hvor
Hesten spillede en stor Rolle: Kosakker sprænger
af Sted, vilde Heste farer hen over Pustaen,
Arabere i Ørkenen o. s. v., altid er der Fart og
svulmende Liv over Fremstillingen; men under
Masseproduktionen blev S.’s kække og farvefriske
Pensel lovlig rutineret, overfladisk og
gentagende sig selv. Fra 1870 levede S. i Cronberg. Han
malede ogsaa mange Slagbilleder: Hovedværket
»Artilleriangreb ved Traktir paa Krim« (S.
gjorde Krim-Krigen med), »Preussiske Husarers
Angreb ved Kuppenheim« (1854, Berlins Ravené
Gal.) m. fl.
A. Hk.
Schreyvogel [’∫rå^ifo.gəl], Joseph, tysk
Dramaturg, f. i Wien 27. Marts 1768, d. af
Kolera smst. 28. Juli 1832. Pseudonymer: Thomas
og Karl August West. Han blev som ung
Journalist, dernæst Kotzebue’s Efterfølger som
Hofteatersekretær, udgav 1807—18
»Sonntagsblatt« og virkede fra 1815 til sin Død ved
Burgteatret som Dramaturg. I denne Egenskab har
han for stedse knyttet sit Navn til det tyske
Teaters Udvikling. Hans Bet. for Burgteatret
kan maale sig med Laubes. Han arbejdede for
Repertoirets Alsidighed og oversatte selv
Calderons »Livet en Drøm« og Moretos »Donna
Diana«. »Ges. Schriften« (4 Bd, 1829 og 1836),
»Ausgew. Werke«, udg. af E. Braun (1910), »S.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
